Kongens Enghaves Historie
Copyright © 2023 · Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv ·
All rights reserved.
Eftertryk dog tilladt med kildeangivelse.
Vores bydel “Kongens Enghave” har nu lidt over 17.000 indbyggere, en yderst broget sammensætning mht. etnicitet, sproglige, religiøse og kulturelle mv. forudsætninger.
For det meste bliver nutiden sammenholdt med “storhedstiden” 1940-60, dengang da folketallet var næsten det dobbelte og de to folkeskoler Ellebjerg og Bavnehøj vrimlede med skolebørn.
Imidlertid har bydelen faktisk altid lige siden stenalderen været meget tyndt befolket, og det er først inden for de sidste 80 år – op gennem d. 20. årh., at Kongens Enghave har udviklet sig fra et nybyggerland langt ude på civilisationens overdrev til en egentlig bydel med murstenskarreér, gader og fortove, forretninger, busforbindelser, apotek, bibliotek og posthus mv.
I spredt fægtning kan der påvises bopladser fra jæger- og bonde stenalder. Fra Frederik d. 1.`s tid o. 1530 blev bydelen udlagt som græsning/ Enghave og høslet til de kongelige stalde ved Københavns Slots Ladegård.
Bydelens lokalhistorie begynder i 1795. Det år blev Kongens Enghave udstykket i 22 parceller og gamle Enghavevej anlagt i et ubrudt forløb hele vejen fra Vesterbrogade over Sydhavns Plads og videre til Mozarts Plads – (10det stykke der for nu 50 år siden blev omdøbt til Borgbjergsvej), videre ud ad det skæve stykke af Wagnersvej op mod Karens Minde, hvor den knækker og fortsætter som nuværende Stubmøllevej og Ellebjergvej helt ud til Gl. Køge Landevej jvf. det gamle kort fra 1850.
Efter udstykningen blev der fra o. 1800 anlagt/ opført nogle få gårde langs med Enghavevej.
Frederiksholm, der fra 1871 var hovedkontor for Frederiksholm Teglværk og i 1921 blev omdannet til optagelseshjem under det kommunale børneværn og nu er akutinstitution under Københavns Kommune, er det eneste, der stadig står tilbage fra dengang og dermed er bydelens ældste hus.
Larsens Minde, der var et anneks til Frederiksholm Børnehjem, er vel stadig i nogenlunde frisk erindring. Bygningen blev i 1994 nedrevet for at give plads til en ny børnehave.
Desuden var der Frederikslund, nogenlunde hvor Sjælør kirke ligger, og gården Wilhelmsminde, der i teglværkstiden fra o. 1900 blev kendt for marketenderiet “Det Lille Danmark”. Gården lå der, hvor gamle Enghavevej slog et knæk hen mod Frederiksholm, og den blev brudt ned i 1931, da Mozarts Plads blev anlagt.
I 1871 grundlagde de to brødre Køhler deres virksomhed “Frederiksholm Teglværk”, der fyldte området fra Enghavevej/Borgbjergsvej og østpå ud til den daværende kystlinie. Det eneste, der stadig er tilbage fra dengang, er den gamle kalkgrav – nu kirkesøen, der ligger midt i haveforeningen Frem.
I 1879 blev der på initiativ af lægen Johan Keller – og med Statens hjælp jvf. de to blyplader, der stadig sidder over de to indgange i vestfløjen – opført et “Asyl for Aandssvage”, hvor gamle Enghavevej knækkede hen mod den nuværende Stubmøllevej og videre mod det støvede hjulspor, der nu hedder Ellebjergvej. Karens Minde er således efter, at Larsens Minde i 1994 blev jævnet med jorden, bydelens næstældste hus.
I 1886 skulle de gamle Chr. IV. volde omkring Københavns gamle Vesterport sløjfes, og den gamle voldmølle Sct. Lucis Mølle, der lå ved nuværende Vester Voldgade, blev flyttet ud til Enghavevej, der hvor der nu er lægekonsultation på hjørnet af Stubmøllevej og Haydnsvej. Der stod den i 28 år indtil Sankt Hans Aften 1914, hvor der var nogle drenge, der legede med tændstikker.
Mod slutningen af Første Verdenskrig var lergravene tømt, og teglværket flyttede til Nordsjælland. Inden da havde man også nået at anlægge en havn til teglværket. Efter at Teledanmark byggede det nye kontorkompleks, eksisterer havnen ikke længere, men den kan stadig ses i KRAK Kort fra før 1990, og Frederiksholmløbet er der ligeledes stadigvæk.
I 1913 blev Arbejdernes Kooperative Byggeselskab stiftet, og de to første boligkaréer derpå opført mellem P. Knudsensgade og Hørdumsgade. I 1915 fulgte AKB`s karré nr. 3 i trekanten mellem P. Knudsensgade og Enghavevej/Borgbjergsvej, mens karré nr. 4 mellem Gustav Bangsgade og Peter Sabroesgade stod færdig i 1918. AKB`s karré nr. 5 langs Louis Piosgade kom til i 1922 – – Da den første AKB bebyggelse blev projekteret og anlagt – mens Teglværket stadig eksisterede og på teglværkets grund – hedder det stadig AKB Frederiksholm som fællesbetegnelse for karré 1- 17.
Hermed blev grundlaget for den egentlige byudvikling skabt, da den stadig voksende befolkning også medførte, at stadig flere butikker og anden virksomhed opstod for at betjene bydelen.
Netop for at de ny Sydvestborgere kunne supplere deres husholdninger med egne kartofler, grønsager, hønse- og svinehold mv., grundlagdes haveforeningen Frem allerede i november 1913. Da den i 1920érne var på sit højdepunkt, talte den o. 400 haver, der strakte sig fra Louis Pios Gade over til jernbanen og således dækkede over det meste af kirkens og Ellebjerg skoles arealer.
Samtidig medførte den store bolignød i årene efter 1918, at en del tilflyttere fra provinsen valgte at slå sig ned i Kongens Enghave. Dermed opstod de to haveforeninger h/f Kalvebod i 1920 og h/f Frederikshøj i 1923.
Sporvognslinie 3 blev forlænget ad Enghavevej frem til sporvejssløjfen ved Frederiksholm / Sydhavns Plads i februar 1915. I begyndelsen ansås den som en slags blindtarm til linie 3, der kørte i penduldrift fra Enghave Plads, men fra 1924 ophøjedes den til en regulær del af hele linien. I oktober 1937 blev linie 3 omsider forlænget de sidste 400 m. hen ad Enghavevej til den dengang næsten nyanlagte Mozarts Plads.
I 1918 havde bydelen fået en lille anneksbarakkirke omtrent på den nuværende Mozarts Plads.1927 stod Frederiksholm Kirke så færdigbygget, dvs. af det oprindelige stort tænkte domkirkeprojekt var det kun menighedshuset, der blev opført, og det tjener stadig som kirkerum. I 1952, samtidig med at kirkefondet opførte den lille Sjælør Kirke, blev tårnet bygget til kirken.
I de første mange år måtte bydelens skolebørn hver dag gå den lange vej ind ad Enghavevej for at komme ind til Alsgade Skole/ Ny Carlsbergvej Skole og efter skoletid ligeledes trave tilbage til Frederiksholm karréerne. Først i 1930 blev Bavnehøj skole – som et led i bebyggelsen af Bavnehøj kvarteret, hvor der blev opført flere kommunale udlejningsejendomme i pædagoggaderne – opført på pladsen bag ved Vesterbro brandstation fra 1927.
Det var også i årene efter 1930, at Mozartsvej og Mozarts Plads blev anlagt, og private entreprenører begyndte at opføre de treetages boligkarréer i Musikbyen langs Mozartsvej. Enghavehus I og II og Straussbo var de første. Derefter fulgte Kalvebodhus og Strandholmhus samt Sønderstrandhus med den store monumentale facade ud mod Mozarts Plads, der kan ses på forsiden af Planstyrelsens “Bydelsatlas Kongens Enghave” fra november 1993. Næsten alle karréerne blev tegnet af arkitekt Elliot Hjuler.
På den anden side af Mozartsvej blev Kastaniegården og Seierøe-hus, opført i 1935-36, ligeledes af nogle private entreprenører. De havde dog i den første tid store problemer med at få lejere til de mange ny moderne lejligheder, og det blev nødvendigt at annoncere med en måneds fri husleje til, hvem der nu måtte være interesseret i at flytte så langt uden for lands lov og ret. Dengang var det jo stadig langt ude på bøhlandet.
Den mundtlige tradition, men desværre intet skriftligt materiale lader vide, at det vistnok var en god forretning at være flyttemand i Sydvest dengang i 1930`rne.
Alt i alt var det netop i årene op mod Verdenskrig II, at Sydhavnskvarteret/ Kongens Enghave/ AKB Frederiksholm og hvad bydelen nu ellers gennem årene har fået tildelt af mere/ mindre officielle navne, bliver endelig udformet til at stå som en “rigtig” bydel med de forskellige faciliteter, der hører til.
I de gamle årgange af Frederiksholm Avis er det muligt at følge væksten i butikker og forskellige næringsdrivende, såsom undervisning i sprog og klaver, pensionater og fødeklinikker, skrothandel og gartnerier mv. der annoncerer til deres kunder.
Efter mange års ihærdig kamp med mange skrivelser direkte til indenrigsminister Bertel Dalgaard fik bydelen omsider et apotek i august 1934, og i 1937 blev sporvognen så ført frem til Mozarts Plads. Der blev også anlagt et sporvejstjenestespor ad Mozartsvej og ud gennem Offenbachsvej – Pumpehusvej. Her er det stadig muligt på visse steder at se rester fra skinner og køretrådsophæng.
Samme år blev AKB Karré nr. 13 opført på den vestlige side af den gamle Enghavevej (10 fra 1949 Borgbjergsvej ) – nærmere betegnet der, hvor “Familiehuset” fra teglværkstiden og derefter “Strandcafeen” og “Basarbygningen” hidtil havde ligget. Dermed blev gaderummet langs Enghavevej /Borgbjergsvej endelig lukket, og AKB fik således et forsamlingshus med selskabslokaler til private fester og lignende og med en stor forsamlingssal til politiske møder og andre store fællesarrangementer for hele bydelen samt med en badmintonhal øverst oppe.
Endvidere indgik det i byggeriet af AKB karréen nummer 13, at den ny bydel ved siden af apotek m. v. nu endelig skulle have sin egen biograf. I januar 1938 åbnede Enghave Bio, og dermed havde bydelen fået, hvad der dengang havde status som intet mindre end det lokale kulturpalads.
Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at Kongens Enghave både dengang og nu rækker længere end kun til AKB Frederiksholm.
Alle AKB Karré-bestyrelserne sad i november 1938 i den nye forsamlingssal og fejrede selskabets 25 års jubilæum sammen med de lokale spidser fra beboerforeningen og haveforeningen Frem, fra det lokale DUI – fra Hovedstadens Brugsforening og alle de øvrige revl- og-krat-repræsentanter fra Socialdemokratisk Forbund og fra arbejder-bevægelsen i hele dens daværende bredde og fylde. Samtidig sad de bolignødsramte tilflyttere til de to haveforeninger h/f Kalvebod og h/f Frederikshøj i deres hjemmestrikkede jordhuler og bræddeskure, opført af allehånde slags forhåndenværende materialer, og skuttede sig i novemberkulden, mens de krøb sammen omkring, hvad de tilfældigvis havde fået samlet af tilfældigt brænde og pillekoks.
Under alle omstændigheder mangler der stadig et stort forskningsarbejde for at kunne belyse de almene leveforhold anno 1938 såvel for lejerne i AKB karréerne som for de mange ny tilflyttere til Musikbyens gennemgående mindre lejligheder og til de kommunale udlejningsejendomme på Bavnehøj og som nævnt for de tilflyttere, der havde valgt at slå sig ned i de to haveforeninger.
Endelig var der også beboerne i og langs med Enghave Kanal/ “Lorterenden”. Deres leveforhold og -vilkår er også et stort beklageligt hul i den lokale Kongens Enghave historie. Der ligger ikke længere små skuder i Enghave Kanal, men som alle, der ulejliger sig en aftentur langs med kanalen vil se, er der stadig en mindre klondike bebyggelse langs vestsiden.
“Sydhavnen i krigsårene 1940 – 1945”
Efter 9/4 1940 blev hverdagen anderledes for alle bydelens indbyggere, og i de gamle årgange af Frederiksholm Avis kan det følges, hvorledes den ny forsyningssituation kom til at sætte præg på hverdagslivet i stort og småt.
– Produkthandlere, der alle køber til dagens højeste priser –
– Bagere, der indgår kollektiv overenskomst om at lukke kl. 14
– Intet må kasseres – Alt kan repareres //
– Rationeringen, der slår igennem i pensionaternes menuer.
– Den kollektive aftenudflugt/ cykeltur til Lyngbyvej nr. 100
– De nye AKB karréer nr. 15 og nr. 16, hvor de nye beboere flytter ind i løbet af vinteren 1943-44 og skal til at etablere en ny tilværelse i et nyt kvarter, hvor såvel slagtere som tobakshandlere kun vil handle med deres faste kunder.
– AKB Karré nr. 12 – nr. 14 – 16 opført hvornår
– AKB Karré nr. 17 – opført 1947-48
– Engholmen Syd blev opført 1948-49
– 1944 POSTDISTRIKT SV.
NOTE:
Lokalhistorisk Arkiv har takket være de hædersmænd, der i 1986 stiftede foreningen, en modelfremstilling af teglværksområdet fra Enghavevej/ Borgbjergsvej og østpå ud mod den daværende kystlinie. Det eneste, der nu er tilbage, er som nævnt den gamle kalkgrav, kirkesøen inde i haveforeningen Frem.
Lokalhistorisk Arkiv har takket være de flittige pionerer, der i 1986 stiftede foreningen, en fin samling af arkitekt Elliot Hjuler tegninger til de forskellige karréer i Musikbyen.