Før gårdene bygges

Før der bygges
Af Søren Sol Meyer og Jan Arnt, maj 2019

Måske har dele af den gamle Kgs. Enghave set ud som denne strandeng ved Ondrup.
Valdemar den store 1131 -1182 og  biskop Absalon ca. 1128 – 1201.

Området blev Kongens Enghave

Omkring 1167 opførte den magtfulde biskop Absalon sin nye borg tæt ved færgestedet og den lille havneby HAVN. Opførelsen af borgen var afgørende for at den lille by hurtigt voksede og udviklede sig til et magtcentrum – og senere til København og Danmarks hovedstad.

Selv om der var lidt bebyggelse i forvejen, har man siden betragtet 1167 som året, hvor København blev grundlagt. Kong Valdemar den 1. (Valdemar den Store) var tæt ven og kampfælle med biskop Absalon, hvorfor kongen forærede Absalon det store område omkring byen. Området kom til at hedde Sokkelund Herred og strakte sig helt ud til det, der senere skulle blive til Kongens Enghave.

Kort fra Frederik V’s Atlas udført i 1700 tallet visende Kgs. Enghave. Øverst ses landsbyen Valby. Den røde firkant i Kgs. Enghave kunne godt være signaturen for den lille udflytterlandsby Hammerstrup. Bemærk også hvor stor afstanden mellem Sjælland og Amager var i 1700 tallet.

I det ældst bevarede Lensbrev benævnes området for Ha. Ma. Enghauffue, eller i nutidigt sprog Hans Majestætens Enghave. Kongens Enghave var kongens eje, og her havde han sine engarealer (Enghave), hvor han blandt andet kunne udnytte jorden til høbjærgning (høslet). Lidt jagt og fiskeri har også fundet sted.

Første gang vi skriftligt hører om Kongens Enghave er i 1532, hvor Kong Frederik 1. skriver til Mester Fadder Bøssestøber i Valby, hvor han minder den brave valbybonde om hans pligt til at vedligeholde kongens hø-bjærgningsområde. 
Da Kongens Enghave stort set var øde og uden fastboende var det bønderne i Valbys opgave, at bjærge høet til kongen (høslet) – for efterfølgende at køre det tørrede græs (hø) hjem til de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård.  Af brevet kan vi slutte, at kongemagten også før 1530 har brugt arealerne til at høste og tørre det vildvoksende græs. 

Høslet eller høslæt er en gammel driftsform. På engene med mere eller mindre fugtig bund, blev vegetationen slået med le en gang om året. Formålet var at skaffe vinterfoder til husdyrene. Det afslåede materiale blev tørret og bragt hjem til gården og for Kongens Enghave hjem til Kongens stalde ved den store Ladegård.

Ifølge en bog af H.U. Ramsing udgivet 1927-28, omhandlende de gamle markbøger og lensbreve kan man blandt andet læse at området ”Kallehaue-engen”, der ligger lige syd for Vester Fælled må have haft nogle boder, hvilket Ramsing formoder har været navnegivende til ”Kalvebod Strand” samt sundet mellem Sjælland og Amager ”Kalveboderne”. 
I samme skrift kan man også læse, at Kongens Enghave ikke har været helt ubebygget, men faktisk har haft en lille udflytterlandsby fra Valby, som hed ”Hammerstrup” som har haft et par mindre gårde.

Den lille udflytterlandsby Hammerstrup omtales også i en retssag fra 1695, der handlede om Valbyernes ret til græsning på arealet, da man her kan læse, at der har stået tvende gårde og vidnet har forklaret, at det skulle være kaldt Hammerstrup. På udstykningsplanen fra 1795 kan man også se navnene Hammerstrup Engen og Hammerstrup Stokkerne.

1795 Udstykningsplan af Kongens Enghave til 22 parceller. Forneden ses halvøen Sjælør, der frit oversat betyder ”Sælhunde-halvø”. Til venstre løber Hammelstrup Å og vest for den Valby Enghauge, og øverst har vi Tranehaugen, der antagelig har givet navn til Tranehavevej. Matriklerne Damagre og grønriis Engen, har tilsvarende været navngivende for Damagervej og Grønrisvej.

Kongen udstykker sin ”have” i 1795

I 1795 udmatrikulerer kongen sin Kongens Enghave, der bliver udstykket i 22 parceller og adgangsforholdene bliver forbedret.
Indtil 1795 havde den eneste vej til området været den gamle Enghavevej, der dog ikke var andet end en ujævn markvej.  Efter udstykningen bliver markvejen forbedret og gjort bredere og forlænges, så den nu får et ubrudt forløb helt fra Vesterbrogade og ud til den nuværende Sydhavns Plads og videre til Mozarts Plads. Herfra føres den videre ud ad det skæve stykke af Wagnersvej op mod Karens Minde, hvor den knækker og fortsætter som nuværende Stubmøllevej og Ellebjergvej helt ud til Gl. Køge Landevej- jfr. kortet herunder.

Kort tid efter udmatrikuleringen, blev der fra omkring år 1800 opført flere udflyttergårde og en del lystgårde langs med den nye Enghavevej, blandt andet de to største gårde Frederiksholm og Larsens Minde – og lidt senere Karens Minde. Larsens Minde blev nedrevet midt i 1990’erne. Men de to andre eksisterer i bedste velgående, dog kraftigt ombygget og med nye funktioner.

Kort over Kgs. Enghave i slutningen af 1800 tallet. Med rødt er vist den gamle Enghavevej, som startede på Vesterbro for at ende omtrent der, hvor Ellebjergvej i dag møder Gl. Køge landevej. Kortet viser, hvordan de gamle gårde var opført i tilknytning til Enghavevej, og det prikkede areal er de gamle strandenge ud mod Kalveboderne. Øverst til venstre lå den gamle Stubmølle (gul cirkel), der gav navn til Stubmøllevej. Møllens navn var Lucie Mølle og stod oprindelig på Vestre Vold i København (hvor eventyrslottet står i dag), men blev i 1887 flyttet ud til Enghavevej omkring Haydnsvej. Møllen nedbrændte Sankt Hans aften i 1914 … på grund af ildspåsættelse.
Den gl. Enghavevej førte fra byen ud til det øde Kongens Enghave og videre ud til Gl. Køge landevej. Gården kom senere til at ligge langs den smalle landevej, som oprindelig bare var en hullet markvej. Maleriet af Enghavevej er fra 1860 og udført af Edvard Petersen. (Hænger på Bymuseet) .

Oversigt af de gamle gårde med angivelse af opførelsesår og matrikelnumre i Sokkelund Herred.

LISESMINDE. Navneændring i 1856 til KARENSMINDE – matr. 4(a) kan dateres tilbage til 1799. I dag Sydhavnens Kulturhus.
LARSENSMINDE matr. 1b eller1c. Er nævnt i år 1855
FREDERIKSLUND – matr. 5a m.fl. Før 1834, hvor den er nævnt i folketællingen.
GÅRD – uden navn. Antagelig sammenlagt med FREDERIKSHOLM omkring år 1812.
WILHELMSMINDE – matr. 7a m.fl. Senere ombygget til købmandshandel “Det lille Danmark”
FREDERIKSHOLM – matr. 1(a) m.fl. Nu akut børnehjem og kan dateres tilbage til 1812.

Kilde:
Harald Eriksens notater.

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv