Det gamle postkontor på Borgbjergsvej
Tekst Jan Arnt og web Søren Sol Meyer – marts 2022.
I forbindelse med et arrangement i det gamle posthus marts 2022 opdagede vi, at der i vores lokalhistoriske Arkiv (KELA) ikke var indsamlet og arkiveret skriftligt materiale og fotos fra Sydhavnens gamle posthus.
Det burde der gøres noget ved – hvilket er baggrunden for efterfølgende, så eftertiden har dokumentation for at også Sydhavnen engang har haft et posthus. Et rigtigt postkontor, hvor de rødklædte postbude samlede dagens post og kørte ud på deres gule cykler og senere også i gule postbiler med reklamer, postkort, breve og pakker til bydelens borgere.
Posthuset blev indrettet i stueetagen på hjørnet af Enghavevej (nu Borgbjergsvej) og Gustav Bangs Gade. Årstal på foto er ukendt, men fra før 1944, hvor posthuset blev indviet. Det var først senere, at den del af Enghavevej skiftede navn til Borgbjergsvej.På arkivet havde vi et indrammet foto, hvor man kan se, at før posthusets indvielse var der et stakit ud mod vejen og i kælderbutikken var indrettet et værksted, hvor ejeren nok har heddet Herold. I hvert fald står der med store bogstaver HEROLD på facadeskiltet. Ud fra fotoet skønnes, at der har ligget en hjørnelejlighed i stueetagen, hvor postkontoret nogle år senere blev indviet i november 1944.
I fjernarkivet lå også et andet foto fra omkring 1980, hvor man kan se at det hvidmalede stakit er fjernet, samt med en ny hoveddør ind til Posthuset. Over døren hænger postvæsenets flotte røde emaljeskilt, hvor der står Kongelig Post og Telegraf med Dronning Margrethe 2.s fine M-monogram. Før 1972 hængte et tilsvarende skilt, men bare med Frederik 9.s F-monogram. Magrethe besteg som bekendt tronen den 14. januar 1972 efter sin fars død. Foran postkontoret stod også en af de flotte grønmalede københavnerbænke, dér hvor Morten Madøre’s pølsevogn står i dag.
Postvæsenets flotte emaljeskilte med Frederik 9.s monogram og Dronning Margrethe 2.s monogram.
Sydvestkvarterets Postkontor åbner 1944
Den 1. november 1944 får Sydhavnen endelig sit eget postkontor, hvilket man blandt andet kan læse i den nu hedengangne Frederiksholms Avis nr. 22 årgang 21, som udkom den 15. november.
Her omtales begivenheden i datidens gammeldags kancellisprog med flere gentagelser og henvisninger til Post- og Telegrafvæsenets bekendtgørelse, hvorfor her kun skal resumeres det væsentligste.
Den 1. november 1944 blev postdistrikt København SV oprettet og omfattede postdistriktet til Kalvebod pladsvej og Kalvebod Brygge begge ekskl. Dybbølsbro, Vestbanelinien, Vigerslev Alle, Vestre Kirkegård, Godsbanelinien ud til Gammel Køge Landevej og Harrestrup Å.
Det nye SV postdistrikt vil blive betjent fra det nye distriktspostkontor beliggende på Enghavevej 226, som kommer til at hedde Sydvestkvarterets Postkontor.
Nogle vil måske undre sig over at adressen er Enghavevej, men det var først nogle år senere, at den del af Enghavevej blev omdøbt til Borgbjergsvej. I øvrigt er det af samme årsag, at Sydhavnens gamle biograf hed Enghave Bio, da den jo lå på Enghavevej i Kgs. Enghave. Faktisk gik Enghavevej dengang helt ud til Gl. Køge Landevej, men det er en helt anden historie.
Indtil 1944 skete postuddelingen i Sydhavnen inde fra Vesterbro Postkontor, der lå i Tietgensgade, hvormed Sydhavnen indtil da var en del af Postdistrikt V.
Af ovenstående bekendtgørelse fra Postvæsenet kan også læses, at det kun var almindelig postuddeling, der ville ske fra det nye SV-postkontor, da pakkepost fremover stadig skulle uddeles fra Pakkepostkontoret i Centralpostbygningen.
Postvæsenet afsluttede deres indlæg i i Sydvestbladet med at formane: ”… at Postvæsenet gør opmærksom på, hvor nødvendigt det er, at brevene ikke alene er forsynet med rigtig Distriktsbetegnelse, men også at Husnummer og Etage er anført med den største Nøjagtighed”. Jo – etaten opdrog sine kunder til god opførsel!
Postnumre blev først indført i Danmark i 1967, hvor Postdistrikt SV som bekendt kom til at hedde 2450 København SV. Postnumrene gav god mening og skete som led i rationaliseringen af sorteringsarbejdet.
Og når vi nu er ved interessant årstal, så udkom Danmarks første frimærke den 1. april 1851, og det er ikke en aprilsnar. På grund af frimærkerne kunne man samtidig opsætte postkasser, så folk fik kortere vej, når de skulle afleverer breve og små pakker. Den ikoniske røde postkasse er i øvrigt opfundet af socialdemokraten Louis Pio, der var ansat i postvæsenet, og pudsigt nok ligger Louis Pios Gade under 100 meter fra Sydhavnens Postkontor.
For lige at afrunde det med årstal, så udkom det første julemærke i 1904 tegnet af postmester Ejnar Holbøll, hvor overskuddet skulle gå til fordel for syge børn eller børn med problemer. Julemærket blev en kæmpesucces, og som eksempel kan nævnes, at julemærket i 1998 gav et overskud på næsten 19 millioner kroner.
Der var hierarki – og der blev drukket
I mange år kørte postkontoret SV stort set på samme måde som landets øvrige postkontorer, hvor kunderne kunne leje postbokse, hente og indleverer pakker og brevforsendelser, foretage giroindbetalinger og stå i lange køer indtil det var deres tur. Husker selv med gru, hvordan min mor jævnligt sendte mig ned for at købe frimærker eller indlevere en pakke, og man bare stod og tænkte, hvorfor dælen ekspeditionerne skulle tage så lang tid.
En kvindelig funktionær Lisbeth, der var ansat på kontoret i 1970’erne har fortalt, at der på Postkontoret var et hierarki med Postmesteren øverst på tronen. På det tidspunkt var postmesteren nu en relativ vellidt mand, som hun dog ikke kunne huske navnet på. Dernæst fulgte assistentpersonalet, som var tjenestemænd, med en bredere uddannelse, herunder anciennitetsmuligheder. Nederst i hierarkiet inden for de administrative opgaver var kontorassistenter, enten fastansatte eller timelønnede. Assistenter og kontorassistenter var organiseret under Dansk Post og Giroforening, senere HK.
Sideordnet inden for postbudene var de timelønnede bude nederst i hierarkiet også de tjenestemandsansatte postbude under Dansk Postforbund. Da det statsejede postvæsen blev til Post Danmark A/S blev ansættelsen som tjenestemand udfaset.
Jeg har derfor spurgt et par af Sydhavnens postbude, som var ansat på tjenestemandsvilkår, om de følte at de lå nederst i hierarkiet. Både ja og nej var svaret. Men til gengæld ville de ikke bytte med kontorfolkene, der sad inde og knoklede med formularer, mens de kunne køre ude i det fri og havde mange gode oplevelser med de kunder, de mødte på deres ruter. På dette link kan du læse Jørgen Ekelunds erindringer – og her kan du læse Helle Gritts erindringer.
Både tidligere funktionærer og postbude har fortalt lidt om livet på postkontoret og heldigvis er de gode minder i overtal, men de siger også, at der blev drukket en del. Ikke at man var berusede, men mængderne var af et omfang, hvor man ville blive bortvist i dag.
Man sad også og røg, og i spisestuen var luften tung af røg. Og – tilføjer et par af postbudene, “det var ikke kun røgtobak som Grøn Cecil og Prince, for i 1970’erne og 80’erne blev der også røget en del af den sjove tobak, hvorved nogle blev lidt kulrede”.
Fra venstre ses cykelpostbudene Mette, Jørgen Ekelund Andersen med kælenavnet Pelé, Preben Mikkelsen, Jørgens lillebror Poul Ekelund Andersen, René Lund, Johny Palmline og Benny Jensen.
Foto o. 2005. Posthuset med glasvindfanget og den nye pølsevogn med udemøbler i stærke farver.Sydhavnen blev lagt sammen med Valby i 1991
I 1980’erne var der omkring 20 cykelpostbude – hvilket der også var i 1991, hvor Sydhavnen blev lagt sammen med Valby.
Det betød at postomdelerne skulle møde i Valby kl. 6.30, hvor de startede med at grovsortere og lave depoter, som derefter i bil blev kørt ud til Sydhavnens postkontor. Fra Valby kørte postbudene så ud til Sydhavnen og fyldte taskerne, før de kunne køre ud på deres ruter i Sydhavnen. Det var ikke populært, men man kunne da heldigvis fortsat spise frokost i Sydhavnens Posthus, inden man drog ud på eftermiddagens rute. Men arbejdsglæden var dalende og tempoet var også blevet højere, hvilket medførte hurtigere nedslidning, og ældre postbude var efterhånden et særsyn. Den tidligere tipsklub og andre sociale sammenkomster dalede også.
Postkontoret 1998 – stigende utilfredshed
Denne stigende utilfredshed medførte en del punktstrejker rundt om i landet og et par enkelte gange også i Sydhavnen. Den nu lukkede lokalavis for Kgs. Enghave Sydvest Folkeblad årgang 6 dateret marts 1998, har på forsiden et flot foto af seks af Sydhavnens postbude, der netop den dag havde vagt. Inde i avisen er der en længere opfølgende artikel, hvor de giver udtryk for både frustration og vrede over deres arbejdsforhold.
Tillidsmanden Leif Emborg fortæller, at belastningen er for stor og cyklerne er for små i forhold til det antal kilo, man omdeler. Denne overbelastning havde man også haft for nogle år siden, men dengang havde man så også de gode dage, hvor man kunne blive færdig med sin rute lidt tidligere – eller løbe knap så hurtigt op ad trapperne.
Emborg fortæller, at han repræsenterer tjenestemændene, men vi samarbejder ikke længere med ledelsen, fordi de nægter at give os en overenskomst. Derudover var de to fagforbund Dansk Postforbund (tjenestemænd) og SID (postarbejdere) i konflikt med hinanden, fordi de sloges om de samme medlemmer. Men mest harm er han og postbudene over de nye stregkoder, hvor man skal scanne både når de starter og forskellige steder på ruten.
Ak ja, der var nok af problemer og mistillid fra begge sider.
Lotte (hendes efternavn er ikke nævnt i artiklen) var fællestillidsmand for brevomdelerne i Valby og Sydhavnen. Sjovt nok omtales de ikke som postbude, men som brevomdelere, hvilket nogle syntes var ret nedladende!
Lotte, som bliver præsenteret som en rappenskralde, fortæller i artiklen, at Vesterbro to gange er gået ud i konflikt, selvom de godt ved, at de får en kæmpe bod, ligesom der efterfølgende venter et kæmpe oprydningsarbejde med al den post, der har hobet sig op. Men som hun tilføjer: Det gør vi kun fordi, vi virkelig er trætte af at være i Post Danmark, da de ikke vil forhandle og blandt andet ikke vil gå med til at vores arbejdsdag skal være 8 timer. Og værst, så midt i forhandlingerne gik SIDs tillidsmand ind og accepterede 9 timer og blæste på alle de ældre medarbejdere og dem, der skal nå at hente børn i institutionerne. Det skabte virkelig ballade og nye konflikter mellem de to fagforeninger og imod Post Danmarks ledelse. En konflikt, der vel aldrig helt forsvandt.
Mange børn havde også små sparebøsser, som var udformet som den røde postkasse.”
Fra venstre Poul Ekelund Andersen, Benny Jensen, Mette, René Lund, Johny Palmline og Jørgen Ekelund Andersen.
Post Danmark og PostNord
Fra omkring år 2000 er mængden af breve styrtdykket, blandt andet da erhvervskunderne som udgjorde næsten 80% begyndte at kommunikere digitalt, samt at de private kunder stoppede med at sende postkort fra deres rejser. Ja, selv de populære julehilsner og julekort blev ordnet via de digitale medier.
Post Danmark og PostNord opdagede også alt for sent, at pakkepost var en nyt kæmpe segment, idet folk var begyndt at handle på nettet, hvorfor flere og flere varer blev sendt som pakkepost. Post Danmark og PostNord sov Tornerosesøvn, mens flere og flere små pakkefirmaer overtog store markedsandele. Desværre til endnu dårligere løn og arbejdsforhold, men det er en helt anden og meget trist historie.
Resultatet blev, at det svenske Posten AB i 2009 delvis overtog Post Danmark og det nye selskab kom i 2011 til at hedde Post Nord, hvor den svenske stat ejer 60 % og den danske stat ejer 40 %.
Snart efter skiftede de røde postbiler farve til blå og gule. Det samme skete med uniformer, logo og meget andet. Jo, vi danskere var banket blå og gule og samtidig steg portoen til uanede højder, hvilket blot forstærkede afviklingen. Som et enkelt eksempel, udsendte Sydhavnens mange foreninger sine populære medlemsblade, hvilket de stigende portopriser meget effektfuldt fik sat en stopper for.
For et par år siden indrettede SydhavnsCompagniet værested og Cafe i det gamle posthus, og satte det flotte skilt op på glasvindfanget med teksten “Det gamle Posthus” og nedenunder “Ressoureen · kafé 2450”.Posthuset lukker og SydhavnsCompagniet overtager
Udviklingen medførte naturligvis at Posthuset i Sydhavnen lukkede omkring 1915. Det skete ikke kun i vores bydel, da stort set alle postkontorer i Danmark er slukket og lukket inden for de sidste ca. 10 år – så vi i dag henter vores pakker i en kiosk eller i det lokale supermarked. Noget man skal vænne sig til.
De fleste postkontorer er overgået til andre funktioner, således også Sydhavnens Postkontor, som SydhavnsCompagniet har overtaget og indrettet til værested med møderum og café. I daglig tale kaldes stedet “Det gamle Posthus”, men faktisk hedder stedet “Ressoureen kafé 2450”, hvilket måske skal henvise til SydhavnsCompagniet sociale arbejde og at stedet er en slags ressource. Men under alle omstændigheder har lokalerne fået nyt liv og man kan også købe lidt genbrugsting i lokalerne. På Gustav Bangs gade er et stakit atter sat op – som før 1944, hvilket giver lidt hygge. Måske kunne man en dag sætte lidt cafeborde og stole på udearealet og tænke på dengang den brede postrampe strittede ud, så postbilerne kunne læsse breve og pakker af.
Tidligere (nok før 1950) var postbuddet en særdeles populær skikkelse. Blandt andet findes en del postkort (julekort) visende den hyggelige og travle post- og pakke udbringer.
Vi har kun få fotos af postbudene, men her ses postbud Orla Brandstup med postrute i Sydhavnen. Vi ved også, at postmesteren i 1990’erne hed Sørensen samt, at der i en tidligere periode har været et overpostbud, der hed Hans Heinrich Johannes Larsen.
Ved henvendelse til Post & Telegrafmuseet kan man oplyse flere navne.