Larsens Minde

LARSENS MINDE – bydelens første skole
af Søren Sol Meyer og Jan Arnt, maj 2019

Foto o. 1980 af Larsens Minde. Ejendommen blev revet ned i 1994 selvom lokale beboere protesterede voldsomt. Skolestuen blev indrettet i bygningen med manzardtag.

Gården uden navn må være ”Larsens Minde”

Gården lå på matr. nr. 1 b eller 1 jf. kort fra 1844, der senere ændres til matr. 211. 

Gården Larsens Minde formodes at være opført før 1855, men da navnet nævnes første gang i 1855 skrives det dog som ”Lassensminde” og ikke ”Larsensminde”.  I kildematerialet ses det også stavet i to stavelser, nemlig ”LARSENS MINDE”, hvilket er den måde, som vi har valgt at bruge i det efterfølgende. 

I Lokalhistorisk Arkivs kildemateriale udført af arkivets tidligere medlem Gert Topp anføres, at gården er bygget som en lystgård på samme tid og i forbindelse med nabogården Frederiksholm af Frederik den 6. og at gården vurderes opført før 1810. 
Hvis man ikke lige kan huske hvornår Frederik den 6. levede, var det fra 1768 til 1839 og han var konge fra 1808 til 1839 og i Norge fra 1808 til 1814, da vi i 1814 mistede Norge og i øvrigt året før var gået bankerot. Så det var en barsk tid. 

Om gårdene nævner en brandtaksationsforretning fra 1812, at to tidligere hovedstole nu er blevet sammenlagte og repareret, samt at de har fået tilføjet nye længer. Gert Topp konkluderer derfor, at det vel må være tale om Frederiksholm og Larsens Minde som må være den tidligere ”gården uden navn”. 

Endvidere anfører Gert Topp også at der blev gårdens jord blev dyrket kommen og sennep samt at markarealet blev brugt til græsning. 

”Historien” om Kongens Jagthytte

Som børn i 1950’erne fik vi fortalt, at der ved børnehjemmet Frederiksholm allerede havde ligget (dvs. før 1810) en kongelig jagthytte, hvor kongen havde installeret en elskerinde. 
Pudsigt nok lever historien stadig, da vi ved et besøg på børnehjemmet (nu BBU) her i 2019 fik fortalt, at personalet stadig fortæller de unge institutionsbørn historien. Ja, faktisk var personalet selv af den opfattelse at den gamle historie var sand. 

På Lokalhistorisk Arkiv har vi hidtil bare betragtet historien som et hyggeligt eventyr.  Men når vi nu læser om ”gården uden navn” og usikkerheden om Larsens Mindes opførelsesår samt har viden om, at området før 1795 havde været i kongens eje, kom vi til at drøfte, om der måske var lidt sandhed i den gamle historie. 

I 1795, hvor kongen udmatrikulerer Kongens Enghave, var Frederik den 6. jo kun 27 år og stadig en ung kronprins, hvorfor det vel ikke er usandsynligt, at han ind i mellem ville væk fra hovedstadens trængsler og ud i det landlige område ved Kalveboderne, hvor han kunne drive jagt og være sammen med en elskerinde.

Så indtil det modsatte er bevist, tillader vi os at holde liv i historien om ikke andet for, at fremtidens Sydhavnsbørn også får kendskab til hvornår Frederik den 6. levede og får lidt at fantasere om. 

Brødrene Køhler køber Larsens Minde 1871.

Når man ser på hvem der har ejet Larsens Minde er der et påfaldende sammenfald mellem ejerne af Larsens Minde og den større nabogård Frederiksholm, hvorfor vi vurderer at de to gårde mere eller mindre har været samejet og drevet som én lystgård.

Da brødrene Køhler i 1870 opretter Frederiksholm Teglværk og året efter køber Frederiksholm, overtager de da også samtidig Larsens Minde.

Teglværket indrettede skolestue i den største af de to bygninger, som var den med manzardtag og som lå tættest på Enghavevej. Her i den lille skole med kateder og en lærer kunne teglværkets funktionærbørn og forvalterbørn få en god undervisning.Vi har fra efterkommere af Køhler fået fortalt, at han interesserede sig en del for de ansattes ve og vel, og om børnene var flittige.
Skolestuen på Larsens Minde er så vidt vi ved Sydhavnens første ”rigtige” skole.

Senere blev skolestuen også brugt som søndagsskole, da den lå under 100 meter fra Sydhavnens første kirke, som var en lille barakagtig annekskirke opført i træ. Den nu for længst siden nedrevne annekskirke, lå ikke så langt fra hvor Brugsgårdens port ud til Borgmester Christiansens i dag er.  

Vi ved ikke hvornår den lille skole lukker, men formoder at skolen lukker senest i 1913, og antagelig før i takt med teglværkets gradvise afvikling.

Efter 1921, hvor teglværket havde solgt både hovedbygningen Frederiksholm og Larsens Minde fungerede begge som børnehjem, hvor Larsens Minde var anneksbygning til den noget større Frederiksholm. 

Arkitekturen

Larsens Minde bestod af to bygninger, der dannede en vinkel, hvor den ene var opført i bindingsværk og den anden var grundmuret. Begge bygninger var pudsede og tagene var beklædt med røde vingetegl, da de blev nedrevet i 1994. 

Udsnit af Franz Sědivý’s stik fra o. 1915. Forrest ses Frederiksholm og bagved Larsens Minde. Bemærk også de rektangulære udgravninger til højre for Enghavevej (nu Borgbjergsvej). Hullerne er kommet i forbindelse med udgravning af kalk og ler.

På stikket, udført af Franz Sědivý’s fra o. 1916, kan man se at den ene bygning er opført i bindingsværk og har sadeltag er beklædt med strå (stråtag), hvorimod den anden ejendom havde manzardtag beklædt med røde teglsten både på begge taghældninger. 

Vi ved ikke om manzardtaget er den oprindelige tagkonstruktion, eller om det er udført i forbindelse med en senere ombygning, hvor taget så er blevet beklædt med tagsten af røde tegl. 

Bydelskort 1938. Larsen Mindes to bygninger ligger til højre i billedet inde i den store trekant, hvor Brugsgården senere (1949) blev opført. På kortet er kun et år gamle Mozarts Plads er indtegnet, hvilket medførte at den gamle gård Vilhelmsminde (Lille Danmark)blev nedlagt o. 1932. Kortet viser samtidig den del af Enghavevej, der blev nedlagt i forbindelse med at den nye vej (Glucksvej) blev anlagt fra Mozarts Plads og ned til Wagnersvej, som tidligere havde heddet Enghavevej. Haveforeningen Frederiksholms små huse syd for Wagnersvej er slet ikke indtegnet, måske fordi kommunen havde kalkuleret med at de små huse skulle ryddes, så der også her kunne bygges boligkarréer.

Nedrives i 1994 trods protester

Larsen Mindes bygninger, som oprindeligt lå frit, blev klemt inde i boligkarréen Brugsgårdens gårdrum, da denne blev opført i 1940’erne. At der lå to gamle bygninger medførte dog også, at det nye store gårdrum fik et charmerende og historisk islæt. 

Mange både voksne og børn holdt af de gamle bygninger, og flere af gårdens børn har siddet oppe i vinduerne og tegnet Larsens Minde set lidt fra oven. Et par af dem ses nedenunder.

Københavns Kommune lod de to bygninger forfalde, hvorefter en renovering naturligvis blev særdeles kostbar, hvilket ikke uventet medførte, at kommunen i 1994 lod ejendommen nedrive, trods massive lokale protester. 

I stedet blev opført en ny, stor børnehave. Men det gamle Larsens Minde (og bydelens første skole) burde naturligvis være restaureret som en del af den nye børnehave, så både børn og voksne stadig havde kunnet opleve bydelens udvikling, kulturhistorie og ældre arkitektur.  

Kilde:
Diverse noter udarbejdet af Gert Topp fra Kgs. Enghave Lokalhistorisk Arkiv o. 2005. 
Otto Fritzbøgers erindringer 1987

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Email this to someone
email
Print this page
Print

Spred kendskabet til Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv