Frederikslund

Frederikslund– en gård i Kgs. Enghave
Af Sørens Sol Meyer og Jan Arnt, maj 2019

Frihåndstegning af den gamle bindingsværksejendom Frederikslund, tegnet i 1936 kort tid før gården blev revet ned. Nederst på tegningen står Frederikslund, Fr.holm, signeret af CKC 1936. Kolorering er udført senere af Jan Arnt for bedre at visualisere, hvordan bygningen så ud.

Gårdens beliggenhed 

Ejendommen Frederikslund med tilhørende jord lå på matr. nr. 5a m.fl. Sjælør sogn, Sokkelund herred. 
Selve gårdens bygninger lå ud mod Enghavevej, men da vejnavnet er ændret giver det måske mere mening at sige, at gården lå midt i den boligejendom på Sjælør Boulevard, der ligger lige vest for den store offentlige legelads på Sjælør Boulevard.  

På Frederikslunds jordarealer voksede fra starten af 1930’erne Musikbyen, som i starten hed Komponistbyen. Men de tilflyttede Sydhavnere sagde aldrig andet end Musikbyen, hvorfor det efter et par år blev det officielle navn.   

Kort o. 1920 visende Frederikslund i den røde cirkel. Det skraverede areal viser gårdens tilliggende jordarealer på i alt ca. 47 tdr. land. Ældre sydhavnere har oplyst, at der på noget af arealet var gartneri med drivhuse og mistbænke længere ude ad Enghavevej. Ifølge vores undersøgelser må det være det gartneri , som i mange år lå på Stubmøllevej mellem Damagervej og  Händelsvej. Bemærk også, at arealet gik helt op til baneterrænnet mod nord og at arealet dækker en væsentlig del af det, der senere skulle blive Musikbyen.

1795 til 1847 – gården opføres 1826 

Området var en del af det, som blev udmatrikuleret i 1795. Men om der har været ejere eller bygninger på området før 1826 giver kilderne ingen oplysninger om. 

I 1826 kan vi læse, at major Falkenskjold opfører en gård. Pudsig nok nåede ejendommen lige at holde 100 års jubilæum, da den nedlægges som landbrugsgård i 1926, da planlægningen af Musikbyen så småt er gået i gang. I folketællingen i 1834 oplyses at ejerparret Falkenskjold ikke selv boede på Frederikslund, men inde i København. 
Om det er korrekt eller har skattetekniske årsager skal vi ikke her gætte på, men er lidt besynderligt at forældrene har ”efterladt” nogle familiemedlemmer på gården, som endda viser sig at være den ældste søn Sigismund Falkenskjold og hans søster samt fire brødre i alderen fra 7 år til 17 år. Hvem der har passet dem vides ikke.

Muligvis har der samtidig, eller på et senere tidspunkt, være ansat en forvalterog evt. hans hustru, der har kunnet tage sig lidt af de mange børn. 
I folketællingen fra1845 oplyses i hvert fald, at der på det tidspunkt er en forpagter af gården, der hed Carl F. Lempke og hans hustru hed Emilie H. Gemmereth.

Familien Falkenskjold ejede gården endnu i 1834, men det vides ikke hvornår de solgte. 
Til gengæld ved vi, at det er Søren Larsen og hans hustru der overtog gården efter Falkenskjold. Det nye gårdejerpar Larsen var begge født omkring århundredskiftet 1800.

Det kan ikke ses om familien Larsen selv har drevet gården eller om de evt. har haft en forpagter. Familien Larsen stod som ejere af Frederikslund indtil 1847.

Foto o. 1915 er taget fra gården Frederikslund. Vejen i forgrunden er Enghavevej som er i dag det ”skrå” stykke af Wagnersvej, hvor den skærer Sjælør Boulevard. I baggrunden ses AKB Karré 1-3 som blev opført 1913-14. Skorstene ude i horisonten er Teglværkets og da skorstene blev fjernet i 1918 må foto være taget mellem 1914 og 1918.
På dette kort fra 1854, er bygningssignaturen for Frederikslund vist som to vinkelbygninger. Vi må derfor formode at bygningerne i årenes løb har undergået forandringer, da både placering og bygningsomridset normalt blev udført af landmålere.
Bydelskort 1938. På dette bydelskort ses Frederikslunds beliggenhed i forhold til de nye boligblokke, som enten er opførte eller under planlægning. Den trekantede ejendom til venstre for Frederikslund er boligkarréen Enggården, og ejendommen lidt nord for Frederikslund er boligkarréen Seierøhus.

1847 til 1889

Peder Olsen og hustru Karen Larsen er de næste ejere af gården, hvor de boede indtil 1889. Dvs. Peder Olsen kun til 1877, hvor han døde, men enken Karen Larsen boede der til sin død i 1889.
Inden hun døde, skødede hun samme år gården videre til parrets datter og tre sønner.

1889 til 1926 – Gården ophører som gård o. 1926

Peder og Karen Olsens fire børn bliver derfor i 1889 fælles ejere af gården, hvor datteren hed Karen Petersen og de tre sønner hed Niels Peter, Ole og Christen Laurits. De fire søskende hed alle Petersen efter datidens navneskik, da faderen jo hed Peder til fornavn.

I 1926 fik to af børnene hver en halvpart i ejendommen, og samme år ophører gården med landbrug. 

1926 til 1936 – slut med landbrug og A/S Frederikslund stiftes

Som vi har kunnet tolke Gert Topps notater, har ejerne i 1930 i forbindelse med en omfordeling (magelæg) af jorden med Københavns Kommune, der ønskede at anlægge Mozartsvej, dannet et ejerskab som bestod af de to svigerinder Karen Persen og Karen Olsen. 
Disse har sammen med C.P. Strandholm og Kaj Seierøe Olsen i 1930 solgt gården på matr. nr. 5a samt matriklerne 5c, 6a, 8a og 8 b til Axel Hjuler, som senere stiftede ejendomsselskabet Frederikslund A/S, som er oprettet med det formål at udstykke jorden og opføre boliger.  

I 1930 er familien Olsens epoke derfor slut, men da har familie også sammenlagt ejet gården i ca. 83 år, hvilket er i modsætning til Kgs. Enghaves øvrige gårde, som er kendetegnet ved at have mange ejere, der kun ejede gårdene (lystgårdene) i relativ korte perioder. 

Møbelhandler og byudvikling

Fra omkring 1926 har der været møbelhandel og møbeludstilling på Frederikslund.
Møbelhandlerens udstilling af møbler incl. sommermøbler var ret kendte. Ja, så kendt og populært at der ikke kun kom folk fra Sydhavnen og Valby, men helt inde fra København, hvorfra de cyklede og travede ud for at se møbler og udstillingen hos ”Møbelhandleren på Enghavevej”

Møbelhandleren havde ikke sine populære udstillinger på selve gården, men længere nede mod skraldemandskroen og ud mod Enghavevej. Det kan derfor kun være i den træbygning, der ligger på samme matrikel lige vest for gården. Det lyder også sandsynligt, at det ikke har været på selve gården, da perspektivtegningen fra 1936 viser store huller stråtaget.

I 1936 nedrives den 110 år gamle gård Frederikslund på et tidspunkt, hvor anlæg af Musikbyens kloakker, belysning, veje og nye boligkarréer allerede havde været i gang i flere år.

Som tidligere oplyst stod Axel Hjuler bag ejendoms og udviklingsselskabet Frederikslund A/S, og det var samtidig så heldigt, at hans bror Elliot var uddannet arkitekt og i øvrigt en dygtig illustrator.

Det blev derfor arkitekt Elliot Hjuler (1893-1968), som fik opgaven med at tegne nogle af Musikbyens første boligkarréer langs Mozartsvej blandt andet Sønderstrandhus i 1932, Straussbo i 1933, Strandholmhus I og II i 1934, Tjørnegården 1935 og Seierøhus i 1936. 
Alle boligkarréer af rimelig god kvalitet med deres altaner og røde tegltage, der kendetegner og sammenkitter kvarteret.  

Bydelskort 1938 med Frederikslund i midten.

Bydelskort 1938 med Frederikslund i midten. Selve gården består af en vinkelbygning med en lille træbygning på den sydøstlige gavl. Derudover to bygninger, hvor den midterste har en skravering, der indikerer, at den skulle være sammenbygget med vinkelbygningen. 

Lige vest for gården og på samme matrikel ses en aflang bygning parallelt med Enghavevej. Af signaturen kan ses at den er opført i træ. Efter de informationer vi har fået, skulle det være i denne bygning møbelhandleren havde sin butik og udstillinger. 

Den store trekantede bygning er Enggården og lige over den ses Skraldemandskroen for enden af den nyanlagte Mozartsvej, hvor den deler sig i Hammelstrupvej og Stubmøllevej. 

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv