Knud Poulsen 1996

På sporvognen linie 3  stod “Kg. Enghave”


I modsat retning var betegnelsen: “Strandboulevarden”


Skrevet af : Knud Poulsen 1996.
En frederiksholmerdrengs erindringer.
Link til: håndskrevet erindrings dokument. (københavns Stadsarkiv).
Renskrift ved arkivmedarbejder Karin Parker Andersen.
Web/design – Søren Sol Meyer

Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv har suppleret beretningen med nogle udvalgte fotografier fra Arkivets fotosamling.
Denne erindringsartikel er bragt med tilladelse fra Knud Poulsen.


Efter at min hustru og jeg havde været i Valbyparken for der at se alle de “Temahaver” der i anledning af “Kulturby 96” var arrangeret, sad vi i Bus linie 3 på tilbagevejen, så ved Sydhavns Plads, at den gamle “Bazarbygning” var revet ned, for at gøre plads til udgravning af vej-bane mellem København og Amager, tænkte jeg: “findes der egentlig en lokalhistorisk Forening-Egnsmuseum i Sydhavnen”

Det var måske ikke nogen dårlig ide, at skrive og fortælle om Sydhavnens tilblivelse, vækst og udvikling næsten gennem 100 år, så dette vil derfor være det 20’ene århundrede.

Jeg vil derfor begynde min beskrivelse med at fortælle, at vejen fra Enghavevej, helt inde fra Jernbanebroen ved Enghave Station hed Enghavevej, også selv om det kun var et par “hjulspor” langs banelegemet, der førte Godsvognene videre mod syd. Vi når omsider helt ud hvor Jernbanen skærer Enghavevej, der var også bygget en Jernbanebro i Jern. Denne Jernbanebro ligger netop hvor der i 1971 blev oprettet en Station, der på Banen mod Hundige fik navnet “Sydhavn”.

Jernbanebroen af Jern ved Sydhavn Station.

Vi er nu kommet under Jernbanebroen og hermed ankommet til Sydhavnen, som fik navnet “Frederiksholm”.

De første ejendomme der blev bygget, på højre side af Enghavevej, med kun en kort bebyggelse langs Enghavevej, ned langs banelinien, hvor vejen fik navnet:  Hørdumsgade, ejendommen som gik langs banelinien, gik ned til Wiinbladsgade, en lille gade der kun var ca. 100 m lang til Peter Knudsensgade. Ejendommen gik så igen tilbage til Enghavevej. På midten var der en afbrydelse af ejendommen, for at give indkørsel til ejendommens gård. Denne ejendom som fik nr. 1-2, blev som de første bygget i 1913-14.

På kortet ser man Enghavevej gå gennem Sydhavnen/Musikbyen ud til Gammel Køge Landevej.

De næste ejendomme kom på den anden side af Peter Knudsensgade og gik så ad Enghavevej, Peter Knudsensgade, Peter Sabroesgade, jeg mener at denne ejendom blev bygget i 1915 og fik nummer 3, dernæst kom ejendommen: Enghavevej, Peter Sabroesgade, Peter Knudsensgade, Gustav Bangsgade, som fik nr. 4.
hele bydelen Frederiksholm blev bygget af kooperationen, d.v.s.: Arbejdernes kooperativ byggeforening s.m.b.a.

På den modsatte side af Gustav Bangsgade var der et stort “Vandhul”. Ved dette vandhul var der i starten af dette Århundrede et teglværk, som brugte mergelen fra vandhullet til tegl.
Det ovenomtalte vandhul var altså en gammel mergelgrav. Nu hvor jeg så har undersøgt lidt, for at finde det lokalhistoriske, fik jeg så at høre at det ikke var mergel men “kalk” man havde gravet, for at kunne fremstille “Teglene”.
Jeg har altid fra barnsben fået at vide, at denne Mergelgrav, altså Søen, havde suget et Lokomotiv til sig, foruden et hestekøretøj.

Den senere oplysning jeg har fået hed, at der havde været et vandindtræk, velsagtens var der gravet for dybt, for det hedder sig nu bagefter, at 2 heste blev dernede, for de kunne ikke nå at trække såvel vogn som heste op. Så er jo det! – Hvad skal man tro?

I forrige århundrede var der, der hvor i dag Enghavevejs ulige numre, lå et langt såkaldt arbejderhus med små lejligheder, denne blev revet ned i ca. 1910, for at gøre plads til alt dette nye byggeri der senere skulle bygges. Teglværket blev nedlagt omkring 1928.

Vandhullet har siden ca. 1930 været et “Åndehul og Grøn Oase for Beboerne langs Søen, der nu i snart 65 år eller måske mere har været små “haver med hus og badebro. Men badning har der vist aldrig været tilladt! Idet vandet var varmt på overfladen men iskoldt lige under.

Kirkesøen fotograferet fra kirketårnet
Foto-Thomas-Heie-Nielsen.

Overfor ved den anden bred, kom der også en Gade der fik navnet Louis Piosgade, den gik direkte øst-vest.
Her blev på højre side bygget en Kirke, som var nabo til de små haver ved Søen. Denne Kirke fik navnet “Frederiksholms Kirke”. Kirken mener jeg blev bygget i slutningen af 1920’erne.

På venstre side af Louis Piosgade byggede A.K.B. igen 2 ejendomme, disse ejendomme som her blev bygget: Louis Piosgade, Sigvald Olsensgade og et lille stk. med kun en opgang mod Enghavevej. Den anden af de 2 blokke lå så: Louis Piosgade, Sigvald Olsensgade, Enghavevej, Borgmester Christiansensgade disse 2 ejendomme fik numrene 5-6 og blev bygget 1924-25.

Inde bag den blok som kun gik fra L.P. lå en lille Villa, der dengang var “Politistation.   Ja, sig så ikke, at Frederiksholm var en Bydel, de havde endda en Politistation. Jo med Politi og vokseværk, det er en by.

I den Villa, hvor der var “Politi” dengang, blev senere “Børnehave” som stadig findes der.

Nede på Sydhavnsplads, Sydhavnsgade blev der bygget, men det var en Bazarbygning med plads til 12 lejemål.

Bazarbygningen Sydhavns Plads/Sydhavnsgade

Den første Forretning fra højre var: Skomagerforretning med reparation og syning af nye Sko. Indehaver: Skomagermester Aage Sørensen og hustru Anna Sørensen.

Den næste forretning var min far, der d. 3/5-1926 åbnede en Købmandsforretning med alt indenfor den branche, så som: Tørrede blommer, Svesker, tørrede Abrikoser, rosiner, mel, sukker, Kaffe, sæbe o.s.v. Min fader hed Harald Poulsen.

Disse 2 billeder er taget d. 3/5-1926 på åbningsdagen. Herefter kom så Slagterforretning, her var indehaverens navn: Klasen, jeg husker ikke så meget om disse personer.

Herefter kom en bagerforretning, Bagermester Runkel. Dernæst kom en forretning med musik, papir, galanteriartikler, indehaveren her hed Thor Jensen, han havde en søn der hed Erik, med hvem jeg legede, jeg ved de privat boede oppe på Rasmus Raskvej i Valby.

Dernæst var en Kaffeforretning “Røde Mølle”.

Dernæst var så Smørlageret ved Kai Andersen. Andersens havde Smørlageret frem til 1936, hvor de rejste til USA, hvor de slog sig ned i San Francisco. Kaj Andersen var gift med en dame med navnet Warla, de havde en søn der hed Stig, han var 4 år ældre end mig.

Kai Andersen

På hjørnet ved siden af Smørlageret lå Schou’s Sæbehus, som det altså var ikke Sæbefabrik der ejede.

Om hjørnet lå så en Grøntforretning, denne gode mand hed Petersen, det er hvad jeg ved om disse personer.

De næste 3-4 lejemål blev en Restauration der fik navnet Central Cafeen. Dette var så forhuset, inde i gården lå en smed med værksted nederst i gården, så kom et Karosseriværksted, der byggede hele Karossen op fra bund til tag, drejede hjul og alt hvad der dertil hørte.

I 1936 kom så en ny ejer, lejer af Smørlageret som hed Chr. Börnsen med sin hustru Margrethe og deres datter Birthe, der var 2 år ældre end mig. Denne familie kendte mine forældre, idet fru Margrethe var fra Egebjerg ved Nykøbing Sjælland, hvorfra min far kom. Birthe og jeg legede tit sammen. På det første billede kører jeg rundt i Gården, bag min far forretning 1935.

Gården, bag min far forretning 1935

Her er Birthe og jeg fotograferet ved hendes fars forretning. Den venstre dør der ses var Grøntforretningens bagdør, den næste dør plus vinduerne var bagdør og Køkkenvindue til Central Cafeen.

Lidt længere henne i Sydhavnsgade, eller som man som barn ville sige nede i den anden ende af gården, lå et Autoværksted der også havde Benzintank denne mand hed Ludvig Hansen, privat boede han med sin hustru i Sydhavnsgade nr. 10, 1. sal tv i en 3. vær. lejlighed.

På den anden side af Enghavevej lige efter Jernbanebroen lå der en “Gulf Tank” jeg husker kun en af de ejere der skulle have været og det var Lillevang Christen hed han til fornavn. Han var fra “Lemvig” ved siden af tanken var en Dækservice N.K.Petersen. Disse virksomheder lå med adressen Vasbygade. På den anden side af Vasbygade ned langs Enghavevej lå nogle skure med plads som små virksomheder såsom Klude og Ben, Træskoforretning, Kul, Koks,Cinders samt en med lidt transport. Bag Bazarbygningen og værkstederne var der kun mark, hvor vi børn elskede at lege.

Omkring 1924 kom så den første Sporvogn til Sydhavnen med Endestation på Sydhavnsplads. Her blev ved samme lejlighed bygget en bygning der skulle indeholde Ventesal og Venterum for Sporvognspersonalet foruden Toiletter eller nærmere Pissoare foruden der blev en Cigarkiosk. Denne bygning var en sort kedelig træbygning, flere år senere blev den malet grå, ikke ligefrem pænere, bare en ny farve.

Endestation på Sydhavnsplads

Denne ny Sporvogn der kom fik det fine nr. Linie 3, som kørte mellem: Kg. Enghave – Strandboulevarden, men det var kun hver anden Sporvogn der kom helt ud til Sydhavnen = Kg. Enghave “Frederiksholm”. Det var nemlig 2-dækkere der kørte på Linie 3. De kunne kun køre til Enghave Plads. Jernbanebroen på Enghavevej var for lav til at de høje Sporvogne, så de måtte tage de store dobbeltdækkere ud af driften, da Linie 3 blev ført helt ud til Sydhavnsplads.

Jo, Sydhavnskvarteret blev ved med at vokse, lidt længere ude af Sydhavnsgade skar Scandiagade tværs over. På venstre side lå: H. Hollesens fabrikker, der lavede Radiotorer foruden batterier til ure, lamper o.lign. derefter kom Adlerfabrikkerne, der samlede de små cylindrede Adlerbiler. Lidt længere ude kom C. Rahs Jernkontoret, Christianholms Fabrikker der lastede og lossede salt, som var en stor del af deres handel. herefter kom Montana, Kul,Koks. Som slutning kom Ford Samlefabrikker. På højre side af Sydhavnsgade havde vi efter Scandiagade, den franske “Citroen” Salgshaller og samlefabrik.

Efter Citroen var dengang en stor åben mark som var så stor at den havde arealet Sydhavnsgade helt hen til hjørnet ved Borgmester Christiansensgade til Scandiagade. Dette store areal kaldte vi dengang “Sandørkenen”. Denne mark elskede vi børn at lege på, der var så dejligt.
For enden af Sydhavnsgade som løber ind i Borgmester Christiansens Gade gik hen til Havnekajen, der hvor de store Skibe eller skal vi sige Handelsskibe med store lastrum, indeholdende kasser med motorer og andre samledele til Ford, foruden at de tog de færdige “Fordbiler” med tilbage.
Der for enden af Kajen var så en lille Træbro, der gik over til dæmningen som førte ud til Slusehuset.

Lige over broen på højre side havde vi en Sandstrand vi kaldte “Flyvepapiret” hvor vi børn medens vi var mindre var glad for at bade og svømme og lege. Lidt længere ude lå der en lang træbro der gik ud til en Badeanstalt ved navn “Sønderstrand” hvor vi som lidt større børn legede og svømmede, der var jo også “badevippe 3-5-7 meter

Denne Sporvognslinie var jo ikke gratis, men der var kun en pris på en billet og den var det høje beløb af 5 øre for en strækning, for i 1932 at stige til en pris af: 20 øre for en ligeud og skulle man skifte Sporvogn kostede en Omstigning 25 øre.

Så går turen ind af Borgmester Christiansensgade, hvor der på venstre side var masser af Pladser med små virksomheder, det være sig i gammelt jern og tråd, gamle klude og ben, som vi som børn kaldte “Silke og Skelethandler” eller der var Kul, Koks og meget andet, gamle flasker. På højre side af Borgmester Christiansensgade var også en del virksomheder og fabrikker, men jeg husker ikke hvilke.

Længere inde var så Mozarts Plads, men for at det kom til at hedde Mozarts Plads slog Enghavevej et slag og gik ned til venstre omkring det der i dag hedder Glücksvej og af Wagnersvej. Her lå en gammel gård med Købmandsforretning, hvor varerne stod udenfor, denne gård hed Lisegård.

Vilhelmsminde er den gamle købmandsgård, der lå ved Enghavevej, der hvor Mozarts Plads blev anlagt. Gården blev revet ned først i 1930’erne. Udflytningen er formentlig i gang, da billedet tages. Bag gården ses byggeriet af “Kalvebodhus” på hjørnet af Mozartsvej og Glucksvej, ud mod det kommende Mozarts Plads.

[ Arkivet er vidende om, at gården der lå på Mozarts Plads hed Vilhelmsminde. Og den næste gård ved gamle Enghavevej var gården Frederiksholm. ] Link:   Vilhelmsminde   Frederiksholm

Det er i dag at “Børnehjemmet Frederiksholm” har haft en gammel Hovedbygning der senere blev brugt som privatbolig for Forstanderen og nogle af hendes medarbejdere.

Længere ud af Wagnersvej kommer så Institutionen “Karens Minde” som var til hvad vi kaldte “Åndssvage”, i dag hedder det sindslidende, retarderede med fine ord.

I ejendommen som AKB byggede på beliggenheden Enghavevej, Sydhavnsgade, Peter Sabroesgade. Her fik mine forældre, ved jeg, en lejlighed i nr. 4 på 4. sal th, hvor de flyttede ind i oktober 1928, med betingelsen at de blev gift inden 3 måneder, de blev gift d. 21/12.1928.
For da min far d. 3/5-1926 åbnede forretningen i Bacarbygningen, Sydhavnsgade nr. 1, boede han i baglokalet.

Der i ejendommen der hed Sydhavnsgade nr. 2 lå en Cigarforretning, jeg husker at indehaveren hed Johansen, dernæst kom en Cykelforretning med værksted i kælderen, indehaveren af denne Cykelforretning hed Thorvald Wiinsted, dette ægtepar ved jeg boede privat oppe i Valby på Nakskovvej.

Knud Poulsens forældre.

Efter Cykelforretningen kom så en Materialist og Farveforretning med Tapet og meget andet, ved navn hvad jeg kan huske M. Urich. Herefter kom så en Viktualie og Slagterforretning, her var indehaveren Immanuel Lynggaard. Denne mand fik efterhånden 2 forretninger mere i Sydhavnen.

Ved siden af Slagteren var så en Forretning med nål, tråd og andet lingeri, denne forretning hed Fru Andersen, men blev i folkemunde kaldt Mor og Søn. Dernæst en rigtig Isenkræmmer med søm, skruer, beslag og alt hvad dertil hørte, han hed Frederiksen. Dernæst en Barbersalon, en lille mand. Efter Barberen var en opgang dernæst en port indgang til gården. Så en Bageri og Konditori med navnet Løvenstein, dette navn holdt i 2 generationer. herefter en grønthandler, navn husker jeg ikke mere. En Fiskehandler, et Ismejeri, her husker jeg, at når jeg skulle derind og handle for min mor, kom jeg hjem og fortalte at det var “Damen med de 2 hårnet” der havde ekspederet mig. Jeg syntes dengang som barn, det var underligt at have 2 hårnet på hovedet. Efter Ismejeriet kom en finere Lingeri under navnet “Sydhavnens Messe”, herefter Søren Jensen Ure&Guld, er der stadig. Som slut på den Karré 7, var der en købmand Valdemar Jensen.

I midten af 30’erne byggede AKB så igen en ejendom, som blev bygget i 2 afdelinger og af 2 gange, men blev bygget sammen, med port i hver ende af ejendommene. Denne beliggenhed hed Enghavevej, Peter Sabroesgade, K.M. Klausensgade, Harald Jensensgade. Karrerne fik numrene 9-10. Her i denne ejendom var også en mængde forretninger.

Her er fra starten Apotek, det er der stadig, så var der Familie Hansens Is og Kaffesalon, hvor chaufførerne holdt og indtog deres frokost med en kop Kaffe eller The. Dernæst Posthus, som senere flyttede over på den anden side af Enghavevej, for at gøre plads til Handelsbanken, som altså ligger der endnu. Så kom Kiosk, Glarmester Petersen, dernæst Osteforretning, Slagter og Viktualie, ham der fik den hed Aage Mogensen, han havde været slagtersvend hos Klasen i Sydhavnsgade. Efter Slagteren en Frisør, herefter et stykke ejendom uden forretninger, for at i nr. 243 at starte med en Cigar, Tobak og Legetøj, der ved siden af Kaffeforretningen Prima med Indehaver ved navn Christensen. Frugt, Grønt og Blomster Axel Jiegler, herefter kom så min fars i 1941 med sin Kolonial altså Harald Poulsen.

Dette billede er taget i 1941-42,  for vi havde ingen biler på gaden, da alle biler var klodset op under 2. Verdenskrig, vi havde jo ingen benzin.

Her Forretningen Enghavevej 245, på det nederste billede mine forældre i Butiksdøren 1941 – Eftersommeren.

F. eks. husker jeg at i 1943 dengang at Politiet var taget, det var 19. september 1943 kort efter det store spektakel der var d. 19/8-1943, hvor den tyske besættelse helt besindelsesløst havde kørt på kryds og tværs over Gaden, Cykelstien, Fortov og Stoppestederne, skød og opførte sig helt skandaløst, at vi pludselig skulle have rullegardiner i (kan ikke læse) og forretningsvinduerne skulle dækkes, så man om aftenen ikke kunne se lys, der blev sat “skodder” for vinduerne.

Mine forældre i Butiksdøren 1941 – Eftersommeren.

Efter os kom så Rob. A. Rasmussen, Herrelingeri = herremagasin finere og bedre. Dernæst Bog, Papirhandel og til slut Glas, Porcelæn og lidt Isenkram Cay Gislason.

Vi tager så nu turen tilbage til Sydhavnsgade, Sydhavns Plads, hvor Bacarbygningen befinder sig. Dette bygningsværk som blev bygget af Carl Schepler, manden der var Irma’s grundlægger, som jeg og sikkert andre med mig ved at Irma blev startet i en Kælderforretning i en Sidegade til Nørrebrogade, dette skulle lige med for at komme frem til Bacarbygningen.

Bacarbygningen Sydhavns Plads/Sydhavnsgade

For ved Carl Schepler’s død i 1941, var det meningen, der skulle have været bygget en 7 etagers Ejendom med forretninger i stuen og Kontorer og Lejligheder oppe i etagerne, men Schepler’s død kom i vejen. Der var stor diskussion for om arvingerne ville fortsætte, men det ville de ikke. For som det kom frem havde Schepler’s børn arvingerne hver arvet 10 mill. kr., de var 4 børn. De havde naturligvis ikke lyst til nogen  sådant.

Bacarbygningen som var påbegyndt afmontering af både Vinduer, Døre, Kakkelovne og Guldbrædder, blev igen istandsat og lejet ud igen. Ved den lejlighed var det at min far flyttede forretningen op til Enghavevej 245, som han drev frem til d. 21/3-1969, hvor min far døde i en alder af 68 år.

Enghavevej fra Sydhavns Plads til Mozarts Plads fik navneforandring i 1948 til Borgbjergsvej. Efter den tid lå forretningen så i nr. 37.
Jeg drev derefter forretningen videre frem til 1975, hvor jeg d.v.s. min hustru og jeg måtte dreje nøglen, for den kunne ikke sælges. I dag er der Tandteknik.

Skomageren Sørensen flyttede længere hen på Enghavevej i en Bacarbygning på hjørnet af Hørdumsgade, hvor han var til sin død i november 1941. Hans kone Anna Sørensen boede stadig efter hendes mand Aage Sørensens død alle årene i en 3 vær. lejlighed på Enghavevej 153,1, senere Borgbjergsvej 45,1,th frem til 1965, hvor hun døde i en høj alder.

Mine forældre boede i Sydhavnsgade nr.4, 4,sal, th fra 1928-36, hvor de flyttede ned i en 3 vær. lejlighed. For at få nogle priser på fra dengang, kan jeg fortælle at den 2 vær. på 4. sal kostede 50 kr. pr. måned, fordi det var øverst, nede i stuen kostede 2 vær. også 50 kr. det var fordi den lå over Vaskekælderen, den 3 vær. som mine forældre fik kostede dengang 62 kr. pr. måned, mange år senere sted huslejen til 72 kr. pt. måned, hvad den senere kom til at koste ved jeg ikke eller husker det ikke længere. I 1956 flyttede mine forældre til Harald Jensens Gade nr. 1,3,tv, hvor de fik en 3 vær. hjørnelejlighed, for at komme nærmere forretningen.

Vi bliver i Sydhavnen, men går over til Peter Knudsens Gade på højre side ved Wiinbladsgade, der i forlængelse med Hørdumsgade på den ene side og Peter Knudsensgade på den anden side, lå nogle Kolonihaver i mange år. Der var flere der holdt mindre dyr, såsom høns, duer, kaniner og bl.a. påfugle. Jeg kendte bl.a. den ene haveejer/lejer som hed Larsen og var Redaktør i Politiretten. Han boede selv privat i Peter Knudsensgade i en stuelejlighed på hjørnet af Gustav Bangsgade. Disse haver blev nedlagt i 1942-43 mener jeg. Her byggede AKB igen, denne gang uden forretninger, denne bebyggelse lå med en lang blok ud imod Hørdumsgade og så en masse mindre blokke, bygget ud fra den lange blok men med gavl ud mod P. Knudsensgade. Starten var en Børneinstitution ved navn Børnegården Frederiksholm. Den lange blok gik helt hen til Sjælør Boulevard. Alt dette kun i lejligheder i flere størrelser til 3. sal hvor 3. sal var tagetagen, der indeholdt foruden Tørreloft en mindre lejlighed og så et lille selvstændigt værelse, som var på 5½ m2 med fælles Bad og Toilet foruden skrå vægge.

Scandiagade blev også i årene 1943-44 bebygget med flere ejendomme som lå med 2 opgange ud til Scandiagade og 3 op på siden, som havde gavl mod K. M. Klausensgade, alle disse til 4. sal, altså 5 lag over hinanden.

I Peter Knudsensgade blev der så på venstre side bygget en ny Skole med navnet Ellebjerg Skole, den blev bygget i 1951. Før den tid gik alle børn i Sydhavnskvarteret på Bavnehøj Skole, der var bygget i 1930 bag Brandstationen, der ligger inde på Enghavevej.

Frederiksholm Kirke havde i 1930, har jeg set på min dåbsattest, en Sognepræst der hed C. H. Leth samt en Kordegn Karl Pedersen. Her i denne Frederiksholm Kirke blev jeg d. 30/3-1930 døbt og fik navnet Knud Poulsen.

I 1946 hed Præsten Mads Nissen Friis.

Frederiksholm Kirke, Frederiksholm kirke indviet og ibrugtaget 1927. Tilbygning og tårn bliver færdiggjort i 1952.

I 1940’erne begyndte opfyldningen og inddæmningen, så der kunne komme en bro til Amager.
Denne bro blev virkelighed i 1959, helt præcist d. 1/3-1959 var indvielsen af Sjællandsbroen, som blev dens navn. I dag et stort vejnet! På de inddæmmede arealer kom der et grønt område med Buske, Træer, Stier og også det ny “Bella Center”.

Sjællandsbroen Okt. 1957

Sjællandsbroen, indvielsen 1959

For enden af Hørdumsgade og der hvor Borgmester Christiansensgade løb ud kom på tværs Peter Knudsensgade, hvis forlængelse hed Ellebjergvej,  helt ud til Rundkørslen ved Gl. Køge Landevej.

Så da vi skulle have S-banen til Hundige, måtte der jo bygges en bro, denne bro blev bygget i 1963, hvor der blev slået igennem, så Sjælør Boulevard blev ført igennem Vigerslev Alle i Valby.
I 1971 fik vi så S-banen, hvis første station i Sydhavnen blev Enghavevej ved Jernbanebroen, hvor der i 1963 blev bygget en bro ved siden af den gamle bro, her kom så Sydhavn Station den næste blev Sjælør Boulevard, hvor stationen fik øgenavnet “Sjæløs”, længere ude kom så Ellebjerg Station.

I 1969-70 med første indflytning d.15/2-1970 blev AKB sammen med AAB bygget 4 lave blokke til 3. sal og 4 høje blokke til 7. sal. De 2 byggeselskaber havde derfor hver 2 lave og 2 høje blokke som hedder Sjælør Boulevard, Carl Jacobsens Vej overfor Vestre Kirkegård.

Sjælør Boulevard byggeriet påbegyndes. Billedet er venligst udlånt af: Leif Ziegler

Musikbyen eller Komponistkvarteret kan jeg kun sige at den blev bygget i starten af 1932-33 osv. gennem 30’erne. Gadernes navne fik jo navne efter Komponisterne med starten som Glücksvej,  Beethovensvej, Schubertsvej, Straussvej, Offenbachsvej så kom en tom mark og dernæst en offentlig legeplads for at slutte med 2 gule blokke Sjælør Boulevard derefter et grønt område for disse huse, den sidste der hed Rubinsteinsvej.

Alle disse gader løb mellem Mozartsvej og Wagnersvej, hvor også AKB byggede nogle ejendomme på den gamle Havekoloni Frederikhøjs jorde.

I Ejendommen Sjælør Boulevard 27 havde min far og faster sammen en forretning med navnet Hapo, det var forbogstaverne på min fars navn. Min faster fik den  få år senere alene. Hun kom i 1938 til Sydhavnen fra Amager. Hun hed Aleksia Poulsen, hun drev forretningen frem til 1965, hvor hun solgte den til Strømsted, der tidligere havde “Blomstershoppen” i kælderen, Mozartsvej 17, hjørnet af Offenbachsvej.

Fra Sydhavns Plads kom også i 1945 Linie 11, som kørte fra Kg. Enghave til Emdrupvej. I samme periode fik vi en Bus Linie 22, som kørte fra Sydhavns Plads til Husum. Den blev senere flyttet op og fik start på Mozarts Plads.

I dag er Mozarts Plads bygget helt om, der er ingen Busterminal mere der, kun normale Stoppesteder ved kanterne af gaderne. Til slut må vi så konkludere at udvikling og (kan ikke læse) er jo naturligvis den fordel, at man i forvejen kan tilrettelægge ændringen af en Bydel.

Her har vi jo bl.a. den del i et sådant projekt der hedder “Aldersrenteboliger eller Pensionistboliger”.

Trekanten der hedder Mozarts Plads, Mozartsvej, Straussvej, Borgmester Christiansensgade er bygget et sådant byggeri med 1 og 1½ vær. lejligheder. Disse blev bygget i 40’erne og bliver nu i disse år moderniseret, så det bliver mere end 2. vær.

Bacarbygningen, Sydhavns Plads, Sydhavnsgade er altså ikke mere.

Bacarbygningen Sydhavns Plads i 60’erne. Foto: Arne og Lisa Christensen.

I stedet for er der i dag en stor Byggeplads med udgravning til Tunnel, der efterhånden er nået så langt i stadiet, at der skal være gennemgang, så man kan komme ned og spadsere i Tunnellen og dette er i august måned 1996.


Knud Poulsen


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv