DET GAMLE OG DET NYE SYDHAVN
KELA havde inviteret den lokale sognepræst Per Ramsdal til at holde et foredrag om hans syn på det gamle og det nye Sydhavn.
Foredraget blev afholdt 11. oktober 2017 og havde lokket omkring et halvt hundrede tilhørere, der alle fik en super oplevelse.
Tilmed fik vi efter pausen et indblik i hvordan den nye kirke på Teglholmen skal se ud og tankerne bag den nye kirke, der også skal fungere som kulturhus med cafe. Mere herom senere.
Foredragets titel var ”Gentrifikationen i det gamle Sydhavn”. Et svært ord, der betyder noget i retning af bydelens sociale og fysiske ændring. Eller som Ramsdal på et tidspunkt formulerede det: Forvandlingen fra at være en brun bodega bydel til at blive en grøn cafe bydel.
Per Ramsdal bekendte at han var tilflytter, hvorfor hans beretning kun kunne blive en øjenvidneskildring fra en indvandrer fra det mørke Jylland. Han havde derfor kun kendt Sydhavnen i små fem år, hvilket han med et glimt i øjet undskyldte.
Han fortalte videre, at han inden han havde søgt stillingen som præst ved Frederiksholm Kirke havde cyklet rundt i gaderne og ude i fiskerihavnen og haveforeningerne. Ja, han var nået helt ud til Lorterenden, hvor han havde smagt den dejligste pølse fra en pølsevogn, som ikke var som nogen pølsevogn han tidligere havde mødt.
Da han kom hjem fra cykelturen, var han fast besluttet om, at her ville han være sognepræst. Et valg han siden ikke havde fortrudt.
Ramsdal prøvede at give en karakteristik af Sydhavnens beboere, hvor han ikke brugte ordet misbrugerne om den faste flok på Mozarts Plads, men kærligt kaldte dem for Sutterne-Gutterne.
Om beboerne i haveforeningerne mente han at en stor gruppe var gamle hippier og akademikere fra 68 generationen, der levede deres drømme ud i stedet for at bo i et traditionelt villakvarter.
Han nævnte også, at det langtfra var alle i Sydhavnen der er fattige. Det gav sig blandt andet udtryk i, at over halvdelen i det nye Sydhavn stemte Liberal Alliance, hvor over halvdelen af folk i den gamle Sydhavn stemte på enhedslisten.
Sydhavnen var i øvrigt et lidt gemt sted og tilmed dejlig grønt med vejtræer, Valbyparken, Tippen og grønne gårdrum.
Men på et punkt stod det dog rigtig sløjt til, da levealderen i gennemsnit kun var 57 år. Dvs. rigtig mange døde mange år tidligere, og fra de pårørende havde han tit hørt, at årsagen var druk!
Om beboerne i den nye bydel fortalte han, at lejlighederne var så dyre, at det krævede to personers høje lønindkomst – så alene det gjorde, at de erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt adskilte sig fra beboerne i det gamle Sydhavn.
Ramsdal selv boede også i den nye bydel – i den eksklusive fritliggende bygning Metropol med den skønneste udsigt over havnen og byen. Herren hytter sine, som en bag mig hviskede!
Ramsdal vidste derfor også, at mange af hans naboer foretrak at køre til det hippe Islands Brygge og handle, og ikke kunne drømme om at handle i Fakta på Borgbjergsvej.
I mange år har det gamle Sydhavn oplevet en konstant butiksdød, som dog de senere år er aftaget og erstattet af genbrugsbutikker, spillesteder og solarier hvilket var et stort tab for bydelen. Positivt var dog, at der i de seneste år var kommet nogle cafeer og en lille boghandel.
Men er Sydhavnen klar, spurgte Ramsdal?
Han mente ikke at en fysisk bro over Sydhavnsgade kunne forbinde de to bydele, men mente at det skulle ske mentalt. Det var menneskerne, der skulle binde bydelene sammen.
Han mente derfor også, at der langsomt ville ske en udjævning af de to bydele, i takt med at de gamle Sydhavnere dør og nye unge familier flytter ind i det gamle Sydhavn. Når Metroen kommer, vil dette også smitte af på den gamle bydel, der godt kunne blive ”det nye sort”. Et nyere ord der beskriver et sted, hvor folk vil søge hen uden at de nødvendigvis bor der.
Efter pausen fortalte Ramsdal om den nye Sydhavnskirke, der skal ligge i den nye bydel på Teglholmen.
I underetagen er det ønsket, at der indrettes cafe og rum til kulturelle aktiviteter. Selve kirkerummene vil blive indrettet på de øvrige etager.
Efter foredraget var der basis for en debat om den nye kirke ville binde de to bydele sammen eller adskille. Nogen entydig konklusion nåede vi ikke, men var enige om, at det havde været en super aften.
