Før gårdene bygges

Før der bygges
Af Sørens Sol Meyer og Jan Arnt, maj 2019

Måske har dele af den gamle Kgs. Enghave set ud som denne strandeng ved Ondrup.

Området blev Kongens Enghave

Omkring 1167 opførte den magtfulde Biskop Absalon sin nye borg tæt ved den lille landsby og færgestedet HAVN, der som bekendt senere blev til København og landets hovedstad.  
Kort efter gav kong Valdemar 1. (Valdemar den Store) ejendomsretten over det store område omkring byen Havn til Absalon. Området kom til at hedde Sokkelund Herred og modtageren var Valdemars ven og kampfælle Biskop Absalon. Sokkelund Herred omfattede mange af de små landsbyer omkring Havn og herunder også det øde område, der senere skulle blive til Kongens Enghave og Sydhavnen.

I det ældst bevarede Lensbrev benævnes området for Ha. Ma. Enghauffue, eller i nutidigt sprog Hans Majestætens Enghave. Kongens Enghave var kongens eje, og her havde han sine engarealer (Enghave), hvor han blandt andet kunne udnytte jorden til høbjærgning. Lidt jagt og fiskeri har også fundet sted.

Første gang vi skriftligt hører om Kongens Enghave er i 1532, hvor Kong Frederik 1. skriver til Mester Fadder Bøssestøber i Valby, hvor han minder den brave Valbymand om hans pligt til at vedligeholde kongens hø-bjærgningsområde. Da Kongens Enghave stort set var øde og uden fastboende var det bønderne i Valbys opgave, at bjærge høet til kongen – for efterfølgende at køre det tørrede græs (hø) hjem til de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård.  Af brevet kan vi slutte, at kongemagten også før 1530 har brugt arealerne til at høste og tørre det vildvoksende græs. 

Ifølge en bog af H.U. Ramsing udgivet 1927-28, omhandlende de gamle markbøger og lensbreve kan man blandt andet læse at området ”Kallehaue-engen”, der ligger lige syd for Vester Fælled må have haft nogle boder, hvilket Ramsing formoder har været navnegivende til ”Kalvebod Strand” samt sundet mellem Sjælland og Amager ”Kalveboderne”. 
I samme skrift kan man også læse, at Kongens Enghave ikke har været helt ubebygget, men faktisk har haft en lille udflytterlandsby fra Valby, som hed ”Hammerstrup” som har haft et par mindre gårde.
 
Ramsing mener dog ikke, at den lille landsby retsmæssigt har hørt under Kongens eje og dermed ikke oprindeligt har været en del af Kongens Enghave. 
Som han skriver, at hvis man kan stole på markskellenes uforanderlighed, så skulle udflytterlandsbyen Hammerstrup med tilhørende jorde ejes af Valby og ikke kongen. 
Men da de 2 gårde fraflyttes, går området af ukendte årsager fra Valby og over i kongens eje og dermed en del af Kongens Enghave. Hammerstrup engen ligger syd for Valby og øst for Gåsebækrenden og Hammerstrup må være navngivende til ”Hammelstrupvej” og andre stednavne i området, hvor Hammelstrup i dag indgår.  

1600 tallet – navnet Frederiksholm nedskrives. 

I 1601 dukker navnet Kongens Enghave atter op, da det i Københavns Slots regnskab bliver noteret, at en hængelås er indkøbt til at sætte på Kongens Enghaves led. 
Lensregnskabet fra 1603 giver også informationer, da man også kan læse, at bønderne for at slå græsset på kongens Enghave i juli har fået en tønde øl. 
I 1667-68 bliver der gennemført et større inddæmnings- og tørlægnings – arbejde af de lave engområder og navnet Frederiksholm bliver for første gang ført til protokols. 
I 1695 kan man ligeledes læse, at der ved halvøen (øret) Sjælør lå et færgested med overfart til Amager ligesom man drev fiskeri og sælfangst. 

 

1795 Udstykningsplan af Kongens Enghave til 22 parceller. Forneden ses halvøen Sjælør, der frit oversat betyder ”Sælhunde-halvø”. Til venstre løber Hammelstrup Å og vest for den Valby Enghauge, og øverst har vi Tranehaugen, der antagelig har givet navn til Tranehavevej.

Kongen udstykker sin ”have” i 1795

I 1795 udmatrikulerer kongen sin Kongens Enghave, der bliver udstykket i 22 parceller og adgangsforholdene bliver forbedret.
Indtil 1795 havde den eneste vej til området været den gamle Enghavevej, der dog ikke var andet end en ujævn markvej.  Efter udstykningen bliver markvejen forbedret og gjort bredere og forlænges, så den nu får et ubrudt forløb helt fra Vesterbrogade og ud til den nuværende Sydhavns Plads og videre til Mozarts Plads. Herfra føres den videre ud ad det skæve stykke af Wagnersvej op mod Karens Minde, hvor den knækker og fortsætter som nuværende Stubmøllevej og Ellebjergvej helt ud til Gl. Køge Landevej- jfr. kortet herunder.

Kort tid efter udmatrikuleringen, blev der fra omkring år 1800 opført flere udflyttergårde og en del lystgårde langs med den nye Enghavevej, blandt andet de to største gårde Frederiksholm og Larsens Minde – og lidt senere Karens Minde. Larsens Minde blev nedrevet midt i 1990’erne. Men de to andre eksisterer i bedste velgående, dog kraftigt ombygget og med nye funktioner.

Kort over Kgs. Enghave i slutningen af 1800 tallet. Med rødt er vist den gamle Enghavevej, som startede på Vesterbro for at ende omtrent der, hvor Ellebjergvej i dag møder Gl. Køge landevej. Kortet viser, hvordan de gamle gårde var opført i tilknytning til Enghavevej, og det prikkede areal er de gamle strandenge ud mod Kalveboderne. Øverst til venstre lå den gamle Stubmølle (gul cirkel), der gav navn til Stubmøllevej. Møllens navn var Lucie Mølle og stod oprindelig på Vestre Vold i København (hvor eventyrslottet står i dag), men blev i 1887 flyttet ud til Enghavevej omkring Haydnsvej. Møllen nedbrændte desværre til Sankt Hans i 1914 … på grund af ildspåsættelse.
Den gl. Enghavevej førte fra byen ud til det øde Kongens Enghave og videre ud til Gl. Køgelandevej. Gården kom senere til at ligge langs den smalle landevej, som oprindelig bare var en hullet markvej

Oversigt af de gamle gårde med angivelse af opførelsesår og matrikelnumre i Sokkelund Herred.

LISESMINDE. Navneændring i 1856 til KARENSMINDE – matr. 4(a) kan dateres tilbage til 1799. I dag Sydhavnens Kulturhus.
LARSENSMINDE matr. 1b eller1c. Er nævnt i år 1855
FREDERIKSLUND – matr. 5a m.fl. Før 1834, hvor den er nævnt i folketællingen.
GÅRD – uden navn. Antagelig sammenlagt med FREDERIKSHOLM omkring år 1812.
WILHELMSMINDE – matr. 7a m.fl. Senere ombygget til købmandshandel “Det lille Danmark”
FREDERIKSHOLM – matr. 1(a) m.fl. Nu akut børnehjem og kan dateres tilbage til 1812.

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv