Rottekongens datter fortæller
Af Søren Sol Meyer og Jan Arnt
I KELA er vi så heldig at have Rottekongen Cibrinos datter Lizzie Christensen som medlem. I en samtale med Jan Arnt fortæller hun om sin far og hans lidt specielle arbejde med at dressere og rejse rundt i Danmark, hvor han optrådte med sine forskellige dyr, hvor rotterne var de klogeste som han sagde. Klogere end ham selv kunne han ofte tilføje!
Cibrino med det borgerlige navn Carlo Peter Grønbæk Sørensen boede i en årrække i Scandiagade og Harald Jensens Gade, hvor også hans datter Lizzie Christensen og hendes bror Jan Grønbæk voksede op.
Tryk på knappen og hør mere om Rottekongen og hans datter.
Interview med Rottekongens datter.
Lizzie fortæller om hendes far Cibrino.
Hør også nogle af de kendte sange, som Cibrino gik rundt i gaderne og gårdene og spille på sin lirekasse, for udover ROTTEKONGE var Cibrino også LIREKASSEMAND og før dette DUKKEGØGLER og SKÆRSLIBER.
Lidt om Cibrino.
Cibrino blev født 1920 i København og døde i 2009 i Farsø 89 år gammel og efter et hårdt liv på landevejene.
Cibrino var hans kunstnernavn, og hans borgerlige navn var såmænd bare Carlo Peter Grønbæk Sørensen. Om vinteren når han ikke rejste rundt opdrættede han sine dyr hjemme i værkstedet på Sydkrogen, hvor han også fabrikerede forskellige ting, som han solgte.
Carlo Sørensen voksede op i trange kår med sine fem søskende, men allerede som syv-årig fik han meningitis og lå i sengen i ni år. Af samme grund var hans skolegang beskeden, hvorfor han måtte finde en levevej, som ikke indbefattede skolegang.
Først tjente han til dagen og vejen som skærsliber. Siden som Rottekongen, Danmarks sidste rigtige gadegøgler, som han yndede at sige.
Interessen for rotter kom af at se den daværende rottemester Kaptajn Jeno håndtere rottedressuren.
Cibrino rejste altid i sit sort-røde kjolesæt og med dyrene, som kunne klatre, hejse flag, køre med barnevogn og hoppe over ti gange deres egen højde og meget andet, mens Cibrino med stor veltalenhed fortalte de omkringstående, hvilke fantastiske evner hans dyr havde og som ingen andre dyr kunne.
Ofte blev han af politiet fjernet midt under en forestilling, fordi han ikke forud havde indhentet den obligatoriske tilladelse til gøgleri, hvilket nu var bevidst, da det gav en masse avisomtale til hans cirkus, som også omfattede papegøjen Bølle, dresserede geder samt noget så sjældent som “skeletter af siamesiske tvillinger”.
I det hele taget var han god til at få gratis reklame i form af avisoverskrifter, da han til tider kunne have et voldsomt temperament, ligesom han i perioder havde sit hyr med skattevæsenet.
I syv år rejste han sammen med Ingeborg Hinge, der siden etablerede Gøglermuseet i Vorbasse, hvor han er foreviget.
Rottekongen Cibrino som mange endnu husker ham, når han gik rundt på gader og torve i de danske byer.
Da han var 77-år måtte han af helbredsårsager stoppe den hårde langfart på landevejene og forsøgte forgæves at sælge sit lille cirkus.
Efter lang tids sygdom, sov Cibrino stille ind på Farsø Sygehus.
Cibrino havde allerede i 1989 fået sig en, gravsten på Rold Kirkegård, hvor gravstenen er prydet med høj hat og en rotte.
En ægte hyldest til en mand, der gik sine egne veje.
På markedspladsen i Løgumkloster indgår Cibrino i en skulptur af Alice Buchhave. Den forestiller initiativtageren til gøglergudstjenester, sognepræst Anders Bork Hansen, med Cibrino og stodderkongen Bamse ved siden af. Skulpturen blev indviet i 1981 af justitsminister Ole Espersen.
Cibrino boede i en årrække i Sydhavnen, hvor hans 2 børn Lizzie Christensen og Jan Grønbæk voksede op.
Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.