Morten Madøre besøgte KELA
Af Søren Rød Meyer og Jan Arnt – januar 2020

Til årets første arrangement havde KELA inviteret en af Sydhavnens mest karismatiske Sydhavnerne til at fortælle om sin opvækst i bydelen og om livet omkring hans pølsevogn på Anker Jørgensens Plads.

Personen
er selvfølgelig Morten Andersen. Nå nej, ham er der ikke så mange der kender, men siger vi Morten Madøre, er ALLE sydhavnere med.

Kælenavnet har han fået, da han er udlært slagter og altid har elsket at lave mad, – og som han fortalte også er ret GOD til. Tilnavnet Øre, skyldes at han i sit højre øre har fået tatoveret et edderkoppespind. Man ser tatoveringer snart alle steder, men ligefrem på øret, er det dog kun de færreste, der har fået. – Og vi skal hilse og sige, at han aldrig har oplevet så mange smerter, som da nålen begyndte at bearbejde hans øre. ”Mit tandaftryk sidder endnu i bordpladen hos tatovøren” tilføjer Morten med et smørret grin.
“Hvorfor stoppede du så ikke? Fordi jeg ind imellem er ret skør”, har han i et tidligere interview fortalt.  Og mainstream er Morten på ingen måde, hvilket vi hurtigt fornemmede, da han fortalte om sit liv og sit syn på Sydhavnen.

Barndommen
Morten fortalte, hvordan han var vokset op under lidt rodede forhold, men dog med en mor, der altid stillede krav til ham. Mortens biologiske far er Bjørn Andersen – som nok er mest kendt for at være leder af Danmarks første rockerbande De vilde Engle. Min far så jeg dog kun sjældent i min barndom, men pludselig en dag sad han på sin store skinnede motorcykel og sagde: ”Hop op knægt”, hvorefter han kørte mig ud til en slagtermester og fortalte, at nu skulle jeg i slagterlære.  Fire år senere var jeg udlært og kunne kalde mig slagtersvend.

Morten fortalte også om sin tid på Ellebjerg skole, hvor han ikke var skolens artigste dreng og, som han sagde, ikke kunne koncentrere sig i længere tid om noget. Frikvarteret var absolut den bedste tid.

Som stor dreng og teenager var han med i en gruppe af drenge og piger fra Sydhavnen, hvor der var et godt sammenhold og altid fest og ballade. “Det er nok der, jeg har mine bedste oplevelser”, fortalte Morten, “men mange af dem er i dag døde, da en del af dem tog hårde stoffer. Jeg tog også stoffer fortalte Morten, men aldrig de virkelige hårde”.

I dag
“Jeg elsker Sydhavnen”, sagde Morten, “men de sidste fem år er meget forandret. Byggeriet af Metroen har smadret butikslivet i vores bydel. Og misbrugerne og pusherne – der før stod på Mozarts Plads – er nu flyttet hen på Anker Jørgensens Plads, hvor de er tættere på andre folk, hvorfor de med deres til tider aggressive opførsel skaber store problemer. Åbenlys handel med stoffer, ukvemsord, lidt slagsmål og pisseri på åben gade er desværre ikke et særsyn”.   

Folk i Sydhavnen har forsøgt, om man kunne flytte misbrugerne til græsplænen ved Hørdumsgade ned mod Enghavevej. Men dels kan man jo ikke bare flytte folk, og dels er AKB ikke interesseret – hvorfor en ellers god plan er skrinlagt. Man har også forsøgt at flytte dem til græsplænen ved Sjælør Boulevard/Mozartsvej. Den plan lykkedes heller ikke, fordi misbrugerne ikke var taget med på råd, og generede beboere begyndte at fotografere dem fra altanerne.  

Tilbage står Sydhavnen med et mega problem, nemlig naboer der ønsker at flytte og et skrantende butiksliv. Alle er rådvilde, så budskabet fra Morten var: ”Kæmp og fortæl myndighederne, at det bare ikke er i orden!”.

Den korte debat ved mødets afslutning viste, at der også hos vores medlemmer er frustration over udviklingen i Sydhavnen. Men Morten gjorde os alligevel lidt klogere på Sydhavnen, så vi fik som sædvanlig en udbytterig aften.