Spejderen og skoledrengen Per
Af Søren Sol Meyer og Jan Arnt, 3. februar
Til årets første åbne arrangement havde vi fået Sydhavnsdrengen Per Gustafsson til at fortælle om sin tid som spejder i Sydhavnen samt om livet i gården og på Ellebjerg skole.
Per er fra 1946 og boede som dreng på Haydnsvej 21, hvorfor han havde sin daglige gang i den store gård mellem Haydnsvej, Händelsvej og Stubmøllevej.
Det var i den gård hvor bager Larsen, eller som han blev kaldt bager bolle, havde sin gode bagerbutik.
Det er også den gård der støder ud til Sjælør Boulevard med en enkelt opgang, hvor cykelrytteren Leif Mortensen boede. Leif som både blev Nordisk mester og vandt sølvmedalje til OL i Mexico 1968.
Spejderen Puma
Per bliver også kaldt Per Spillemand, så han lagde ud med fællessang ledsaget af sin guitar. Så var den gode stemning slået an.
Herefter fortalte han om sin tid som gul spejder, som han var fra 1954 til 1967. Hans kaldenavn var Puma og møderne forgik i træbygningen på Hammelstrupvej lige før Valbyparken.
Her var han var del af ”1. Sct. George trop”, som blev oprettet i 1916. Han fortalte at Baden Powell havde startet spejderbevægelsen i 1907, og at bevægelsen kom til Danmark i 1910.
Man kunne høre på Puma, at livet som spejder var en rask tilværelse i det fri, hvor han havde lært mange færdigheder, mødt gode kammerater og været på flere spændende rejser blandt andet til Skotland. Her havde han fået foræret en ægte kilt, men røbede, at han havde bukser under kilten. Det fik han ikke applaus for.
Per fortalte begejstret om Baden Powell og selve spejderidéen, som ham mente, var baggrunden til den moderne lederuddannelse med at udføre aktiviteter i naturen, klare sig under alle forhold og samarbejde om løsning af problemer. Teambuilding mente Per f.eks. var direkte inspireret fra spejderbevægelsen.
Per nævnte også at Lars Kolind, som var spejderchef for KFUM, direkte brugte det, han havde lært som spejder til at lede firmaet Oticon, som han i mange år var den karismatiske direktør for.
Inden pausen fik vi endnu en sang eller to.
Hjemme i gården
Efter pausen fortalte Per, eller Pelle som han blev kaldt, om vennerne og leg nede i den store grønne. Flere af hans gamle legekammerater fra gården var mødt op, så det blev en livlig debat.
Fastelavnsfesten var det store hit i gården, og så var der indrettet filmlokale i en kælder, hvor børnene lørdag eftermiddag kunne se film. Mest Gøg og Gokke, og så havde mor og far lejligheden for sig selv!
Der blev også talt om skøjteløb på taget af den store runde garage inde i midten af gården. Nogle enkelte vintre kunne man også løbe på isskøjter oppe på taget.
Ellers spillede drengene mest fodbold, eller man stod og nikkede til en bold inde i porten.
Noget af det Per bedst huskede, var den fantastiske udsigt man dengang havde fra vinduerne på Haydnsvej. Man kunne se direkte ned på det store trekantede areal mellem Ellebjergvej og Stubmøllevej, hvor det meste af arealet var nyttehaver, som arbejderne fra NES flittigt passede.
Dengang kunne vi se helt ud til Valbyparken fra vores altaner, hvor man i dag glor ned på nogle grimme industribygninger. Og de fodboldbaner, jeg kunne se, er nu ødelagt af det nye kæmpe Bauhaus, nærmest fnyste Pelle.
Ellebjerg skole
Per startede skolen i 1952, og gik ud 10 år senere med en realeksamen. Ikke prangende, men dog bestået.
Per fortalte flere historier om K. W. Hansen, som både var en streng, men også en god lærer. De første 3 år med tysk havde klassen intet lært, men så fik de K. W. i tysk, og han fik terpet 4 års lærdom ind i hovedet på ungerne på bare et år.
K. W. var heller ikke nem at narre. Blandt andet prøvede klassen at ødelægge tavlekridtet med vand, så kridtet knækkede, når K. W. skulle skrive. Efter den oplevelse lagde K. W. altid kridtet i en blikdåse, som han havde i lommen.
En lærer gav altid svedere (eftersidninger) næsten uden grund. Aldrig pigerne, kun drengene. Næste år, hvor klassen skulle samle aviser ind til skolens årlige avisindsamling, hævnede vi drenge os på læreren ved ikke at indsamle en eneste avis.
I stedet lagde vi alle vore mange svedere, som vi havde fået i en fin bunke til spot og spe for vores hysteriske lærer. Den joke morede vi os meget over det år – men Per kunne desværre ikke huske lærerens reaktion.
Aftenen bød på mange andre historier, men blev afsluttet med fællessangene “Mormors kolonihavehus” og “Papirklip”, der jo begge har relationer til det gamle Sydhavnen.
Tak for en fin aften til spillemand Per alias Puma og Pelle.
