Årstalsliste

Årstalsliste for Kongens Enghaves Lokalhistoriske Arkiv

Kongens Enghave gennem 7000 år.

o. 5.000 f. kr. Den første beboelse, den såkaldte Ertebøllekultur; jægere, fiskere og samlere, bosat på en lille holm udfor Sjællands kyst. Nu det lille grønne anlæg på hjørnet af nuværende Borgmester Christiansens Gade og Louis Pios gade.

o. 2000 f. kr. Kan det påvises et nyt beboelseslag på bopladsen med flere aflejringer fra den såkaldte Bondestenalder.

o. 1500 f. kr. Blev der tabt en broncering ved den nuværende Louis Pios Gade – Dokumenterede Arvinger kan stadig nå, at henvende sig til “Danmarks Oldtid” på Nationalmuseet.

o. 1167 e. kr. På den tid lader Biskop Absalon opføre sin nye borg tæt ved landsbyen Havn/ overfartstedet til Amager, resterne ligger stadig under det nuværende Christiansborg, og omtrent samtidig overdrager Valdemar d. Første/ Store biskop Absalon ejendomsretten over hele det daværende Sokkelund Herred.

1532-1533 Bliver Kongens Enghave første gang omtalt som udlagt til Enghave og som høslet til – og for de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård.

1601 København Slots regnskab noterer en hængelås til at sætte på Kongens Enghaves led.

1658-59 Karl d. 10 Gustav og den svenske hær belejrer København og hele omegnen bliver plyndret og lagt øde. De evt. interesserede kan besøge “Svenskelejren og belejringen 1658-59” Udstillingen på Brønshøj Lokalmuseum / Rytterskole ved Brønshøj Torv.

1665 Blev der opført et lille pesthus ved Kalvebod Strand.

1667-68 Blev der gennemført et større inddæmnings- og tørlægnings- arbejde, og navnet Frederiksholm ses her for første gang.

1795 Kongens Enghave bliver udstykket i 22 parceller og gamle Enghavevej bliver anlagt i hele forløbet fra Vesterbrogade – gennem den senere Borgbjergsvej og videre ad Wagnersvej/ (10gamle Enghavevej), Stubmøllevej og Ellebjergvej – hele vejen ud til Gl. Køge Landevej – (Vejforløbet skitseret på et Kort.)

1800 – I begyndelsen af 1800 årene blev der opført nogle gårde i området langs den ny Enghavevej: – nemlig “Frederiksholm”, -“Larsens Minde”,- “Lises Minde” – “Frederikslund,” – “Wilhelms Minde”. Herudover forefandtes kun nogle småhuse (læskure for fiskerne og jægerne).

1857 De gamle volde falder og Vesterport rives ned.

1870 Vestre Kirkegård bliver indviet på “Alle Sjæles Dag” d. 2. november 1870.

1871 Brødrene Køhler køber gården Frederiksholm og starter deres virksomhed “Frederiksholm Teglværk”.

1872 Den store stormflod i november 1872 forårsager store oversvømmelser, hvorpå teglværket på eget initiativ inddæmmer et stort havområde, og lidt senere anlægger Frederiksholms Havn i tilknytning til Teglværket.

1879 Johan Keller tager initiativ til at opføre Karens Minde som “Asyl for Åndssvage” – jvf. de to blyplader, der endnu sidder over de to personaleindgange i vestfløjen.

1886 Sct. Lucie mølle bliver flyttet fra sin gamle plads på Københavns volde, lige ved hjørnet af det nuværende Rådhus og ud til Kongens Enghave, – den var placeret omtrent på hjørnet af Stubmøllevej og Haydnsvej.

1891 Hvidovre og Valby sogne udskilles fra Frederiksberg sogn, og Jesuskirken i Valby bliver indviet.

1895 Vestre Fængsel står færdigt og tages i brug.

1901 Den store indlemmelse, hvor hele Brønshøj, Husum, Utterslev sogne og Vanløse sogn samt Valby sogn med Kongens Enghave foruden Sundbyøster og Sundbyvester på Amager på en gang blev indlemmet i Københavns Kommune.

1901 Københavns Godsbanegård blev åbnet 30.09.01. i området omkr. Dybbølsbro.Sfa den nye hovedbanegårds anlæggelse (den tidligere er nuværende Palads Biograf), blev det vedtaget at lægge godsbanesporene syd om Vestre Kirkegård og ud til Vigerslev. Denne bane blev åbnet 12.07.09 samtidig med at kørslen på den oprindelige bane ophørte.
1903 Spærredæmningen over til Amager med Slusen blev anlagt.

1904 Slusen får fast personale jvf. Gaardslevs erindringer.

1904 h/f “Frederiksholm Haveby” stiftet .

1907 Valby Gasværk blev taget i brug 27.11.07. Samtidig blev gasværksbanen åbnet. Den var i drift til 10.01.61. Herefter blev kullene til gasværket transporteret med lastbiler, indtil værket indstillede driften 01.07.64. Under nedrivningen skete der en voldsom eksplosion 26.09.64.

1913 Arbejdernes Kooperative Byggeforening: AKB bliver dannet, og de to første boligkarreér bliver opført mellem P.Knudsens Gade og Hørdumsgade. Fyrværkerimester Busch må flytte sit værksted længere ud til den nuværende Buschvej.

1914 Karre nr. to står færdig. Stubmøllen Sct. Lucie mølle nedbrænder Sankt Hans aften. Haveforeningen Frem grundlægger de første små nyttehaver rundt om Teglværkets Kalkgrav. Dengang hed det “Vandhullet” – i dag Kirkesøen.

1915 Sporvognslinie 3 bliver forlænget fra Enghave Plads ud ad Enghavevej til sporsløjfen ved Frederiksholm/ nuværende Sydhavns Plads. Denne forlængede strækning betjentes pgr.a. jernbanebroen udelukkende af enetagesvogne – kaldet “pendullinjen”. Samme år opføres AKB karré nr. 3.
1916 Farvelagt Tryk over Kongens Enghave ved Franz Sedivy 1916.
1917 På det farvelagte tryk ses hele det daværende Frederiksholm Teglværk med Frederiksholm hovedbygning, gården Wilhelmsminde/ Mozarts Plads og Larsens Minde, Strandholms villa og Karensminde, Spærredæmningen med Slusen, de tre første AKB Karréer og Vandhullet/ Kirkesøen, Sporvejssløjfen ved Frederiksholm / nu Sydhavns Plads og fyrværkerimester Fritz Buschs værksted på nuværende Buschvej.

1917 Fyrværkerimester Fritz Buschs fyrværkerifabrik, placeret for enden af den nuværende Buschvej i Haveforeningen Frederiksholm, springer i luften. Virksomheden flytter siden til Tune/ Roskilde.

1918 AKB karré nr. 4 står færdig, og samme år bliver der opført en midlertidig barakkirke til aflastning for Jesuskirken i Valby. Den bliver placeret omtrent midt på Mozarts Plads, hvor gamle Enghavevej knækker hen mod Frederiksholm, nær ved gården Wilhelmsminde / “Det Lille Danmark”. NB: H/ F Frederikshøj & “Kirkestien”.

1918 Frederiksholm Teglværk indstiller sin virksomhed i Kongens Enghave og flytter til Nordsjælland.

1919 Hovedbygningen til Frederiksholm tages i brug som et midlertidigt børnehjem. Fra 1921 bliver bygningen brugt til regulært børnehjem/ Optagelseshjem. Nu er Frederiksholm en såkaldt akutinstitution under Københavns Kommune.

1920 Haveforeningen “h/f Kalvebod” bliver grundlagt.

1922 AKB karré nr. 5 står færdig.

1923 Haveforeningen “h/f Frederikshøj” bliver grundlagt.

1923 Karré nr. 6 står færdig, og bydelen får sin første politistation i den ældre villabygning, der nu ligger inde i gården bag AKB karré nr. 6, (nu børneinstitution).

1924 AKB Karré nr. 7 står færdig.

1924 Sydhavnens Handelsforening stiftes – (nedlagt 1999).

1924 De gamle toetages sporvogne udrangeres. Herefter regulær sporvejsdrift på linie 3 fra Østerbro til sporvejssløjfen ved Frederiksholm/ Sydhavns Plads.

1926 AKB karré nr. 8 står færdig mellem Enghavevej og K. M. Klausens Gade.

1927-1929 Vesterbro Brandstation bliver opført ved Enghavevej. Indviet 1.november 1929.

1930 Bavnehøj Skole står færdig. Bydelens skolebørn skal nu ikke længere spadsere den lange vej ad Enghavevej ind til Ny Carlsberg Vejs Skole –

1930 Mozartsvej anlægges fra Enghavevej, knækket ved Wilhelmsminde.

1931 Beethovensvej anlagt og navngivet??

1931 Mozarts Plads bliver anlagt netop der, hvor den gamle gård “Wilhelmsminde” med marketenderiet “Det Lille Danmark” lå. (Gen)åbner herefter som købmandsbutik på adressen Enghavevej 260.
Pladsens navn “Mozarts Plads” blev stadfæstet i 1934.

1931 – 32 ?? ?? Udlejningsejendomme Enghavehus I og Straussbo opføres på arealet mellem Schubertsvej og Straussvej.

1931 – 32 ?? Udlejningsejendommen “Kalvebodhus” A/S opføres mellem Beethovensvej og Schubertsvej –

1933 Enggården bliver opført langs Enghavevej + +?? 1933

1933 Wagnersvej og Glucksvej (anlagt hvornår?) navngivet –
1934 Sydhavnens Apotek åbner 13. august 1934 på adressen Enghavevej nr. 223 – – nu Borgbjergsvej nr. 15
193? – – Postindleveringssted på adressen Enghavevej nr. 223?

1934 ?? Gadenavneudvalget stadfæster gade- og vejnavne + Mozarts Plads og Schubertsvej + Straussvej + Offenbachsvej –

Dokument  af  udstilling/skifteramme + Enggårdens hjemmeside.

1935 Sønderstrandhus opført mellem Glucksvej og Beethovensvej Sønderstrandhus – med imponerende facade mod Mozarts Plads.

1935 – 36 Seierøehus opført mellem Sjælør Boulevard og Offenbachsvej.

1937 15. okt. 1937 forlænges sporvejslinie 3 fra “Sporsløjfen ved Frederiksholm” det sidste stykke ad Enghavevej frem til Mozarts Plads.

1937. AKB Frederiksholm opfører karré nr. 13 (med Engholmen og Selskabslokaler, forsamlingssal og Badmintonhal) på hjørnet af Gustav Bangs Gade og Enghavevej; – “Familiehuset”, “Strandcafeen” + “Bazarbygningen” blev i samme ombæring jævnet med jorden.

1938 KFB (Komponistkvarteret-Frederiksholm-Bavnehøj) Badmintonklub, Gustav Bangs Gade 38-40 grundlagt.
1938 Enghave Bio åbner efter nytår 1938.

1938 Frederiksholm Bibliotek åbner 1. april 1938 kl. 13 på adressen Enghavevej nr. 238.

1938 Beboerforeningen FREM markerer 25 års jubilæum d. 16. november 1938. Stor fest i de nye selskabslokaler over Engholmen.

1939 Heftig debat i Borgerrepræsentationen om kommunens planer for et stort inddæmningsprojekt af Vestamager/ Skydebaner.

1942 – 43 AKB Frederiksholm karré nr. 14 bliver opført.

1943 – 44 AKB Frederiksholm karré nr. 15 og 16 bliver opført.

1944 Den nye sporvejslinie 11 kører fra Brønshøj Torv til Mozarts Plads. Nedlagt 21. juli 1958.
1944 Enghavehus II opføres til at fylde hullet mellem Enghavehus I og Straussbo / den gamle tilkørselsvej op til Strandholms Villa.

1944 Sydvestkvarterets Postdistrikt SV oprettes 1. november 1944. Posthusets placering: Enghavevej nr. 226/ Borgbjergsvej 26.

1947 – 48 Engholmen Syd bliver opført.

1948 Frederiksholm sogn får en afløsning med en midlertidig barakkirke, placeret hvor Sjælør kirke siden bliver opført.

1948 Børnegården Frederiksholm ved Wiinbladsgade indvies d. 8. maj.

1948 Københavns Kommune begynder byggeri af den ny skole på P. Knudsens Gade. Denne står færdig ved årsskiftet 1948 – 49.

1948 – 49 AKB Frederiksholm karré nr. 17 står færdig i 1949.

Mozarts Plads får sin endelige udformning med de to store halvrunde facader fra Mozartsvej til Borgmester Christiansens gade.

1949 Sjælør Sogn bliver oprettet d. 19. august 1949.

1949 Det sidste stykke af Enghavevej fra Sydhavns Plads frem til Mozarts Plads skifter navn til “Borgbjergsvej”.

1949 Københavns Sporveje anlægger et tjenestespor fra Mozarts Plads ned ad Mozartsvej – Offenbachsvej – Pumpehusvej ud til enden af Pumpehusvej til den særlige SSSS. Sporvejs-Skinne-Skidt-Skraber.

1950 Ellebjerg Skole bliver indviet d. 12. januar 1950.

1952 Det ny Sydvest Folkebibliotek står færdigt.

1952 Sjælør Kirke bliver opført med hjælp fra kirkefondet, og Frederiksholm kirke får sin endelige/ nuværende udformning.
1959 Sjællandsbroen åbner.
1964 Københavns Sporveje begynder i januar at afbrænde de gamle udtjente sporvogne ude ved vende- og tippepladsen for enden af tjenestesporet langs Pumpehusvej.

1965 AKB karré nr. 18 opføres på et areal, der blev “eksproprieret” fra h/f Frederikshøj.

1965 a/b Enghavehus II som selvstændig andelsforening.
1965 Fortegnelse over butikker og handlende i bydelen/ Butiksstruktur.

1967 – 70 De gamle sporvogne bliver brændt af ude på “Tippen” – jvf. En dokumentarfilm fra Statens Filmcentral/ lokalarkiv.

1972 Sidste sporvognsafbrænding Sankt Hans aften 23. juni 72. I alt afbrændtes ca. 550 sporvogne her.
1968 P. Knudsens Gade bliver omdannet til motortrafikvej. Forhaver bliver inddraget, grøfter lagt i drænrør og vejtræer fældet for at give plads til en firesporet gade.
1971 Skraldemandskroen lukker – Nyt byggeri på hjørnet af Hammelstrupvej – Stubmøllevej.

1977 Tippen bliver stadig brugt som regulær losseplads.

(Ole Boesens erindringer?? ).

1985 Torben Bille udgiver sin bog: “Sydhavnen. En landsby i Storbyen”. I de år danner bydelen, særlig Sydhavns Plads og Centralcafeen, miljø til Erik Clausens film.

1988 Centrumforbindelsen bliver gennemført, og trafikken definitivt omlagt fra Borgmester Christiansens gade (med busslusen ved Mozarts Plads) til P. Knudsens Gade. •

1992 Mozarts Plads får sin endelige/ nuværende udformning.

1993 Planstyrelsens bydelsatlas: “Kongens Enghave”.
1996 Bydelsråd I, udpeget af borgerrepræsentationen.

1997 Bydelsråd II valgt af bydelens borgere 17. november 1997 samtidig med valget til ny Borgerrepræsentation.

6 Socialdemokrater – 4 til Socialistisk folkeparti.

4 mandater til Sydhavnslisten – 2 konservative og et enkelt mandat til enhedslisten. Der var indgået valgforbund mellem SF og Sydhavnslisten + Enhedslisten. Derfor fik SF sit 4. mandat ved optæl- lingen. På det tidspunkt regnede Det Konservative Dolkeparti med at få 3 mandater og var allerede i forhandlinger med liste A –

Når Venstre ikke fik nogle mandater, skyldtes det at partiet ikke havde indleveret kandidatliste til tiden og derfor ikke kunne opstille. Derfor de mange stemmer på liste C;

Bemærk i øvrigt, at (10den næsten ukendte) Anette Jensen fik flere personlige stemmer end Remy Kuhre (10hvis vise gerninger og tapre bedrifter de fleste i bydelen, der regelmæssigt læser “Sydvest Folkeblad”, kun kender alt for godt).

1998 Det ny folkevalgte Bydelsråd indleder sit arbejde –

1998 Frank Holm udgiver sin roman: “Musikbyen” Gyldendal 1998.

1999 Det gamle Sydvest Medborgerhus lukker, da Vejdirektoratet opsiger lejemålet, og Bydelsrådet ikke er interesseret i at videreføre Medborgerhuset – – –

1999 Foreningen “Lokalhistorisk Arkiv Kongens Enghave” flytter fra det gamle Sydvest Medborgerhus

Bygningskulturens Dag 11. september 1999 med temaet: “Torve og Pladser” sætter fokus på bydelen Kongens Enghave.

1999 Journalist/ programmedarbejder Søren E. Jensen producerer sin radioudsendelse “Om Sydhavnen”, sendt 17. oktober 1999.


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv