Gårdarkiv

Gårdene i Kongens Enghave.

 

Kongens Enghave var indtil 1795 ubeboet. Her hentede kongen via sin embedsmand hø til sine heste – men ellers henlå stedet brak. I visse tilfælde fik personer som havde kongens gunst retten til at forsyne sig af de vildvoksende afgrøder.

I 1795 udparcelleredes 22 lodder i Kgs.Enghave – og heraf fremkom seks gårde (fem med matr.nr af 1844 – plus en “nedlagt” 1812 ) – som altså er antallet af gårde der har eksisteret i bydelen – nemlig:

– LARSENSMINDE matr.1b eller1c

– FREDERIKSLUND – matr.5a m.fl.

– GÅRD – uden navn

(nok sammenlagt med FREDERIKSDHOLM pr.1812)

– LISESMINDE/KARENSMINDE – matr.4(a)

– VILHELMSMINDE – matr.7a m.fl.

– FREDERIKSHOLM – matr.1(a) m.fl.

Folketællingen 1801 har glemt at registrere diverse bygninger og mennesker i området: Kgs. Enghave.Tidligste gård med navn som kan dokumenteres er “Lises-minde” – nævnt sådant 1799 i en brandtaxationsforretning.

 

FREDERIKSLUND + VILHELMSMINDE er tidligst nævnt ved navn 1834 (Folketællingen)

 

LARSENSMINDE er tidligst benævnti Ft-1855 (dog fejlagtigt benævnt her som “LASSENSMINDE”).

 

FREDERIKSHOLM er 1812 blevet sammenlagt af to tidligere takserede gårde (da:gårde uden navn?) – 1. gang med navns nævnelse i Ft-1834.

 

LISES_MINDE skifter navn til “KARENSMINDE omkring 1856 – sfa daværende ejer, der opkalder gården efter sin bedstemoder.(Se: (evt) brev af 21/3 2003)

 

Kun FREDERIKSHOLM har entydig været avlsgård – mens FREDERIKSLUND + LISESMINDE/KARENSMINDE har været både avls- og lystgårde – når det sidste forekom så mest typisk med ejeren boende i København (og “et opsyn” på gården). VILHELMSMINDE har ingen jordtilliggende – men stor have (altså lystgård).

 

Gårdene syntes at have været driftige – og at have givet godt udbytte. Og ejeren af Lises-minde har indtil midten af 19.årh. været markant eksperimenterende med afgrøderne. Apoteker Boye dyrker afgrøder og urter på gården – og disse indgår direkte i hans sortiment af apotekervare-produkter i apoteket “inde i staden”.(Svane Apoteket).

 

Fra omkring 1870érne – til 1918 ændres gårdenes betingelser sig afgørende. Teglværkets tilkomst 1871 og opkøb af KARENSMINDE og FREDERIKSHOLM ( og resterne af LARSENSMINDE – og “tilbud” om logerende på VILHELMSMINDE – stoppede reelt alt seriøs avls-produktion. Indtil teglværkets lukning 1918 drejer driften af gården sig mest om -og for teglværket.

 

VILHELMSMINDE bliver nu købmandsforretning – betjener og klarer teglværksarbejdernes daglige behov. FREDERIKSHOLM udgør teglværks-bestyrelsens beboelse (avlsgården har dog stadigvæk husdyrhold (?heste til trækkraft for/på

teglværket); LARSENSMINDE indrettes til teglværks-bestyrelsens børns skole.

FREDERIKSLUND overgår til gartneri-produktion – og KARENSMINDE isolerer sig med omkransende hække mv. – i eksperimenterende behandling af samfundets erklærede åndssvage.

 

Gårdenes endeligt udspiller sig fra 1919-1933ca:

– FREDERIKSLUND fortsætter som gartneri – og udstillingsvindue for nye møbler (Bliver “verdensberømt i landet” som “Møbelhandelen på Enghavevej”) – af dets jorder (som er blevet henlagt til beboelsesejendomme) opstår “Musikbyen” cirka 1935/1936. Gården nedrives 1926 – i forbindelse med Sjælør Boulevards anlæggelse.

– VILHELMSMINDE – fortsætter som købmandsforretning – indtil den nedrives 1932 i forbindelse med Mozarts Plads anlæggelse. Forretningen flytter og åbner atter på (nuværende:) Borgbjergsvej 60.

– FREDERIKSHOLMs hovedbygning (ældste nuværende bygning) bliver social akut-institution for børn. Alle dens avls bygninger nedrives.

– LARSENSMINDEs “Havehuset” nedrives 1994ca. – efter lokal-beboere forgæves protester.

– KARENSMINDE fortsætter sin forsorgs-anstalts-virksomhed – indtil slutningen af 1980érne. Bygningen er aktuelt Kulturhus.

 

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+1Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv