Foredrag med John Martinus 9.2.2015
Tekst Jan Arnt. Web og foto Søren Sol Meyer.
Igen havde Lokalhistorisk Arkiv en fin aften på Karens Minde. Denne gang var det skuespilleren John Martinus, der fortalte om sin opvækst i Sydhavnen og viste filmklip fra sit liv på landets revyscener.
Styringen af disse filmklip og radiooptagelser krævede nærmest en professionel lyd og IT mand, så der var sved på panden i timen før stratskuddet. Men heldigvis trådte Hubert Sandstrøm til som en sand redningsmand, hvilket medførte stor ros fra Martinus, der dog kom til at kalde vores Hubert for Schubert. Er der et nyt kælenavn i vente?
Men uanset navn, så klarede (Sc)hubert hjælpefunktionen til UG med kryds og slange, som vi sagde ”Dengang det var før”, hvilket i øvrigt også var titlen på foredraget med Martinus.
Jeg var et sidespring
John lagde ud med en fin monolog med pudsige rim. Herefter fortalte han om sin opvækst, hvor han som 3 årig flyttede fra Nørrebro til Sydhavnen, hvor han boede sammen med sin mor på Ellebjergvej 30.
Jeg var et sidespring fortalte han. Det skete i skoven ved Hareskov Dansepavillon, hvor min mor Elinor faldt for en charmerende 11 år ældre pianist. Nogle uger før min mor skulle nedkomme, fortalte min far, at det desværre ikke kunne blive de to, for han var allerede gift og havde en datter på 12 år!
Det var en hård nyser for min mor. Virkelig hårdt, og jeg tror det var kimen til, at min mor senere i livet ofte blev syg.
Svært at sige far
Min far så jeg kun sjældent. Og når jeg så ham kunne jeg næsten ikke få mig til at sige FAR. Når han kom, kørte vi ofte en cykeltur, hvor jeg sad på en lille sadel monteret på stangen. En dag, inden vi tog på cykeltur, gav min far mig en mundharmonika. Jeg var lykkelig.
Min far lagde den tilbage i sin jakkelomme og vi cyklede en dejlig tur, hvorefter jeg blev sat af tæt ved vores gadedør og vinkede farvel. Åh nej. Mundharmonikaen lå stadig i min fars lomme. Jeg var nærmest lammet, men fik omsider råbt FAAAR. Min far standsede, og jeg løb efter ham og fik min mundharmonika.
Den oplevelse, hvor jeg første gang fik ordet FAR over mine læber, er måske stadig mit største øjeblik. Mens John fortalte om sin far, sad jeg på første række og kunne tydelig mærke, at netop den historie stadig påvirkede ham…han gik da også langsomt hen til sine notater og sagde lidt grødet: Ja, den kunne næsten få jer til at tude.
Ungdomsklubben Enghavehus
John fortalte også om børnehaven på Hammelstrupvej og videre om skolen, hvor han var startet i barrakkerne på Bavnehøj Skole, hvor han bedst huskede lærer Holm. Efter nogle år blev han flyttet til Ellebjerg i 1948. Det var endda før skolen var helt færdig. Her huskede han fru Gaspari, damen med de store tænder, som han sagde. Hun havde ofte givet ham svedere, da han ikke fulgte undervisningen, men ofte sad og tegnede cirkus og revyplakater. Det gjorde nu ikke noget, for i svedetimen fortsatte jeg med at tegne og drømme. Han talte også om skolens inspektør Fehår og nogle episoder far Sydhavnen ”dengang det var før”. Her havde han tilhørernes fulde opmærksomhed. Her havde vi fælles minder.
John fortalte også om sine 4-5 år i Ungdomsklubben ”Enghavehus”, der holdt til i nogle kælderlokaler på Schubertsvej. Her havde han medvirket i mange revyer sammen med blandt andet Lise Schønberg (nu Møller), der sad blandt de ca. 50 fremmødte.
Faktisk havde de medvirket i mere end 75 forestillinger, for hvilke de begge havde modtaget en sølvpokal. Lise havde taget sin med, som John viste frem, mens han fortalte lidt om sit samarbejde med Lise i den lille Sydhavnsklub tilbage i 1950’erne.
Også på Ellebjerg skole var han aktiv, og fortalte blandt andet, at han havde været med i den årlige elevforestilling. Her spillede jeg i 1951 ”Drengen med Fløjten”, dog ikke som hovedkraft, men trold. Ja, faktisk bare en af forestillingens mange trolde fortalte John med et skævt smil.
En, to, tre og Vupti Karoline
Hans gennembrud skete allerede, da han i 1951 (12 år) deltog i en amatørkonkurrence i Cirkusrevyen. Her vandt han udklædt som vaskekone med sangen “En, to, tre og Vupti Karoline”.
Der fulgte 50 kr. i førstepræmie og senere på aftenen sang han i bakkens Hvile, hvor der blev kastet mønter op. Hele 5 kroner. Aldrig havde han været så rig.
Naturligvis fortalte Martinus også en del om sin karriere som skuespiller og især om sin medvirken i de mange revyer.
Vi så flere hyggelige og sjove filmklip, hvor her blot skal nævnes ”Integrationsbesvær”, hvor han eminent fortolker gæstearbejderen, der har det svært med visse danske ord. Blandt andet udtaler han fiskehuset som fissehuset og ræv, som røv. Det giver selvfølgelig nogle sjove oplevelser og gode grin.
I Beboerbladet (KAB) vil der i det nummer der udkommer den 1. april være en længere artikel om John Martinus. Bladet udgives i 3300 eksemplarer, og vi gemmer altid nogle eksemplarer på Lokalhistorisk Arkiv.
FOREDRAG AF SKUESPILLER JOHN MARTINUS
Mandag 9. februar kl. 19.00 på Karens Minde, loftet.
John vil fortælle om sin opvækst i Sydhavnen, herunder også hans medvirken i de lokale revyer sammen med andre børn fra Sydhavnen samt om sit voksenliv på de skrå brædder, film og TV både som skuespiller og instruktør.
Lise Møller f. Schønberg, der som barn sang og optrådte sammen med John vil også komme, så måske kan vi lokke de to til at give et lille nummer sammen.
Man kan tilmelde sig i vores lokaler på Karens Minde hver mandag mellem kl. 15.00 og 18.00 eller hos arvad.topp@privat.dk.
Pris kr. 20.