Mindetavlen på Bavnehøj Skole

Mindetavlen på Bavnehøj Skole

Af Ole Bjørklund Petersen
Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv

Henning Jensen
19.4.1923 – 11.1.1945

Finn Jensen skriver:
Her er lidt information om min onkel Henning Jensen, som var min fars storebror. Det er desværre ikke mange oplysninger, jeg har, da de fleste, der kunne bidrage med oplysninger, er døde. De oplysninger, jeg har, stammer fra min far, min fars lillebror og fra Frihedsmuseet. Henning var født den 19. april 1923. Hans barndomshjem var en lille lejlighed i Scandiagade nr. 68 i Kbh. SV.
Han var den ældste af 5 søskende. Han gik på Bavnehøj Skole, men arbejdede fra en tidlig alder på Fords fabrik, der også lå i København SV, hvor hans far arbejdede som smed. Henning var under krigen medlem af modstandsbevægelsen. Jeg kender desværre ikke navnet på hans gruppe, men hans opgave i modstandsbevægelsen skulle efter sigende være at være kurer.
Han blev stukket og taget af Gestapo, imens han og nogle af hans kammerater opholdt sig i et daværende “folkekøkken”, nuværende kulturhus, beliggende i det indre København. Efterfølgende blev han deporteret til en arbejdslejr “Porta Westphalica – Barkhausen”, der hørte under Neuengamme koncentrationslejr. Henning døde den 11. januar 1945, men han er aldrig blevet fundet, så hans urne kunne begraves i Danmark. Han mindes ved en massegrav i Tyskland. Efter befrielsen afleverede nogle af hans kammerater fra modstandsbevægelsen Hennings armbind til hans forældre. Min far tog armbindet med sig, da han flyttede hjemmefra, for at passe på det, og jeg fik det af min far, kort før han døde. Dette er i grove træk, hvad jeg kan fortælle om Henning.

Robert Christensen
12.1.1921 – 2.7.1944

Robert William Christensen
Boede Enghavevej 250 (I dag: Borgbjergsvej 50)
Var CB-betjent og blev skudt i tjeneste ud for Matthæusgade 20 d. 1.7.1944, hvor han stod vagt ved ejendommen, som for nylig havde været udsat for sabotageeksplosion. Han skulle passe på, når der var tegn på skred i ejendommen, og hurtigst muligt underrette myndighederne. Han blev ramt i underlivet og døde dagen efter på hospitalet. Han blev skudt af en tysk patrulje, som skød på tværs igennem gaderne på Vesterbro under Folkestrejken i sommeren 1944.
Robert Christensen var den første C.B.’er, der blev dræbt under besættelsen. Han blev begravet på Vestre Kirkegård. Til stede var 400 C.B.ere og et stort antal ordensbetjente.
(C.B.-betjente var Civilbeskyttelsesbetjente, de 6.000 kasserede eller fritagne værnepligtige, der fra sommeren 1940 årligt blev indkaldt til civilbeskyttelsestjeneste under Statens Civile Luftværn)

Aage Juel Kressner
15.7.1921 – medio september 1942.

Aage voksede op hos familien tæt på Valbyparken, hvor hans far Niels Juel Kressner (1898-1970) havde en spildsamlerplads og desuden arbejdede som bådebygger og meget andet. Aage gik på Bavnehøj Skole og forlod skolen efter 7. klasse og blev arbejdsmand på Nordisk Simplex i Valby. 
Derudover meldte han sig også som frivillig civilbeskyttelsesbetjent.
Begivenhederne 9. april 1940 gjorde voldsomt indtryk på ham. Det ses af en bevaret stil fra hans hånd, som slutter med ordene: ‘Den 9. april 1940 vil for evigt være indskrevet med flammeskrift i Danmarkshistorien.’
Kort før eller efter forsøgte han at blive indrulleret som Finlandsfrivillig i Vinterkrigen, men afsted kom han dog ikke.
En af de første dage efter besættelsen kommer han hjem efter at have stjålet en tysk officerssabel i garderoben på ‘Café det Tyske Hjørne’ (nu Palads Teatret).
Han var i mindst et tilfælde i sommeren 40 med til sammen med sin far Niels Juel at sejle en strandet englænder over Sundet til Sverige i familiens båd, der lå nede ved Kalveboderne.
Mens han arbejder på Nordisk Simplex, læser han til præliminær-eksamen. Han ønsker at blive flyingeniør. Inden besættelsen var han nemlig en ivrig svæveflyver, men det var ikke længere muligt at dyrke under krigen.
Han flytter desuden hjemmefra og bor på et lejet værelse hos en dame i Scandiagade.
I løbet af 1941 finder han ud af, at bevogtningen af de tyske fly på Kastrup Flyveplads er sporadisk. Han forsøger ved flere lejligheder og lykkes mindst én gang med at komme op i en Messerschmidt, som han forsøger at starte. Det lykkes ikke, så han ødelægger i stedet, hvad han kan af indmaden.
Da hans forældre får kendskab til det, fraråder de ham på det bestemteste at forsøge at stjæle fly. Han vil omgående blive skudt ned, siger de.
Da han så opdager, der ligger vandflyvere ud for Marinestationen på Amager, finder han på noget andet. Med hans kendskab til styresystemerne på svævefly saboterer han flyene ved at hælde metalkugler i de wirer-rør, der styrer flyets flapper. Han hævder selv, at mindst ét tysk fly er styrtet ned som følge af det.
Eneste kilde til disse sabotagehandlinger er ham selv, sådan som han har fortalt dem til familien. Der findes flere breve fra min farmor Gerda (født Andersen – 1895-1976, der havde giftet sig ind i familien efter Niels Juel var blevet skilt fra Aages mor). Hun refererer omhyggeligt det, Aage har fortalt, samt at de ikke måtte vide, hvem han gjorde det sammen med.
Om han har været i fare for at blive opdaget, vides ikke, men i september 42 udebliver han fra sin tjeneste som CB-betjent i Valby. Han efterlyses af politiet, men er tilsyneladende væk. Nogle dage senere dukker han op og melder sig selv til politiet og bliver overført til politigården til afhøring, fordi sagen nu er overgivet til 13. undersøgelseskammer, Statsadvokaten for Særlige Anliggender (her kan sagen findes).
Under afhøringen indrømmer han, at han har forsøgt at komme til Sverige med en fiskerbåd fra Gilleleje, men at han ikke havde råd og derfor var vendt hjem igen. Han erklærede, at han ville til Sverige og videre til England og blive pilot for at kæmpe for sit land. Men han erklærer også, at han har opgivet sit forehavende.
Han sigtes for forsøg på flugt til Sverige og løslades.
Få dage senere forsvinder han igen. Denne gang går der lang tid, før nogen finder ham. Og da det sker, er det på den svenske kyst nord for Landskrona. En druknet mand er i begyndelsen af oktober drevet i land, og de svenske myndigheder spørger dansk politi, om man savner nogen. Efter en del undersøgelser og fejlagtige slutninger bliver det klart, at det er Aage, der har forsøgt at komme over Øresund i en singlesculler, stjålet i Rungsted Roklub. Singlesculleren skyller op på den svenske kyst nogle dage senere.
Aage kremeres, og hans aske sejles tilbage over Øresund, og han bliver bisat på Vestre Kirkegård 10. oktober 1942.
Hans død gør voldsomt indtryk på lillebror Kurt (min far), der – så snart han får muligheden for det – søger optagelse i modstandsbevægelsen, hvor han sent i 44 kommer med i Rødovre Kompagnis 4. deling og bl.a. medvirker som vagt ved sprængningen af støjsenderen i Husum december 44.
50 år senere skrev Kurt Kressner i sin dagbog om Aage: ‘Han var en af dem, der tændte et lys i Sydhavnen’

Carlo Clausen
15.9.1922 – 15.4.1945

Tilknyttet illegalt bladarbejde.
Carlo Clausen arbejdede dels som bud, dels som arbejdsmand og karl. Under afsnit 3, P.6.D. organiseredes i slutningen af besættelsen to grupper, én på Nørrebro og én på Vesterbro, der bevæbnet skulle bistå meduddeling og opklæbning af flyvebladet „Die Wahrheit“ . Bladet var trykt på tysk og beregnet på at undergrave moralen blandt de tyske besættelsestropper. Det udkom dagligt fra april-maj 1945. (En maskinskreven version begyndte dog at udkomme allerede 1943). 
Gruppen på Nørrebro bestod af Carlo Clausen, Bruno Christensen og Kaj Julius Pedersen Den 15.4.1945 forlod de ved midnatstid en lejlighed for at gå i aktion. De blev her antastet og arresteret af Hipo, der i to personbiler førte dem ud til hjørnet af Vigerslevvej og Hanstedvej, hvor de alle dræbtes med nakkeskud. Det skete må opfattes som en hævnakt for likvideringen af et stikkerægtepar på stedet kort forinden.

Kilder

Henning Jensen
Finn Jensen, nevø til Henning Jensen.

Jørgen H. Barfod
Barfod, J. H. (1994). Helvede har mange navne. 2. udg. Frihedsmuseets Venners Forlagsfond, s. 169.

Robert Christensen
Bergstrøm, V. (1961). Istedgade overgiver sig aldrig. Branner & Korch, s. 86.
Social-Demokraten, 9. juli 1944.
Oplysninger indsamlet af Foreningen Stjerne Radio. Hentet fra www.stjerneradio.dk

Aage Juel Kressner
Carsten Kressner, nevø til Aage Juel Kressner.
Frihedsmuseets dokumentdatabase, dokument 07B-11555-1: Beretning fra besættelsen af Aage Kressner samt et vandrerkort.

Carlo Clausen
Petersen, I. D. (red.) (1990). Faldne i Danmarks frihedskamp 1940–45. s. 94.
Frihedsmuseets Modstandsdatabase. Hentet fra:
https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?7864

_{© Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv — alle rettigheder forbeholdes.}