Musikken i min familie

Dirigenten Eifred Eckart-Hansen

Af Per Eckart Hansen
Boede i Brugsgården B.C. 36

Et af Lokahistorisk Arkivs projekter er, at undersøge i hvilket omfang folk fra Sydhavnen har markeret sig inden for sportens og kulturens elite.
Heldigvis findes der mange eksempler lige fra folk, der har vundet olympiske medaljer til folk, der på fornemste vis har markeret sig inden for både film, teater og musik.
Fra musikkens verden har vi på det sidste bragt flere portrætter af pop og rockgrupper fra Sydhavnen.
Vi ønsker dog at favne musikken bredt, hvorfor vi fremover også vil fokusere på Sydhavnsfolk med relation til alle musikgenrer.
I efterfølgende indlæg kan man således læse om dirigenten Eifred Eckart-Hansen, som et af vores medlemmer Per Eckart Hansen har skrevet om sin far.  God fornøjelse.                            

Jan Arnt, december 2016 


Min opvækst med den klassiske musik inde fra stuen
Jeg voksede op med klassisk musik omkring mig, da min far var dirigent for Sjællands Symfoniorkester. Han var også musikchef for Tivoli, hvor han blandt andet havde ansvaret for al musik i Tivolis have. Kunstnerisk leder for Studentersangerne var han også, og ud over dét var der også mange andre musiske opgaver, så som at dirigere til Kongresser m.m. Jo, han havde travlt.

På mit værelse lød det helt anderledes…
Musikken jeg hørte på mit værelse var derimod helt anderledes og var slet ikke hans kop te. Han var kun til det klassiske­­ og hans yndlings komponist var blandt andet Wagner, så alt hvad jeg hørte i forhold til Wagner var jo den rene støj. Nå men jeg syntes nu også at hr. Wagner kan være nok så støjende.

Det var The Beatles, The Rolling Stones og mange andre jeg hørte dér i start tresserne. Så det var helt fint med mig, at min far havde så travlt som han havde. Så kunne jeg i “fred og ro”, skrue op for den såkaldte støj. Min mor sagde heldigvis ikke noget, selvom det nok har været i overkanten, når jeg tænker mig om.

Det var ikke det klassiske der lå mig på sinde, når jeg spillede musik på værelset som ung knægt. Der var så rigeligt med klassisk musik inde fra stuen. Nå men det er jo ungdommens revolution i forhold til forældrene, og sådan har det altid været og vil være.
Noget helt andet er det i dag. Nu holder jeg meget af den klassiske musik, og hører den blandt andet, når jeg står ved staffeliet og maler.

Men for at vende tilbage til min far, så skulle vi virkelig gå stille med dørene når han var hjemme. Hans arbejdstider var stort set “hele døgnet”. Prøver om formiddagen – hjem og hvile sig om eftermiddagen (og her skulle vi bare være stille) og senere ud for at dirigere om aftenen. Det var så absolut en rimelig hård arbejdsdag, og dørene blev da også smækket et par gange derhjemme, når han ikke fik hvilet nok ud.  Han skulle jo være frisk til aftenens koncert.

Jeg husker tydeligt når han stod i stuen og øvede sig til aftenens koncert. Han stod med partituret på nodestativet og indøvede alle instrumenterne. Der var ikke en lyd i stuen ud over hans prusten, når han svingede med armene og dirigerede. Man manglede jo ligesom at høre musikken, men den havde han inde i hovedet som han sagde. Så havde han tjek på hele orkestret, og alt var terpet igennem flere gange kan jeg fortælle. Ja man tænker ikke lige over hvor meget arbejde der egentlig ligger i jobbet som dirigent og musikker.

Vi var tre sønner i familien Eckart Hansen, Bo, Per og Jan.
Min storebror Bo ville spille kontrabas, og det var i starten den rene kattejammer. Men da han havde øvet sig nok spillede han lidt jazz, inden det klassiske kom på banen. Bo blev en meget dygtig basist. Efter endt uddannelse på konservatoriet kom han til Odense Symfoniorkester, hvor han i 20 år var orkesterets solobassist. Foruden arbejdet i orkesteret var han også en flittigt benyttet kammermusiker og solist. Han døde desværre meget tidligt, i en alder af kun 56 år, i 1999.

Odense Symfoniorkester. Det er min bror Bo der står med den mørke kontrabas nummer to fra højre.

Min lillebror Jan blev  Postmester
Ham har I sikkert fået mange breve og pakker af igennem tiden i Sydhavnen. Han er også nu blevet pensionist og nyder sit otium med mange kulturelle rejser.

Musikken og jeg
Min indgang til musikken startede med en marchtromme i DUI. De holdt til i en af sidegaderne til Borgbjergvej. (Jeg tror det var i Sigvald Olsens Gade). Senere blev det til lilletromme i FDFs orkester på Duevej, Frederiksberg.
Jeg havde en rigtig god tid sammen med orkestret i de år jeg var der, og vi var blandt andet på en 3 ugers bustur til England og videre op til Skotland. Her spillede vi forskellige steder undervejs op til Skotland, for til sidst at flyve hjem fra Glasgow til København.

fdf-orkesteret_edingburgh
Billedet viser mig på lilletromme sammen med en del af orkestret, ved et arrangement i Edingburgh.

Jeg skulle faktisk have været med som trommeslager i pigtrådsgruppen “The Lennons”. Det var helt i starten inden gruppen fik navn. Jeg nåede at øve mig nogle gange sammen med Ove. Han på guitar og jeg med min lilletromme og hi-hat. Han boede skråt overfor Nes (som det hed dengang) på P. Knudsens Gade. Men jeg fik som sagt en læreplads som tegner, og måtte opgive at være med.  Men sjovt at tænke tilbage på.

34 studentersangere i Grønland.
Min far var som dirigent med på flere store rejser, hvor rejsen til Grønland i 1966 og USA i 1967 var nogle af de største oplevelser.
Grønlandsturen var en koncert turné sammen med Studenter-Sangforeningen og med selveste Kong Frederik IX som protektor.
Ideen til turen opstod, da min far var til det kongelige aftenselskab på Christiansborg slot 3. februar 1965, hvor han gav en lille koncert i riddersalen sammen med studenter sangerne. Blandt tilhørerne­ var ministeren for Grønland, Carl P. Jensen, der under souperen stillede min far og en kreds af sangere spørgsmålet: Hvorfor har I aldrig været i Grønland? Jeres sang er lige det, vi har brug for deroppe!
Om turen blev der senere skrevet en bog med titlen ”34 studentersangere i Grønland”. Jeg tillader mig at citere et lille afsnit om min far:
Vi har al grund til at takke Eckart for godt kammeratskab på turen. Uden for koncerterne var han én af vore egne, og ved koncerterne formåede han i kraft af sine kunstneriske kvaliteter med naturlig autoritet at stille sig i spidsen for fællesskabet, således at alle ydede deres bedste.

c_arne-ungermann_streg
-Vent lidt… Núkádédáværnok… det lyder alligevel ikke, som om det var pingviner!

Rejsen til USA 1967
Også på denne koncerttourné med Studentersangerne var Kong Frederik IX protektor.
Turen resulterede også i, at der i Town Hall i New York blev indspillet en LP med titlen: Studentersangerne i New York.

d-lp_144

Rejsen til USA byggede på ideen om, at et dansk mandskorsang, som den udøves af Studenter-Sangforeningen,  havde musikalsk kvalitet på niveau med professionelle grupper. Turen varede i 22 dage og der blev sunget og dirigeret i næsten lige så mange byer.
Efter turen blev der skrevet en bog med titlen: Over There.
Et sted i bogen står: Eckart – altid koncentreret, altid i form, når han stod foran sangerne. Og et andet sted står der:
Sjældent har han dirigeret – I østen stiger solen op – smukkere.
Det er vist forståeligt, at han både var tilfreds og stolt.

e_far-i-usa
Her trækker min far lidt frisk luft på Empire State Buildings terrasse. Det er min far til venstre.

Mere om den travle dirigent og kapelmester

Eifred Eckart-Hansen fik Diplomeksamen ved det kgl. danske musikkonservatorium i musikteori og musikhistorie i 1948. Ligeså fik han eksamen i direktion – debutkoncert i 1949 – studieophold ved Scalaoperaen i Milano 1953, og studieophold ved Mozarteum i Salzburg 1955.
Han var også leder af Unge Tonekunstneres orkester og ikke mindst kapelmester i Tivoli’s koncertsal fra 1961.
Han var i 1962-80 musikchef i Tivoli, hvor han fortsatte som chefdirigent, indtil sygdom i 1986 tvang ham til at afbryde sin karriere.
Den omfattede også 30 år som kunstnerisk leder af Studenter-Sangforeningen.
Han har foruden koncerter i Skandinavien dirigeret koncerter i Paris, Wien, Beograd, Polen, Vesttyskland, England, Italien, Israel, USA og Canada. Desuden var han dirigent for Studenter-Sangforeningen fra 1954.
Han var medlem af programudvalg og bestyrelse for Sjællands Symfoniorkester og af hjemmeværnets musikudvalg, samt formand for Musik og Ungdom, og han fik tildelt Tipsfondens store rejselegat 2 gange.

Joe… han havde travlt

far-i-otto-cs-strega
Tegningen af min far er udført af bladtegneren Otto C, i 1972. (Otto Peter Nicolai Christensen)

 

Per Eckart, december 2016


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv