Karens Minde

Karens Minde

Karens Mindesm
Karens Minde

Alle sydhavnere kender Karens Minde – den smukke gamle bygning der ligger omgivet af den grønne park med de høje træer. Bygningen var tidligere institution for udviklings-hæmmede – det ved de fleste i dag – men stedet har en historie som går meget længere tilbage i tiden.

Omkring 1809 blev her opført en lystgård ved navn Lises Minde.

Indtil 1809
Gården var oprindelig den mindste blandt lyst- og avls-gårdene i bydelen med 14 td. land. Bygningen kendes tidligst som et bindingsværkshus – men om det stod der, da Johan Juhn, f. 1768, som den første kendte ejer besad det  – indtil 1809  – vides ikke.
Gården fik navnet ”LISES MINDE” inden den tredje ejer besad den.

1809-1856
I 1809 rykker Marx Boye, f. 1768 i Holsten, ind på gården. Boye er apoteker og ejer på dette tidspunkt Løveapoteket i København. Han bruger gården til dyrkning af lægeurter og sortimenter til apoteket samt til botaniske studier og eksperimenter. Tilsyneladende har dette være virksomt, idet han sidder på gården i 47 år indtil 1856. I starten havde han en forvalter til den daglige drift, men folketællingen i 1850 finder ham selv boende her som enkemand med en datter, en husholderske, og to tjenestefolk. I 1856 dør han.

kort1
Det gamle kort fra Marx Boyes tid viser Lises Minde ved det, der dengang hed Enghavevej – omtrent hvor Wagnersvej går i dag.
lisesminde
Det gamle kort fra Marx Boyes tid viser Lisesminde ved det, der dengang hed Enghavevej – omtrent hvor Wagnersvej går i dag.

1856-1865
Næste ejer er Jacob Arnkiel, f. 1823 i København. Som travl grosserer og vinhandler har han forpagtet gården ud. Selv bor han i staden. Gården har således i hans tid mere karakter af at være en lystgård.
Under Jacob Arnkiel får gården sit nuværende navn, Karens Minde – måske i 1841. Ifølge en familiebibel opkaldes den efter J. Arnkiel’s mormor Karen Schmidt (1765–1841). Navnet er siden da bibeholdt.

1865-1870
Hvorom alt er – gården kommer endnu engang i salg 1865. Den/de nye ejer er både cand. jur., oberst og kammerherre – og gift: parret hedder Haagen Valdemar, f. 1812, og Agnes Hedvig , f. 1815, Matthiesen, begge født i Christiania, Norge. Også denne gang synes købet at være sket på grund af stedets landlige præg – og dog så tæt på byen.
Parret ejer stedet indtil 1870.

lises Minde 1
Den eneste bygning, der er tilbage fra det gamle Lises Minde er dette gamle anneks, der nu er smukt istandsat.

1870-1879
I 1870 kom der igen nye ejere,  brødrene Vilhelm Køhler, f. 1829, og Johan G. Køhler, f. 1827. De var i gang med at anlægge det store Frederiksholm Teglværk og har næppe tænkt gården som lystgård. Snarere skal deres køb af ”Karens Minde” ses som ”monopol-køb” – at få alt jord opkøbt ”på stedet” – for at modvirke evt. ”stopklodser” i deres planer.
1879 afhænder brødrene igen gården.

1879-1895
Salget af gården 1879 til professor Johan Christopher Henrich Rummelhoff Keller, f. 1830 i København, betød både en voldsom ændring af gårdens formål, og anderledes beboere end hidtil. Denne udvikling fik stor betydning for udviklingshæmmede i hele Danmark. Johan Keller, som også har fået opkaldt en vej efter sig her i Sydhavnen, havde været forstander for en skole for ”døvstumme” og ”åndssvage” børn som det hed.

johan keller
Johan Keller

På Johan Kellers tid skel-nede man ikke så nøje mellem ”døvstumme” og ”åndssvage”. Det normale dengang var, at de på forhånd var opgivet, så man spærrede dem simpelthen inde i såkaldte dårekister.
Keller havde under studieophold i udlandet set, at de faktisk kunne lære meget, hvis man gav dem den rette behandling og omgivelser.
Johan Keller oprettede i 1865 et hjem for udviklingshæmmede, hvor de kunne bo under værdige betingelser.

I 1879 bevilligede Rigsdagen så Johan Keller et lån på 110.000 kr. til ”oprettelse af et asyl for uhelbredelige aandssvage”, og der skulle ydes et årligt tilskud på 15.000 kr. til fripladser. Det var dette der satte Keller i stand til at opkøbe den gamle lystgård Lises Minde, og han fik nu sat en arkitekt på opgaven med at stå for et nybyggeri. Valget faldt på Vilhelm Klein som stod for opførelsen af den første del af det, vi i dag kender som Karens Minde.

2016-08-11_1310

Vilhelm Klein, Karens Mindes arkitekt – som ung . … og som gammel.


Vilhelm Kleins bygning fra 1880 blev kun opført med én etage, men nogle år senere fik den tilføjet endnu en etage.

Karens Minde 099669988


Arkitekten Vilhelm Kleins bygning er inspireret af den hollandske renæssance, som vi også kender fra gamle bygninger som Rosenborg, Børsen, Frederiksborg slot, og mange danske herregårde fra 1600-tallet. På Karens Minde kan man se træk, der er hentet fra denne stil: facadernes lyse, pudsede bånd, der forbinder vinduerne og markerer hjørner og facader. Der er indfatninger omkring vinduer og døre, indgangspartierne har rundede portaler, og over vinduerne fordakninger.


Karens Minde 1234


Døre og vinduer er ind-fattede og ovenpå er de forsynet med udsmykning – fordakninger. Indgangspartier har fornemt rundede portaler.

tilbygning
Den lille tilbygning hører til Vilhelm Kleins del af Karens Minde.

Også de allegoriske figurer hele facaden rundt er inspireret af hollandsk renæssance. Fra gammel tid skulle sådanne figurer skræmme onde ånder væk, men under renæssancen kom de mere til at symbolisere de dyder bygningens herre besad. På Karens Minde ser de ud til at skulle være en blanding af begge dele.

Se slideshow herunder, ialt 14 stk. allegoriske figurer.


Allegoriske figurer på Karens Minde.


Karens Minde blev udbygget flere gange, sidst i 1914, hvor den fik sit nuværende udseende. De senere tilbygninger blev varetaget af arkitekten Einar Thuxen, som valgte en anden byggestil end Kleins. Hans valg af en neo-klassicistisk stil er meget forskellig, men går godt i spænd med de ældre dele p.gr. af den stramme enkelhed i formen.

Karens Minde cafe udendørs
Karens Minde i dag, café-miljø for Kulturhuset.

Einar Thuxen benyttede stor regel-mæssighed og symmetri i vinduernes gentagelse på facaden, næsten blottet for overflødige udsmykninger og dikkedarer, og dette fremhæver den næsten pompøse gavlrejsning over indgangspartiet.
Også det valmede tag – det skråner til alle sider – er med til at fremhæve indgangspartiet.

Karens Minde café-miljø
Karens Minde i dag, café-miljø.
Karens Minde Bibliotek og Cafe
Indgangparti, Cafe og Bibliotek.
Karens Minde gården.
Karens Minde gårdmiljø.

Vilhelm Klein har tegnet flere bygninger i nederlandsk renæssance-stil. Et smukt eksempel er Tivoli-muséet ved Rådhuspladsen i København, som Tivoli nu ønsker nedrevet og erstattet med et stort hotel.

Tivolimuseet
Tivolimuséet fra 1894, opført af Vilhelm Klein.

1895-1980
Efter Johan Kellers død i 1884 fortsatte arbejdet med de udviklingshæmmede på Karens Minde, fra 1895 som selvejende institution, og fra 1902 som De Kellerske Åndsvageanstalter A/S.
Fra 1913 begynder bydelen at få vokseværk og den omgivende bebyggelse kommer i løbet af de følgende årtier stadig tættere på institutions-områdets afvisende høje stakit og tætte buskads.

1980-1997
Københavns Kommune overtager ”KarensMinde” i 1980 – og i det næste ti-år ligger stedet nærmest ”brak”. Lokale beboere får idéen til at omdanne stedet til et kulturhus og indleder forhandlinger med kommunen om det.
Med denne overtagelse kommer Karens Minde ud af sin isolering, og stakittet og det tætte buskads fjernes – de omgivende beboere kan nu kigge helt ind – uden som førhen først at skulle anstrenge sig for at komme til at se igennem ”huller”.

1994-2005
Efter en periode i slutningen af 1980’erne med ombygning og istandgørelse  – samt indretning af bibliotek – blev stedet igen taget i brug 1997 – nu som et kulturelt aktivitetshus. Da vi fik vores eget bydelsråd fik det til huse her – så længe det varede. ”Karens Minde Kulturhus” blev officielt indviet fredag  4. maj 2001.
Her i 2005 fremstår stedet som det daglige centrum for et bredt sortiment af kulturelle uden- og indendørs aktiviteter – og benyttes flittigt af bydelens beboere i alle aldre og mængder.

Research & tekst:   Karens Minde sommer
Gert Topp

Web.
Søren Sol Meyer, 2016

Fotos:
Bymuséets billedarkiv
Det kgl. Bibliotek

Kilder:
Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv samt folketællinger, skattebøger, kirkebøger mv.

 


Produceret 2005 – Copyright © 2016
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.


Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page
Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv