KELA hørte Rock’n’Roll

Gennemsnitsbedømmelse:


Af Søren Sol Meyer og Jan Arnt, november 2019

Normalt når KELA inviterer til arrangementer, er det oftest foredrag med fokus på Sydhavnen. Denne gang var fokus dog på musikken, moden og ungdommen fra 1950′ erne og starten af 1960′ erne.

ROCK’N’ROLL PÅ LOFTET AF KARENS MINDE

En periode, hvor hovedparten af KELAs medlemmer voksede op, og hvor ALT ændrede sig. Både hos os selv, men også ude i den store verden, hvor rockmusikken kom buldrende fra det dengang mere ukendte USA. Og med musikken fulgte smarte dollargrin, milkshakebarer samt Elvisfrisurer og anderumper til drengene og strutskørter og opsat hår hos pigerne. Begrebet lidt oprørske teenagere var en realitet. 

 Det var alt det Gorm Clausen ville fortælle. Og med sig havde han mange lyd- og filmklip, hvor vi genså den unge Elvis Presley, Fabian, Little Richard og alle de andre fra Guds eget land. Johny Cash og Jerry Lee Lewis fik vi også smagsprøver på. Jerry var nok den vildeste, der blev gift med sin 13 årige kusine og oplevede at hans koncertturneer blev aflyst fordi publikum gik amok. 
Men pyt, for hans ”Whole Lotta Skakin´ Goin´ On´” fik os næsten op af stolene, da Gorm spillede sangen og viste os klip, hvor Jerry står på flyglet, som han næsten har sat i brand. 


England var også med, hvor Gorm blandt andet fortalte om Cliff Richard med hans gruppe The Shadows og ikke mindst Tommy Steele, som var en af de allerførste. Og som kronen på værket i 1963, hvor The Beatles sætter helt nye standarder. 

Gorm fortalte naturligvis også om Fats Domino og Chuck Berry, der allerede i 1950’erne dansede moonwalk, som Michael Jackson først blev kendt på i 1980’ erne.

Den rytmiske musik, der udviklede sig til rockmusik havde sin baggrund af i de sortes blues. Men det var først da de hvide sangere med Elvis Presley i spidsen, at rock´n´ roll gik sin verdensgang.

Den hårde rytmiske musik ændrede vores måde at opfatte musik på … Og den nye musik ændrede også vores tøjstil, ligesom nye danse blev udviklet, hvor jitterbug nok blev den mest populære. 

Har nærmest på fornemmelsen, at halvdelen af Sydhavnens unge begyndte danseundervisning hos Sussi Christiansen på Engholmen og ude i Valbyhallen. Gorm fortalte også om jitterbug og rock i Kødbyen og de berygtede asfaltballer i Enghaveparken, hvor unge læderjakker bistået af almindelige unge begyndte at slås med politiet fordi ”panserne” syntes musikken var for høj og vi måske opførte os lidt vildt.  

Jo, Gorm havde meget på hjertet og alle oplevede vi nostalgiens herlige følelse, når man mindes noget godt. Som en af tilhørerne sagde: “Hvor var vi heldige…”, at vi netop var unge i mellem 1955 og 1965”. Ingen sagde ham imod!