Byvandring Musikbyen.
Tekst: Jan Arnt. Foto: Finn Reidl. Web: Søren Meyer.
Forårets sidste byvandring havde fokus på Musikbyen, hvor turen startede fra Karens Minde og videre ad Wagnersvej, Straussvej og ind i gården til Enghavehus og ud til Schubertsvej. Herfra ned ad Mozartsvej til Offenbachsvej og ind i gården til Seierøhus, der var turens slutmål. Memory Lane.
Guide på turen var Jan Arnt og ved Seierøhus supplerede Jørgen Ingstrup.
Et par timer før byvandringen havde en halv snes personer opvokset i Seierøhus sat hinanden stævne på Karens Minde. Her sad vi oppe på loftet for at mindes gamle dage og flere for at hilse på hinanden, da de ikke havde set hinanden siden midten af 1960’erne. Sjovt, men også lidt melankolsk, som en bagefter har skrevet.
På turen deltog 45 personer. Så det var en lang række, der slangede sig ned ad gaderne. Mindede lidt om dengang vi gik i rækker, når vi fra Ellebjerg skole skulle ud til Zoologisk Have, som en bemærkede. Blot gik vi lidt langsommere i dag!
Det bedste ved vores byvandringer er, at mange der ikke har set hinanden i årevis pludselig står i samme gård, hvor de i sin tid har leget sammen eller har været rygende uvenner. Pludselig ser man gården, facaderne og sin opvækst på en ny måde. Dette suppleret med hvad guiden fortæller og hvad de øvrige fortæller, sætter gang i de ”små grå”.
Karens Minde,
Turen startede med et rids af Karens Mindes historie, hvor der blandt andet blev fortalt, at der allerede i 1799 lå en mindre gård på arealet. Først i 1856 fik gården navnet Karens Minde og i 1879 lånte lægen Johannes Keller penge til om- og nybygning, så det blev Asylet for Åndsvage. Der bygges til flere gange, men i 1987 lukkes institutionen.
Kommunen havde planer om at nedrive den flotte bygning, men en gruppe borgere kæmpede bravt imod, så Børnenes Dyremark i 1987 kunne åbne i staldbygningen.
I 1996 startede ombygningen af hovedhuset, så Karens Minde Kulturhus kunne åbne i 2001. Året efter kom den flotte dansehal, der tidligere havde stået ved Sct. Hans hospital.
Udover det historiske kunne mange også mindes ”patienterne” når de gik tur i bydelen; samt ikke mindst æblerov i den gamle æbleplantage… og om vores angst for ”vogterne”.
Wagnersvej og Villa Strandholm
På Wagnervej fik vi historien om hvordan den gamle Enghavevej blev opdelt i mange vejnavne blandt andet Borgbjergsvej, Glücksvej, Wagnersvej og Stubmøllevej.
Det sjove knæk på Wagnersvej og den trekantede græsplæne fik vi også en forklaring: Her lå nemlig den store villa Strandholm på hjørnet af Straussvej og Wagnersvej, hvor ejeren Kaj Hjalmar Seierøe Olsen boede.
Han ville ikke flytte, hvilket er årsagen til at de 2 karréer Mozarthus og Enghavehus blev opført i 1934 og 35, men først kunne færdiggøres, da villaejeren hr. Olsen flyttede – I øvrigt bare op i taglejligheden Wagnersvej 14, som han også ejede.
På brandkarmene og arkitekturen kan man stadig se, at de 2 karréer er opført i etaper.
Villa Strandholms have fyldte arealet, der i dag er den trekantede græsplæne. Så måske meget godt, at han ikke ville flytte, da vi ellers i dag ikke havde haft denne lille bypark med bænke og høje træer.
Navnene Seierøhus og Strandholmhus
Mange har spurgt hvorfor karréen mellem Offenbachsvej, Borgmester Christiansens Gade og Sjælør Boulevard egentlig hedder Seierøhus.
Forklaringen var at hr. Seierøe Olsen også ejede arealet, hvor anden etape af Seierøhus blev opført, så da hele karréen var færdig blev det oprindelige navn Kastaniegaarden ændret til Seierøehus. Altså en del af hans efternavn med e. Dette e er dog siden sløjfet.
Villaen Strandholm var i øvrigt også årsag til, at karréen Mozartshus oprindelig hed Strandholmhus.
Hr. Seierøe Olsen var særdeles velhavende, men ønskede ikke at købe bil. Den kunne jo punktere, så han bestilte altid taxa, hvis han skulle ud.
Enghavehus/Straussbo
Vi kom ind i den nyrenoverede gård, hvor der blev fortalt om nogle af gårdens farverige personer.
Lise Møller fortalte om UKE ungdomsklubben, der i 1950’erne havde nogle kælderlokaler ud mod Schubertsvej. En ungdomsklub med mange talenter inden for dans og revy, dr optrådte på Engholmen og andre steder i bydelen.
Søren Meyer (Røde) havde forinden sendt mig et brev, hvor han fortalte om livet dengang. Her følger et par brudstykker:
”Vi løb ned i kælderen til Straussvej nr. 18 – bankede på (jern)bagdøren til slikbutikken – og stormede op i gården. Det var spændende, om slikfatter kom efter os!
Det var også spændende at gå på stakitterne – lige indtil der var én, der røg ned med et ben på hver side. Så holdt vi en pause med det, og hinkede i stedet for – eller spillede “Land” (med en kniv) inde på jorden.
Når pigerne ville være med, legede vi “dåse”- skjul i kældrene.
Om sommeren var det sjovt at puste modne rønnebær med et pusterør efter hinanden – indtil man kom til at tygge på ét af dem.
Så gik vi over til gule ærter i stedet”.
Byvandringen var en sand Memory Lane… og man kunne mærke deltagernes glæde, så mon ikke foreningens næste byvandring til efteråret også bliver et tilløbsstykke. På gensyn.