BYVANDRING i SCANDIAGADE

BYVANDRING i SCANDIAGADE KVARTERET

Mandag 29. september 2014.

DSCF1520a
Vi mødtes ved opgang 92, hvor Finn Reidl voksede op.


Tekst og foto Jan Arnt – Web Søren Meyer
Arrangør: Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv v/ Jan Arnt og Jørgen Topp Lassen. Turguide Finn Reidl.

Foreningen havde arrangeret en byvandring mellem boligblokkene ved Scandiagade og K.M. Clausens Gade. Omkring 35 personer var mødt op, hvor mange af de fremmødte selv var vokset op i blokkene. Det gav liv, da de indbyrdes lige skulle fortælle, hvor de havde boet og lidt om deres egne barndomsoplevelser. Men ALLE havde det herligt og mange havde ikke set hinanden i årevis, så alene derfor var turen en succes.

Blev vasket i vaskekælderen
Vores byvandring startede ved opgang 92 i Scandiagade. Finn pegede op på vinduerne til 2. sal t.h. og fortalte om sin egen familie. Blandt andet om hans mor, der en gang gav en af Finns kammerater Busser en på skrinet, fordi han havde malet Finn i hovedet med sølvmaling. Busser blev i øvrigt murer, som Finn også blev. Busser blev også tjener og udsmider på Cafe Centralen, så ham var der mange af de fremmødte, der kunne huske.

Vi flyttede ind i lejligheden den 1. maj 1944, hvor den endnu ikke var færdig, så der manglede dørhåndtag, gelænder på trappen og en masse andre ting. Badeværelse var ikke så stort og der var intet varmt vand, hvorfor vores mor på vaskedagen tog mig og mine søskende med ned i vaskekælderen, hvor der blev holdt store badedag.

I vores opgang boede varmemesteren Elvstrøm st. tv, hvis vigtigste opgave åbenbart var at jage os væk fra græsplænerne, hvor man ikke måtte spille fodbold. Så ham kunne vi ikke lide. Om vinteren måtte vi dog godt lave snehuler på græsplænen. Da vi blev lidt større opdagede vi dog, at han virkelig knoklede med at skovle koks og holde de store kedler i fyrkældrene varme. Da vi blev lidt større, hjalp vi ham også med at skovle koksene ned igennem lemmen. Han var sgu god nok, men konen kunne se lidt bister ud.

Ved siden af varmemesteren boede Keldberg Hansen. Han arbejdede ude i frihavnen som rangermand og var altid i sort tøj. Hans kone blev kaldt Dividende Tove, da hun altid handlede i brugsen. Hun må have snakket ret meget. En dag hvor hun ville have manden til at irettesætte en af sønnerne, bad hun ham om at sige noget. Resultatet blev dog bare, at Keldberg sænkede sin avis og råbte: ”Så hold da kæft kælling”.

Horndorff boede på 1. sal tv.. Faren var tjener på cafe Blomsten og de havde børnene Lis, John og Ole. Ole var klunserkongen, og allerede som barn tjente han en masse penge. Han samlede også cigaretskodder til sin mor, der dog kun ville have udenlandske cigaretmærker. Fint skulle det være.

Ved siden af Horndorff boede familien Schade med børnene Käte, Erik, Torben og Jørgen. Torben Schade er medlem af Lokalhistorisk Arkiv og var med på turen, så undervejs spurgte Finn ham lidt til råds. På et tidspunkt kunne vi ikke helt høre, hvad de talte om, men det var vist noget med nogle flotte piger med gode attributter.

Rene Tranemose, foreningens tidligere næstformand, boede også i opgangen, så det har været nogle friske drenge, der har boet i opgang 92. Renes far, Holger, var i øvrigt skomagermester, hvilket stod med flotte bogstaver ude på dørskiltet. Holger havde glasøje, hvilket mindede Finn om, at mange af de voksne dengang havde gebis på grund af dårlig tandpleje.

Skjulte en frihedskæmper
Oppe på fjerde sal boede familien Kærsgaard, som gik til folkedans. Finn syntes det så sjovt ud, når de kom ned i deres folkedansedragter, hvor de altid blev hentet i taxa. En dag havde Kærsgård en mindre kusine på besøg. Hun skulle kigge ud af trappevindue på 4. sal, men STYRTEDE ud og faldt 4 etager ned. Mirakelløst overlede hun styrtet! I opgang 90 boede Hansen. Han var kunstmaler og kørte en gammel Ford. Flere af de fremmødte kunne huske, at de et par gange var med ude at køre i Forden.

På 1. sal boede en dame, der reddede en frihedskæmper fra Hipofolkene, der forfulgte ham. Han flygtede ind i opgangen og ringede på hos damen, der skjulte ham i et køkkenskab. For det fik hun efter krigen et diplom af Frihedsrådet.

Bissegården også kaldet Børneriget
Efterhånden havde vi arbejdet os 3 husblokke hen til selve ”Bissegården”. Alle i Sydhavnen kaldte fra år 1950 til 1970 alle fra Scandiagade for Scandiabisserne. Men ungerne i Bissegården trumfede alle.

Finn fortalte, at han kendte flere af dem, og selvfølgelig var de nogle barske drenge, men faktisk ikke værre end os andre. Gården var bare så børnerig, så når de lavede en hær, var de virkelig skræmmende. Nogle af pigerne var dog ret skrappe! På et tidspunkt huserede en pigebande, der ikke var blege for at fange en fræk knægt, der så blev hånet og fik en en gang buksevand. Personligt husker jeg, at en fra Bissegården kylede en isflage ind i ryggen på mig under en af vores Juletræskampe. Vi var på vild flugt! Så lidt ”bisset” var ungerne fra Bissegården nu alligevel. Tak til den gamle ”Scandiabisse” Finn Reidl for en herlig tur.


DSCF1532
Torben Schade peger op på et vindue og fortæller Finn om pigerne der engang boede der. De to herrer huskede endnu pigerne, da de havde nogle nydelige attributter. Bagved ses Jørn Vig Lund og Jan Arnt.


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv