Frederiksholm

Frederiksholm
Lyst- & avlsgården Frederiksholm

Frederiksholms sogn Sokkelund Herred.
Før 1819

Den tidligste kendte ejer af gården Frederiksholm er Friederich Christian Gleiss som køber de to gårde Larsensminde og Frederiksholm og slår dem sammen til én. På det tidspunkt var der allerede bygninger på stedet. Friederich Gleiss (født i 1769) var løjtnant og fuldmægtig i klasselotteriet.

I 1812 bliver der foretaget brandtaksation, af bygningerne og det fremgår, at der er store forandringer i gang. Tre nye bygninger er under opførelse, og gården ”befandtes således forandret og forbedret”.

Friederich Gleiss var sandsynligvis den der navngav gården Frederiksholm efter sig selv. Man tog det ikke så nøje med stavemåden den gang, og Friederich og Frederik er således det samme navn. Den tidligere ejer hed ikke Frederik.

I 1817 sprang bomben, da det viste sig at pengene til nybyggerierne på Frederiksholm kom fra Friederich Gleiss’s svindel med klasselotteriets midler. Afsløringen af bedragerierne vakte stor skandale i hele landet.

Friederich Gleiss døde i 1835.

2016-06-06_1327
Frederiksholmog Larsens-minde kan ses på dette gamle kort fra 1817.

1819-31

Igen i 1819 skifter stedet ejer, og der følger en række ejerskift hurtigt efter hinanden: i 1820 rykker J.N. Nielsen ind. Johannes Meyer ejer stedet 1822-1825, Casper Jensen har skøde 1825-1827, og Georg Ogilvie (f. 1796 i Aalborg og oldefar til en vis Simon Spies) ejer gården 1827-31. Det Kgl. Vajsenshus på Christianshavn når lige at eje gården, men sælger den videre samme dag.

2016-06-06_1334
Frederiksholm og Larsensminde (øverst) i Franz Sědivý’s gengivelse fra o. 1915
2016-06-06_1347
Larsensminde blev revet ned i 1994 selvom lokale beboere protesterede og samlede under-skrifter ind for at bevare de historiske bygninger.

1831-1835

Med generalkrigskommissær Jens Veibel Neergaard som ny ejer i 1831 bliver Frederiksholm et mønsterbrug for kvæg- og hesteopdræt.

Jens V. Neergaard var en højt begavet personlighed, men han havde et heftigt temperament som flere gange i hans liv spændte ben for hans karriere. Han beskæftigede sig med jura, hesteopdræt og kvægavl, gjorde karriere i militæret, skrev bøger på tysk, latin og dansk, og to gange måtte han duellere.

Jens V. Neergaard blev født 1776 i Hårlev, Sydsjælland. Han tog juridisk embeds-eksamen som 21-årig efter faderens ønske, hvorefter han kastede sig over veterinær-studiet, som interesserede ham brændende. Han var dygtig og blev efter studiet lærer på veterinærskolen, men en konflikt med skolens leder tvang ham bort.

Jens V. Neergaard rejste så i 1803-06 i Tyskland, hvor han studerede og skrev bøger på latin og tysk om anatomi og fysiologi hos pattedyr. Han blev tilbudt universitetsstillinger i Berlin og Göttingen.

Neergaard var skuffet over den manglende anerkendelse i København og forsøgte derfor at komme ind i det franske kavalleri. Det var under Napoleons-krigene, og han blev i stedet arresteret af franskmændende mistænkt for at være spion.

Han vendte tilbage til København samme år som englænderne bombede byen (1807), og Neergaard meldte sig nu til det danske kavaleri og avancerede efterhånden til generalkrigskommissær.

Efter krigen drev Jens V. Neergaard landbrug, først på Kastrupgård, men i 1827 købte han gården Frederiksholm, der med sine store græsenge var velegnet til heste- og kvægopdræt. Tilligendet var på 97 tdr. land.

På Neergaards tid går der 40 køer og 10 heste på jordene, og han opnår gode resultater med avlsforbedring. Neergaard eksperimenterer også med dyrkning af kommen og sennep.

2016-06-06_1414
Lyst- & avlsgården Frederiksholm

Efter datidens normer har Neergaards drift af Frederiksholm været et mønsterlandbrug. Folkeholdet er i 1834 4 tjenestekarle, 2 tjenestepiger, og én husholderske. Gårdens værdi er i fortsat oparbejdelse. Alligevel må han sælge lyst/avlsgården efter kun fire års besiddelse – Neergaard havde økonomiske problemer, og måske spiller det ind at ægteparret Neergaard er blevet skilt, hustruen er flyttet, og nu i 1835 altså også manden.

Neergaard købte en ejendom på Frederiksberg, hvor han skrev bøger om bl.a. psykologi og om Napoleon. Jens V. Neergaard døde i 1864.

1835-1848

Næste ejer bliver Christian Frederik August Tuxen (f. 1798 i Østre Kvarter 94 i Køben-havn). Han er kongelig landmåler og kaptajn. Han ejer gården 1835-1848, og selv om der intet foreligger herom kan vi aflæse bl.a. fra folketællingen i 1845, at folkeholdet i hans tid stiger til 10 tjenestekarle og to tjenestepiger, og bliver forøget i 1850 med yderligere én tjenestekarl. Tillige synes ejeren nu ikke mere selv at varetage den daglige drift, idet der på gården er blevet ansat en forvalter og/eller forpagter.

Efter at have solgt gården 1848 flytter familien Tuxen til Nørregade 45, København.

2016-06-06_1423
2016-06-06_1428
2016-06-06_1436

1848-1852

Ægteparret Knudsen er næste ejer af Frederiksholm. Manden dør dog allerede 1852, men enken Julie Knudsen (f. 1802 i Ringsted) fører gården videre. Endnu et eksempel på en kvinde som begår sig i et mandsdomineret samfund. Også i hendes tid synes gårdens omfang og værdi at været blevet udvidet og forøget, og gården har fortsat en forvalter tilknyttet driften.

1853-1862

I 1853 sidder murermester A.H. Petersen på gården sammen med Niels Olsen Hjelte og Claus Bertelsen. En brandforsikrings-police viser at de 13 forskellige bygninger er forsikret for i alt 29.000 rigsdaler.

1858-1862

I 1858 bliver Niels Olsen Hjelte (f. 1806) ene-ejer af gården. Han er major af kavalleriet, og har som sådan haft meget med heste at gøre. Endvidere er han procurator, og han har tidligere været møller i Alsted sogn ved Sorø (1850). Atter sidder en familie i fire år på gården. Hvorfor familien sælger gården kender vi ikke, men 1862 er det slut med ejerskabet.

2016-06-06_1446

2016-05-30_1319 2016-06-06_14572016-06-06_15051862-1868

I den næste seksårige periode besiddes gården af Claus Bertelsen (f. 1805 i Broager sogn, Als). Han har tidligere været avlsforvalter på hovedgården Ravnsholt, Herrested sogn, Fyn (1834-1840), og omsætter nu her hvad han har lært andre steder angående drift af en gård.
Vi kan kun gisne om hvorvidt gårdens værdi yderligere er steget i denne periode. Men i 1868 er gården igen i handel.

1868-1871

Jens Carl Christian Løchte (f. 1830 i Kollerup sogn, Thisted amt) og hustruen Maren Sørensen Dam (f. 1835 i Aaby sogn, Hjørring amt) synes at have købt gården for at lære sig at drive landbrug, for så sidenhen, når forældrene går på aftægt at kunne overtage barndomshjemmet.
Ihvertfald sælges gården 1871, og i folke-tællingen 1890 er familien gårdejere på hans fødegård ”Stendal” i Kollerup sogn.
Frederiksholms tid som lyst/avlsgård ophører i 1871, hvor gårdens betydning som landbrugs-ejendom ophører. Ejerskiftet i 1871 varsler en varig forandring for gården og dens beboere.

2016-05-30_1319

2016-06-09_1153

2016-06-09_1156

2016-06-09_1203

Bestyrerboligen Frederiksholm 1871-1920

Brødrene Vilhelm Køhler (f. 1839) og I.C. Køhler (f. 1841), begge født i Hørsholm og murermestre, køber gården i 1871 og stifter Frederiksholms Teglværk. De mener, at leret i jordene kan anvendes til teglproduktion, og at beliggenheden ved vandet er idéel for fabrikation, samt ud- og indskibning af produkter.
Med teglværkets anlæggelse er gården blevet bolig for dets bestyrere. Avlsdriften er nu indstillet og jorden, der før blev dyrket, er nu blevet inddraget til ler- og kalkgrave mv. for teglværket.
I gårdens ”havehus” – resterne af  ”Larsens Minde” – er der nu blevet indrettet skolestue for teglværkets funktionær-børn. Hermed får Kgs. Enghave sin første skole.
Fra 1913 anlægges AKB’s boligbyggeri ’Frederiksholm’ – opkaldt efter gården – på de tidligere jorder. Også havekolonien ”FREM” ved den tidligere kalkgrav anlægges på initiativ af de nyindflyttede beboere.

2016-06-09_1239
Lyst- & avlsgården Frederiksholm

1922-2005

Frederiksholm tilhører fra 1922 København’s Kommune, og i dens hovedbygning indrettes dette år en børneinstitution med akutmodtagelse af børn. Sidenhen bliver bygningen opholds-hjem for socialt belastede børn, der har behov for ophold i et kortere eller længere tidsrum.

Rundt om bygningen opføres efter 1930 flere beboelsesejendomme, så bygningen i dag ligger helt gemt af vejen. Bygningen fungerer i 2016 stadig som social børne-institution.

Research & tekst: Frederiksholm2016
Gert Topp

Web.
Søren Sol Meyer, 2016

Fotos:
Bymuséets billedarkiv
Det kgl. Bibliotek

Kilder:
Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv samt folketællinger, skattebøger, kirkebøger mv.

 


Produceret 2005 – Copyright © 2016
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv