børnehjemmet

Frederiksholm som børnehjem
Af Søren Sol Meyer og Jan Arnt, juni 2019

Forsiden af Børnehjemmets (nu Akutinstitution) 75 års jubilæumsskrift. Tegning er udført i 1993 af Jens Jørgen Kjeldsen som boede i HF Frederikshøj. 

Børnehjem og institution fra 1919 til 2019.
I år er det netop 100 år siden, at Vilhelm Køhler A/S og Frederiksholm Teglværk solgte gården til det offentlige, så det kunne ombygges til optagelses- og børnehjem for udsatte københavnske børn.
Selv om børnehjemmet officielt først åbnede i 1921 blev der allerede i februar 1919 indrettet et opholdssted i stuehuset, hvor børn, hvis forsorg var overgået til forsørgelsesvæsenet, kunne bo.

To år senere i 1921 var ombygningen og de øvrige bygninger færdige, så det officielt kunne indvies som en del af det Kommunale Børneværn.  
I de første mange år var der omkring 50 børn i alderen 2 til 14 år, hvilket medførte trængsel, hvorfor børnehjemmet og plejen i de første år mere havde karakter af en opbevaringsanstalt end et egentligt behandlingshjem.  

Antallet af børn og indstilling til behandling af børnenes vilkår og trivsel ændredes gradvis, hvilket medførte en konstant fald, således at antallet i 1996 var faldet til omkring 32 pladser og i 2006 nærmest halveret til omkring 16 akutpladser. 
I dag (2019) er børnehjemmet normeret til ”kun” 9 børn, men antallet af børn kan dog svinge, da det fungerer som akutanbringelse med tryk på AKUT, ligesom hjemmet i dag også fungerer som en familieinstitution, da familien kan bo sammen med børnene, da man i dag har fokus på hele familien, da tingene hænger sammen.  

Børnehjemmet med nogle af de anbragte børn. Fotograf og årstal er ukendt, men er skønnet til o. 1950.  

Pædagog Greta Kristensen fortæller
I 75 års jubilæumsskriftet fortæller pædagog Greta Kristensen om sit arbejde på Frederiksholm gennem næsten 4 årtier (1957 til 1994). Hun fortæller blandt andet, at der i begyndelsen hverken var psykolog eller socialrådgivere koblet på de enkelte børnesager, hvorfor visiteringen måske ikke var optimal. 
De tidligere forstandere (helt frem til 1971) var også meget strikse, hvilket ikke var den bedste pædagogik over for tvangsfjernede børn. 

Men i dag fortsætter Greta, er der heldigvis kommet en anden måde at gøre tingene på, sådan at forholdene for børnene er mere hjemlige, hvilket er godt for børnene, som alle er i krise, når de kommer her på grund af forældre med narko- eller alkoholmisbrug. Man skal huske at mange af børnene har overværet deres forældre slås, haft politi i hjemmet eller de har gået fortvivlet rundt på gaderne, hvorfor de kræver varme hænder og omsorg.
Greta fortæller også, at tilbage i 1950’erne oplevede hun, at folk når de gik søndagstur, kastede bolsjer ind over hegnet til børnene, som var de aber i bur. 

Måtte ikke gå på deres egne skoler
Børnehjemsbørnene måtte heller ikke gå på deres egne skoler, men blev indskrevet på Ellebjerg Skole, hvilket var årsagen til at vi ind i mellem fik en ny klassekammerat i et par måneder eller resten af skoleåret. 
Personligt husker jeg en pige, der gik i vores 5. klasse et halvt års tid. Hun kom fra Vesterbro, var sky og et par år ældre end os andre, hvorfor hun på forhånd havde det svært. 
Alligevel mindes jeg ikke, at vi elever eller vores lærere gjorde forsøg på at integrere hende. Til gengæld husker jeg stadig, at jeg havde lidt ondt af hende.   

Det har næppe været en succes, at børnene blev sendt på Ellebjerg skole, hvor de oven i deres mange andre problemer også skulle finde nye kammerater og undervises i nyt pensum. 
En overgang blev det da også ændret, og børnene fik specialundervisning på Frederiksholm, hvilket naturligvis heller ikke var optimalt. I 1970’erne blev dette derfor også ændret, hvorefter man lod børnene fortsætte skolegangen på deres egne skoler, hvilket for de fleste var langt bedre, da de så kunne bevare kontakten med deres kammerater og lærere, der kendte deres problemer og familieforhold. 

Børnehjemsbarnet Bente fortæller
Bente er født i 1930 og levede indtil hun var 12 år i et rodet familieforhold hos både sine forældre og bedsteforældre.
Da hendes mormor bliver indlagt på hospital, må Bente flytte ind på Frederiksholm i 1942, hvor hun kommer hun til at bo i annekset, som må være Larsens Minde. Her boede hun sammen med syv andre store piger, mens drengene og småbørnene boede i hovedbygningen.

Pigerne sov i det store rum, hvor der var plads til fire senge på hver side. De tre senge stod ude ved væggene og den sidste stod midt ude i rummet, så pladsen var trang. 
Bente kan stadig huske mange af de ansatte, især Martha, som var varm og menneskelig i sin kontakt med børnene. 
Martha havde skrevet i Bentes poesibog, og underskrevet sig med ”din Martha”. Som Bente fortæller, så betød disse ord meget for hende dengang, og selv i dag mindes hun dem med glæde.   

Selv om det var under krigen, husker Bente maden som både sund og rigelig. Men havregrøden var forfærdelig og fyldt med klumper. 
Efter havregrøden skulle alle stille op på række, hvor de fik den daglige dosis levertran. Alle børnene gik i tøj fra Frederiksholm, som var pænt og helt, men alligevel præget af institution.

Ellebjerg skole var endnu ikke opført, så børnene fik undervisning på Frederiksholm, hvorfor de sjældent kom ud. Der var besøgsdag om onsdagen og søndagen, men ikke alle børn fik besøg. 
Efter 10 måneder på Frederiksholm fik hun valget mellem at komme på rigtigt børnehjem eller hos en plejefamilie i Randers. Hun valgte det sidste, hvor hun boede til hun var 22 år. 
Bente fik seks børn og slutter sin fortælling med ordene: Det vigtigste for mig har altid været, at skabe en tryg base for mine børn. Dejlige ord. 

Foto har oprindelig suppleret en artikel i Frederiksholms Avis om børnehjemmet, da det fyldte 50 år den 1. juni 1971. I artiklen kan man også læse, at forstander gennem 16 år fru Mary Sigov vil trække sig tilbage, da hun falder for aldersgrænsen.
Frederiksholm 2019 

Der anbringes flere ikke etniske danske børn
Selv om ikke etnisk danskere udgør under 10 % af den samlede danske befolkning, har Frederiksholm i perioder haft en belægning på omkring 50 % af ikke etniske danske børn. 

Denne tendens begyndte fra omkring 1980. Hvor de danske børn kommer fra familier med alkohol og stofmisbrug, kommer de ikke etniske danskere fra hjem, hvor vold og mishandling af børnene kommer. Volden skyldes stort set aldrig alkohol- eller stofmisbrug, men frustrationer (oftest hos faderen) over ikke at slå til på grund af arbejdsløshed og manglende forståelse af den danske kultur. Volden ses mest blandt familierne fra muslimske lande.  

Børnehjemsbarnet Usman fortæller
Usman er født i 1980 i Afghanistan og kom sammen med sine forældre til Danmark da han var tre år. 
Da han var 14 år flyttede Usman hen til sin ældre bror, der dog viste sig at være voldelig, hvorfor Usman blev akutanbragt på Frederiksholm. 
Her boede man ikke længere på sovesale, men på tomandsværelser, hvor han hurtigt blev gode venner med sin værelseskammerat.
Usman er muslim, og spiser derfor kun halalslagtet kød, hvorfor han fortæller, at han på Frederiksholm aldrig spiste andet end kalkunpølse. 
Usman gik i skole udenfor Frederiksholm. Han har også haft adgang til at læse sin egen sagsmappe kaldet ”Børnemappen”, som man i dag kan læse alene eller sammen med en voksen. 
Sidstnævnte har Usman dog fravalgt, da han løbende får informationer om hvad der sker i hans sag, – men han føler bare ”at vi snakkede hele tiden”. 

Efter at have boet et år på Frederiksholm besluttede socialcentret, at han skulle flytte til en døgninstitution, da Frederiksholm jo var  en akutinstitution. Den nu 16 årige Usman trives dog ikke på den nye døgninstitution og besøger jævnligt Frederiksholm og sin gamle sagsbehandler. 
Han er frustreret og slutter sin fortælling med, at han nu allerhelst vil flytte ind i sin egen campingvogn, – men resignerer og tilføjer, at det nok ikke kan lade sig gøre!    

Socialrådgiver Jannie Heide og afdelingsleder Kenneth Lauritzen, foto juni 2019.

2019 – Familieafdeling 
I 2019 har vi besøgt Akutinstitutionen et par gange, hvor vi blandt andet har talt med socialrådgiver Jannie Heide og afdelingsleder Kenneth Lauritzen, der fortalte hvordan man i dag ikke kun arbejder med børnene, men med hele familien, hvorfor Frederiksholm ikke længere er et børnehjem som tidligere, men en moderne akut familieinstitution. 

Som tidligere omtalt var der i 1921 over 50 børn på Frederiksholm, hvor hjemmet i dag er normeret til ni børn i alderen 4-14 år og hvor familien kan bo sammen med børnene. 
Da det er en akutinstitution er der en vis rotation, hvorfor det er sjældent man er på Frederiksholm længere end 3 måneder og i gennemsnit et par måneder. Scenariet kan herefter være, at barnet overføres til en døgninstitution eller flytter hjem til familien.  

Kontakten med familien stopper dog ikke her, men fortsætter med møder og terapi enten på Frederiksholm eller hjemme hos familien.
Selv problemfyldte familier har potentialer, som Kenneth understreger, og det er blandt andet dette personalet bruger mange kræfter på at finde og ikke mindst udvikle. 
Familieafdelingen er for alle i aldersgruppen 0 til 18 år.
Normalt fornemmede både Jannie og Kenneth, at familierne er glade for at problemerne følges op. 

Jannie nævner også Forældreansvarsloven fra 2007, som giver fædrene samme ret som mødrene, hvilket ofte er til gavn, men ikke uventet medfører det så også nogle andre konflikter.  Udover pædagogerne er der også knyttet en socialrådgiver og en psykolog til Frederiksholm, som kun er en af Københavns Kommunes tilbud til problemramte familier. De to andre ligger i Søborg og på Amager og alle tre har samme øverste ansvarlige leder. 

En ”typisk” sag  
Der findes ikke en typisk sag som socialrådgiver Jannie fortæller, men et eksempel kunne være, at en skolelærer får (begrundet) mistanke om, at et barn får tæv hjemme. 
Han har ifølge loven pligt til straks at reagere og socialforvaltningen vil så reagerer inden for 24 timer, hvilket f.eks. kan medføre, at det voldsramte barn fjernes fra hjemmet. Kan også være at en af forældrene eller nogle søskende flytter med.  

For at børnene skal opleve opholdet på Frederiksholm så hjemligt som muligt, bliver de efter morgenmaden kørt til deres egne skoler og hentet igen. Hvis de er tilmeldt spejder, sport eller andre foreninger, sørger personalet også for at børnene bliver afleveret og hentet, så de ikke mister kontaktet med deres normale netværk. 

Hvis Frederiksholm kunne fortælle
Intentionerne i nærværende fortælling om Frederiksholm har ikke været at give en pædagogisk beskrivelse af Frederiksholm som institution, men at give et lokalhistorisk rids af de mangeartede formål der har været i Sydhavnens ældste ejendom Frederiksholm. 
En lokalitet, hvor rygtet siger at kongen o. 1800 havde sin jagthytte, og hvor der o. 1810 blev bygget en lystgård som i 1871 blev ombygget til administration og kontor for Frederiksholm Teglværk. Og da teglværket lukkede, blev Frederiksholm i 1921 indrettet til børnehjem og senere ombygget til akutinstitution for familier med problemer.

Hvis bygningen kunne fortælle som man siger, kunne der fortælles og skrives tykke bøger om stedet, hvor vi i denne omgang må nøjes med foranstående. Og hvis man ønsker at vide lidt mere om Frederiksholm før der var børnehjem, kan man læse mere på KELAs hjemmeside.  Frederiksholm

Frederiksholm fra haven. Foto juni 2019. 
Frederiksholm indgangside. Foto juni 2019. 
Den gamle staldbygning, hvor der nu er møderum, vaskeri m.m. Foto juni 2019. 

Kilde:
Frederiksholm Avis 6.6.1971 samt Frederikholms 75 års jubilæumsskrift 1921-1996 udgivet af Frederiksholm Akutinstitution.  Rapporten ”80 år med børn Frederiksholm Akutinstitution” udgivet 2001 af Københavns Kommunes familie og Arbejdsmarkedsforvaltning. 

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.


Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv