Klik på billedet, så vil du kunne se det i stor format.
Foto af Royal air Force Fly på vej til Kastrup 7. maj 1945; på luftfoto ses bl. a. – – den daværende Teglholmen med –
B & W Støberihallen og meget mere – –
4. maj 2015 var det 70 år siden at Danmark blev befriet fra den tyske besættelse.
Danmark blev befriet på grund af Tysklands militære sammenbrud i foråret 1945. Befrielsen var et resultat af alle de allierede landes indsats. Men det var britiske tropper, der kom til Danmark og blev modtaget som befriere – på nær Bornholm, der blev befriet af soldater fra Sovjetunionen.
Meddelelsen om at tyskerne havde overgivet sig, kom 4. maj 1945 om aftenen, men den tyske kapitulation trådte først i kraft 5. maj klokken otte om morgenen. På en måde har Danmark derfor to befrielsesdage.
7. maj underskrev tyskerne den endelige kapitulation. Det skete i den amerikanske general Eisenhowers hovedkvarter i Reims i Frankrig. Kapitulationen trådte i kraft 8. maj kl. 23.01, mellemeuropæisk tid. Dermed var krigen i Europa slut.
4. maj 1945, da BBC’s sene aftenudsendelse til Danmark begyndte klokken 20.30, havde man endnu ikke modtaget beskeden om den tyske overgivelse. Johannes G. Sørensen var i gang med oplæsningen af nyhederne, da et andet medlem af BBC’s danske redaktion kl. 20.35 brasede ind i studiet og puffede ham i ryggen. Johannes G. Sørensen lukkede for mikrofonen, mens kollegaen ophidset fremstammede: “Montgomery … kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark … sig det!”. Efter en kort pause tændte Johannes G. Sørensen igen for mikrofonen og sagde de berømte ord.
Tilfældet ville, at Johannes G. Sørensen i radioen kom til at viderebringe såvel det tungeste som det lykkeligste budskab i Danmarks historie.
Fejring af Danmarks befrielse.
4. maj om aftenen blev befrielsen blandt andet fejret ved, at folk flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange steder satte folk tændte stearinlys i vinduerne. I fem år havde de danske byer ligget hen i mørke om aftenen og natten. Nu kom der igen lys.
Det gjorde et stærkt indtryk på alle, der oplevede det, og da man i de følgende år begyndte at fejre årsdagen for befrielsen, var det oplagt at gribe tilbage til lyset som et symbol på den genvundne frihed.
/red.