Navnet Karens Minde

161529
Børn og ansat i Karens Mindes have i 1963.


Navneskifte 1856
I anledning af den her i oktober aktuelle udgivelse af fhv. professor Birgit Kirkebæks foreløbig nyeste forskningspræstation nemlig “Uduelig og Ubrugelig – Åndssvageasylet Karens Minde 1880 – 1987 ” vil vi her på Kongens Enghave Lokalarkiv; gribe denne lejlighed til at genfortælle, hvorledes den første lille lyst- og avlsgård her på Kongens Enghave matrikel nummer 4 i 1856 blev omdøbt fra “Lises Minde” til “Karens Minde”.

For 4 ½ år siden; tilbage i marts 2003 fik vi her på bydelens lokalarkiv en henvendelse fra Henrik Wanscher på Frederiksberg; og i forbindelse med hans egen slægtsforskning blev det langt om længe opklaret hvorledes det hænger sammen med navneskiftet i 1856.

Karens Mindes tidlige historie – fra 1809
Den første ejer af Kongens Enghave Matrikel nummer 4, der ved udstykningen i 1795 blev udlagt som den mindste blandt bydelens 22 lyst- og avlsgårds parceller, som kendes ved navn er Johan Juhn, der havde stedet til 1809. Det var således ham der navngav sit ny landsted “Lises Minde” og Gert Topp har for nyligt oplyst, at navnet Lises Minde tidligst kan påvises i en brandtaksation fra 1799, altså kun 4 år efter udstykningen af Kongens Enghave i de 22 parceller.

Derefter overtog Apoteker Marx Boye fra Løveapoteket inde i København gården i 1809 og anvendte den i 47 år frem til sin død i 1856, fortrinsvis til dyrkning af lægeurter til apoteket samt til sine egne botaniske studier og eksperimenter.

Derpå fulgte Jacob Arnkiel, der efter overtagelsen, ifølge et notat i en familiebibel, der er gået i arv indenfor familienWanscher, omdøbte sin ny ejendom efter sin 15 år tidligere afdøde mormor Karen Schmidt, gift med the- og porcelænshandler Christoffer Wanscher.

Jacob Arnkiel beholdt sin lyst- og avlsgård”Karens Minde” frem til 1865, hvor den blev solgt videre til ægteparret Haagen Valdemar og Agnes Hedvig Matthiesen, der dog kun beholdt deres nyerhvervede lystgård og landsted frem til1870, hvorefter de to virksomme Frederiksholm Teglværk brødre; Johan G. og Vilhelm Køhler kom til som de næste ny ejere af landstedet “Karens Minde”.

Hvilke motiver der så ellers lå bag deres opkøb af det lille land-sted med kun14 tønder land jordtilliggende, så blev det ligeledes også kun af en kortere varighed.

I 1879 blev det daværede landsted “Karens Minde” således som det stod med bygninger m. v. på det tidspunkt videresolgt til Professor Johan Christoffer Henrich Rummelhoff Keller; – jævnfør den gamle blyplade, der sidder henover det nuværende “Karens Minde” vestfløjens opgang B.

På det seneste har Birgit Kirkebæk og Forlaget Socpol så udgivet “Uduelig og Ubrugelig – Ånds-svageasylet Karens Minde 1880 – 1987 ” vedrørende Asylets – Anstaltens – Institutionens virksomhed igennem perioden frem til 1987; hvor de sidste beboere (10 tidligere klienter – og før den tid patienter – asylister / alumner ) flyttede ud til Sundbyvang på Amager og for nogles vedkommede til det stadig eksisterende bofællesskab på hjørnet af Stubmøllevej / Hændelsvej.

Kilder:
Brev fra Henrik Wanscher den 21. marts 2003
Diasserie produceret til SydVest TV – /Gert Topp
Oplysning meddelt fra Gert Topp:

Tilskrevet efterår 2007.


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv