Strejkedrengene

STREJKEDRENGENE SYNGER

Af Jan Arnt, februar 2020

KELA havde inviteret Strejkedrengene til at synge og fortælle anekdoter om strejker og arbejdskampe.
Faktisk vidste vi ikke helt om det ville blive vellykket og om folk ville komme. Men medlemmer og ikke medlemmer mødte heldigvis op, og de blev ikke skuffet, da Strejkedrengene fra starten inviterede os til at synge med.

De fleste tekster var enkle og skrevet på melodier, vi kendte i forvejen. Så ALLE sang med. Og jeg ved ikke hvorfor, men sang og musik løfter en stemning, hvorfor vi alle hurtigt blev i bedre humør. Ja, faktisk i super humør.
At Strejkedrengene så også er to charmerende mænd, der undervejs kan fortælle vedkommende anekdoter fuldendte bare aftenen, så tak til Jørn og Bjarne.

De to ”strejkedrenge” er Jørn Petersen og Bjarne Ørbekker, hvor den ene bor i Haveforeningen Frederikshøj og den anden i Havebyen Mozarts, som både er naboforeninger og et par af Sydhavnens populære haveforeninger.

Både Jørn og Bjarne har i deres arbejdsliv været tillidsfolk og kunne derfor øse af et stort personligt kendskab til arbejdskonflikter, men heldigvis trak de også tråde tilbage til de første udenlandske og langvarige arbejdskampe i slutningen af 1800-tallet, hvor man kunne risikere tæsk og fængselsstraffe – ja liv og lemmer.

Kvinderne i front
Blandt andet fortalte de om baggrunden for den kendte irske strejkesang ”Bread and Roses”, hvor titlens to ord henviser til at vi vil have råd til brød og et værdigt liv. Kampen var anført af arbejderkvinder og var en af Irlands længste og trak dybe spor.

Jørn og Bjarne fortalte også om arbejdsforholdene og konflikter på bilsamlefabrikkerne i ”Sydhavnens Detroit” som man kaldte Sydhavnen på grund af de 3 store bilsamlefabrikker i bydelen: Citroën, General Motors og Ford.

Louis Pio
Vi hørte også om Louis Pio (1841-1894), som betragtes som grundlæggeren af det danske socialdemokrati. Pios mål var at forbedre levevilkårene for arbejderklassen og en forudsætning for dette var at organisere arbejderbevægelsen. Først da kunne man kæmpe for en fast arbejdstid, en løn man kunne leve af og forbud mod børnearbejde.

Demonstrationen i 1873, som udviklede sig til ”Slaget på Fælleden” medførte at Pio fik en dom på fem års fængsel, men blev dog løsladt i 1875.
Både internt og ekstern løb han ind i problemer og magten så hellere hans hæl end hans tå, hvorfor han blev ”opfordret” til at emigrere. Rygtet siger at det var B&W, der betalte hans rejse til USA og det var vel og mærke kun en enkeltbillet.

I Sydhavnen hylder vi stadig Pio, der har fået en gade opkaldt efter sig, ligesom det grønne anlæg på hjørnet af Louis Pios Gade og Borgmester Christiansens Gade har fået navnet Pio Parken. Og i 1921 blev Pios aske hentet fra USA til vores lokale Vestre Kirkegård.

Foto: Hasse Greis Persson

Hvad er en Skruebrækker
Vi sang også ”Skruebrækker-sangen” og fik forklaring på ordet, som jo er en nedsættende betegnelse for en strejkebryder, dvs. en person, der under en kollektiv strejke arbejder i konflikt med de strejkende kolleger.

Hvad vi dog ikke vidste var, ordet er afledt af at skrue der i gammel brug betød at strejke. 
Med fagbevægelsens organisering i slutningen af 1800-tallet, foregik en strejke som en “skrue”, hvor man skiftevis strejkede på forskellige arbejdspladser. Var der eksempelvis 10 arbejdspladser inden for en branche, ramte strejkeskruen to arbejdspladser ad gangen. På den måde sikrede man, at de resterende otte arbejdspladser udbetalte løn, så man ikke tømte strejkekassen med det samme. En skruebrækker kunne således turnere mellem de arbejdspladser, der blev ramt, og dermed ødelægge effekten af strejken. 

Philips strejken 
Jørn og Bjarne fortalte også om strejken på Philips, hvorefter de (og vi) sang strejkesangen, forfattet af Vera Loft, der arbejdede på Philips. Hun skrev sangen på melodien ”Der sidder en vovse”, som var det en sang til en konfirmation eller kobberbryllup. Men ikke desto mindre afspejler sangen tydeligt den skræk og rædsel, der var forbundet med de nye tidsstudier ved samlebåndet på Philips-fabrikkerne. Philips-fabrikkerne har stadig lidt produktion på Amager, men langt hovedparten af produktionen er flyttet til udlandet. 

Strejkedrengene og sangene kan man læse meget mere om på  www.strejkesange.dk

Herunder skal gives et lille indtryk af et par af sangene, hvor den første er nogle vers fra Philips-sangen, som jo er ret barsk og gør op med tidsstudier af hvor hurtigt, man kan udføre et givet stykke arbejde. Kunne man så ikke præstere uanset årsag, ja så var det ud af klappen. 

Philips-sangen (3 første vers)

På Philips vi strejker alle sammen, 
fordi vi vil kræve vor ret, 
Hvis fortsat vi alle holder sammen, 
Hr. Paludan skal få det slet. 

Hr. Paludan vi jo alle kender, 
han stiller sig op ved vort bånd, 
sit stopur på alle led han vender, 
man kalder ham vor onde ånd. 

Vi arbejde skal, indtil vi segner, 
hvis han ku’ bestemme, den fyr, 
han ikke for mennesker os regner, 
han tror blot, vi er arbejdsdyr. 

Stilladsarbejder strejken 1979
Vi hørte også om den lange stilladsarbejder-strejke i 1979, som blandt andet affødte en revy, spillet af de strejkende selv og deres ægtefæller. 

Stilladsarbejdernes Kampsang (første vers) 
Melodi ”Fyrst Mitternich”

Nu skal I bare høre, om noget der tog start
på Avedøre Holme lige inden jul. 
Blandt stilladsarbejderne der var fire som blev fyret
og begrundelsen for det var temmelig hul. 

Det viste sig ret hurtigt, at grunden til at de sku’ væk
var noget andet end det, der blev sagt. 
De havde været aktive for deres rettigheder
og hos Udesen stod de blokadevagt. 

De kan fyre kammerater, bruge arbejdsret og meget mer’
og kampen bliver sikkert meget lang.
Men hvad pokker kan de gøre, 
når vort sammenhold bli’r større
og når strejken og blokaden er i gang.

Alle fotos: Hasse Greis Persson

Copyright © 2020
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. Mere information!

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk