Gårdarkiv

Gårdene i Kongens Enghave.

 

Kongens Enghave var indtil 1795 ubeboet. Her hentede kongen via sin embedsmand hø til sine heste – men ellers henlå stedet brak. I visse tilfælde fik personer som havde kongens gunst retten til at forsyne sig af de vildvoksende afgrøder.

I 1795 udparcelleredes 22 lodder i Kgs.Enghave – og heraf fremkom seks gårde (fem med matr.nr af 1844 – plus en “nedlagt” 1812 ) – som altså er antallet af gårde der har eksisteret i bydelen – nemlig:

– LARSENSMINDE matr.1b eller1c

– FREDERIKSLUND – matr.5a m.fl.

– GÅRD – uden navn

(nok sammenlagt med FREDERIKSDHOLM pr.1812)

– LISESMINDE/KARENSMINDE – matr.4(a)

– VILHELMSMINDE – matr.7a m.fl.

– FREDERIKSHOLM – matr.1(a) m.fl.

Folketællingen 1801 har glemt at registrere diverse bygninger og mennesker i området: Kgs. Enghave.Tidligste gård med navn som kan dokumenteres er “Lises-minde” – nævnt sådant 1799 i en brandtaxationsforretning.

 

FREDERIKSLUND + VILHELMSMINDE er tidligst nævnt ved navn 1834 (Folketællingen)

 

LARSENSMINDE er tidligst benævnti Ft-1855 (dog fejlagtigt benævnt her som “LASSENSMINDE”).

 

FREDERIKSHOLM er 1812 blevet sammenlagt af to tidligere takserede gårde (da:gårde uden navn?) – 1. gang med navns nævnelse i Ft-1834.

 

LISES_MINDE skifter navn til “KARENSMINDE omkring 1856 – sfa daværende ejer, der opkalder gården efter sin bedstemoder.(Se: (evt) brev af 21/3 2003)

 

Kun FREDERIKSHOLM har entydig været avlsgård – mens FREDERIKSLUND + LISESMINDE/KARENSMINDE har været både avls- og lystgårde – når det sidste forekom så mest typisk med ejeren boende i København (og “et opsyn” på gården). VILHELMSMINDE har ingen jordtilliggende – men stor have (altså lystgård).

 

Gårdene syntes at have været driftige – og at have givet godt udbytte. Og ejeren af Lises-minde har indtil midten af 19.årh. været markant eksperimenterende med afgrøderne. Apoteker Boye dyrker afgrøder og urter på gården – og disse indgår direkte i hans sortiment af apotekervare-produkter i apoteket “inde i staden”.(Svane Apoteket).

 

Fra omkring 1870érne – til 1918 ændres gårdenes betingelser sig afgørende. Teglværkets tilkomst 1871 og opkøb af KARENSMINDE og FREDERIKSHOLM ( og resterne af LARSENSMINDE – og “tilbud” om logerende på VILHELMSMINDE – stoppede reelt alt seriøs avls-produktion. Indtil teglværkets lukning 1918 drejer driften af gården sig mest om -og for teglværket.

 

VILHELMSMINDE bliver nu købmandsforretning – betjener og klarer teglværksarbejdernes daglige behov. FREDERIKSHOLM udgør teglværks-bestyrelsens beboelse (avlsgården har dog stadigvæk husdyrhold (?heste til trækkraft for/på

teglværket); LARSENSMINDE indrettes til teglværks-bestyrelsens børns skole.

FREDERIKSLUND overgår til gartneri-produktion – og KARENSMINDE isolerer sig med omkransende hække mv. – i eksperimenterende behandling af samfundets erklærede åndssvage.

 

Gårdenes endeligt udspiller sig fra 1919-1933ca:

– FREDERIKSLUND fortsætter som gartneri – og udstillingsvindue for nye møbler (Bliver “verdensberømt i landet” som “Møbelhandelen på Enghavevej”) – af dets jorder (som er blevet henlagt til beboelsesejendomme) opstår “Musikbyen” cirka 1935/1936. Gården nedrives 1926 – i forbindelse med Sjælør Boulevards anlæggelse.

– VILHELMSMINDE – fortsætter som købmandsforretning – indtil den nedrives 1932 i forbindelse med Mozarts Plads anlæggelse. Forretningen flytter og åbner atter på (nuværende:) Borgbjergsvej 60.

– FREDERIKSHOLMs hovedbygning (ældste nuværende bygning) bliver social akut-institution for børn. Alle dens avls bygninger nedrives.

– LARSENSMINDEs “Havehuset” nedrives 1994ca. – efter lokal-beboere forgæves protester.

– KARENSMINDE fortsætter sin forsorgs-anstalts-virksomhed – indtil slutningen af 1980érne. Bygningen er aktuelt Kulturhus.

 

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv