Boligindretning og Bavnehøj Skole i 1950’erne
Af Jan Arnt, 18. august 2016
Mona Christensen f. 1947 og døbt Johansen besøgte Arkivet for et par dage siden, hvor hun havde medbragt nogle fotos og fortalte om sin opvækst i Sydhavnens Bavnehøjkvarter.
Under hendes fortælling gjorde vi notater, ligesom Mona efterfølgende har sendt flere erindringer, hvilket er baggrunden for efterfølgende historie om blandt andet boligindretning og en ikke særlig sympatisk lærerinde.
Monas barndomshjem – og datidens boligindretning
Mona er opvokset på Natalie Zahles Vej 3 og havde taget et foto med af hendes barndomshjem, der udover stuen havde et soverum og køkken med et samlet areal på 47 m2. Altså en helt typisk 2 værelsers lejlighed i Bavnehøj Kvarteret.
Vi talte længe om billedet, da alle på Arkivet kunne genkende den måde hjemmet var indrettet på, da det jo mindede en del om vores egne barndomshjem.
Tapetet springer straks i øjnene, da det var utroligt, at vores forældre til de små lejligheder valgte mørke tapeter med dominerende mønstre. Tæppet var et vendetæppe, så man kunne vende den fine side op, når man fik gæster. Sofabordet var med kakler med fint motiv. Man fristes næsten til at sige naturligvis, da kakkelborde var det helt store hit i 50’erne.
Sofaen er forældrenes sovesofa, da der sjældent var plads til 4 senge i de små soveværelser, når der også skulle være plads til tøjskabe og alt det andet habengut.
De små borde og reoler udført i rundjern med snoninger og råglasplader, sås også i mange hjem, og de fine lampetter på væggen kender mange af os fra vores egne barndomshjem.
….. Jo, et herligt nostalgisk fotografi, der på forunderlig vis viser vores forældres boligsmag i 1950’erne.
Dengang var det også ret sjældent vi blev fotograferet, hvilket tydeligt kan ses, da alle fire er i fineste puds og med rank ryg, så man tager sig bedst ud.
Huslejen kr. 71,21 pr. måned
Af lejekontrakten, som vi også fik af Mona, kan man se, at den årlige husleje i 1955 var 854 kroner og 52 øre….Tænk, at man i 1955 kunne bo for kun 71 kroner og 21 øre pr. måned, så forstår man bedre, at man kun fik 25 øre at snolde for om søndagen.
Bavnehøj Skole – var bange for Frk. Asta Nielsen
Mona gik på Bavnehøj Skole, hvor hun fik afgang fra 3. real i 1965. Hun var generelt glad for at gå i skole, men fortalte også om dårlige lærere, som vi desværre kunne nikke genkendende til.
Efter hendes besøg på Arkivet, har hun sendt et brev, hvor hun uddyber lidt fra skoletiden. Med enkelte justeringer overlader vi ordet til Mona:
Jeg startede i 1. klasse på Bavnehøj Skole i 1955 i de røde barakker på Tranehavevej, hvor vi startede 32 i en ren pigeklasse indtil 1. real, hvor vi blev slået sammen med de drenge, der nu også var kommet i Realklassen.
De første 5 år af min skoletid havde vi en frk. Asta Nielsen, med knold i nakken og lange gevandter. Hun var ligeså gammeldags i sin undervisning og væremåde over for os, som hendes udseende var, endda selv efter den tids tøj- og hårvalg.
Vi skulle stå ret ved skolepultene, når hun kom ind ad døren, og nogle dage skulle vi vise vores hænder frem, så hun kunne se, om de var rene nok til at røre ved bøgerne.
Vi var alle lidt bange for hende, for ligesom andre lærere fra den tid kunne hun finde på at ydmyge os, selv om vi gjorde vores bedste; men det var bestemt ikke altid godt nok.
Frk. Nielsen ville vide hvilke bøger vi havde hjemme
Som de fleste børn i klassen kom jeg fra et arbejderhjem. Min mor var kantinebestyrer, min far var chauffør. Engang spurgte hun, hvilke bøger vi havde stående derhjemme. Det kunne vi ikke lige huske, eller også vidste flertallet ligesom jeg, at det stort set kun var telefonbogen, der lå derhjemme, hvilket vi jo ikke ønskede at udbasunere.’
Lav en liste til i morgen med de bogtitler, I har stående i jeres hjem beordrede Asta nielsen. Av, den var svær.
Jeg klarede det ved at cykle til biblioteket i Lyrskovgade for at låne nogle bøger, der var mere voksne, end dem jeg plejede at låne. Jeg var jævnligt på biblioteket – både for at komme lidt hjemmefra – og fordi vi havde et meget lille badeværelse – 1m2 vil jeg tro – hvor alt skulle tages ud, inden man kunne gå i bad. Derfor cyklede jeg til Lyrskovgade, hvor man kunne gå i bad i kælderen og blive vasket med sæbeuld.
Derefter op på de øverste etager, hvor der var bibliotek. Jeg husker ikke, hvilke bøger, jeg lånte, men i den periode læste jeg bl.a. nogle af Steinbecks bøger. Dem skrev jeg så med på boglisten, og frk. Asta Nielsen var tilfreds.
Beskyldte mig næsten for at være tyv
Min far var som nævnt chauffør, og mine forældre var utroligt flittige, så de lavede også hjemmearbejde i den lille 2-værelses lejlighed. Julekalendere, julekort, der blev samlet med et bånd osv. Fabrikken hed Moldau, og så godt som hvert år når vi nærmede os juletid, kom min far – udover det hjemmearbejde, som vi hurtigt skulle klare – også hjem med glanspapir i alle farver til min lillebror og mig.
Efterhånden havde vi så meget glanspapir i huset, at min mor synes min klasse og min lillebrors børnehave skulle have glæde af det fine papir.
Glad og fro kom jeg i skole til jule-klippe-klistre-dag med glanspapir til hele klassen. En af eleverne, der var datter af en kaptajn ved SAS havde også glanspapir med pakket ind i Magasins fine papir.
Vi gik alle i gang med at klippe julestads, og da jeg på et tidspunkt skulle op og hente noget mere, hørte jeg vores frk. Asta Nielsen sige til en elev: ”tag hellere af det papir, der kommer fra Magasin – det andet ved vi ikke rigtig, hvor det kommer fra”!
Jeg var målløs og meget ked af det. Troede min lærer virkelig, at det var stjålne varer – eller? Jo, sådan kunne frk. Asta Nielsen virkelig nedgøre en elev!
Min mor var heldigvis en rigtig løvemor
En anden gang havde mine forældre været heldige at få nogle forholdsvis billige billetter til en flyvetur til Aalborg, hvor mine bedsteforældre boede. Min morfar fyldte 60 år, og vi skulle til fest og vi skulle flyve for første gang. Spændende.
Da vi skulle hjem om søndagen for at vi om mandagen kunne passe job og skole, kunne flyet ikke lette grundet dårligt vejr, hvorfor vi først kunne flyve hjem tidlig mandag morgen.
Med en seddel hjemmefra, skyndte jeg mig i skole sidst på formiddagen. Om forsinkelsen sagde fra frk. Asta Nielsen: ”ordentlige mennesker havde også bestilt billet til tog”. Hvad dælen bildte hun sig ind!
Min mor var heldigvis en rigtig ”løvemor”, og dagen efter troppede hun op på skolen for at få en forklaring af frk. Asta Nielsen, da jeg var meget ked af, at vi ikke var ”ordentlige mennesker”.
Frk. Asta Nielsen mente, at jeg havde misforstået hendes ord, men såvel min sidekammerat som 3-4 andre elever i klassen rejste sig op og sagde: ”Jo, det sagde De”. Hurtigt blev min mor hevet med uden for døren, og fra den dag blev jeg ikke mere nedgjort p.g.a. min sociale status.
Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.