Gåsebækrenden

Gennemsnitsbedømmelse:


Gåsebækken

Fra rislende vandløb til stinkende kloak.
Af Per Ekstrøm. 

Navnet lyder rigtig hyggeligt. Oser af sommer, sol og rislende vand. Den sidste del af Gåsebækken mod udløbet i Kalveboderne, har i flere hundrede år dannet den vestlige grænse mellem Kongens Enghave og Valby. Selvom Sydhavnens borgere anser Valbyparken som en del af Kongens Enghave, så er Valbyparken matrikulært den gamle Valby Fælled med matrikelbetegnelsen Valby og ikke Kongens Enghave. Kort sagt et stykke af Valby vi føler hører til Kongens Enghave. Dog har det postnummer 2450, så reelt er det mentalt et stykke af Kongens Enghave.

Et tidligt kort over Gåsebæksrendens løb. Enghavevej findes ikke. Gåsebækken løber vest om Valby og Gåsebækvej i Valby ligger cirka der hvor den åbne rende havde sit løb.

Der er næppe nogen nulevende fra Kongens Enghave, der har erindring om Gåsebækken som en rislende bæk, men alene som en stinkende åben kloak med gråt, grumset ildelugtende vand, der på varme sommerdage sendte en odør ud over kvarteret, som absolut ikke duftede af violer. For at komme ind i Valbyparken for enden af Hammelstrupvej, skulle man over en stor solid bro, som bækken løb under. Frem til omkring 1960 bestod brodækket af solide planker, men senere blev bækken lagt i rør under Hammelstrupvej. I folkemunde blev Gåsebækrenden ofte omtalt som ”Lorterenden”, hvilket var en præcis beskrivelse af både vandkvaliteten og vandløbet. Kanalen der blev dannet ved opfyld, da Sydhavnstippen blev skabt, ind mod H/F Musikbyen kaldes også Lorterenden, men er af nyere dato (1960érne) og var førhen en del af Kalveboderne.

Valbyparken – røret over lorterenden . På røret ses to friske fyre, Henrik Granno og Palle Nielsen, begge fra Glinkasvej i Musikbyen. Her i gang med en af Sydhavnens manddomsprøver, nemlig at forcere pigtrådshegnet på midten af røret over Lorterenden i Valbyparken. I sig selv en ret så vovelig affære.

Udløbet af Gåsebækrenden i Kalveboderne blev afsluttet af en række pæle tværs over fra Valbyparken til H/F Musikbyen. Da både H/F Musikbyen og Valbyparken er opfyld, er den yderste del af Gåsebækrenden også en tidligere del af Kalveboderne. Dens oprindelige naturlige udløb ligger nogenlunde der, hvor broen på Tudsemindevej drejer ind til H/F Musikbyen.

Ved udløbet i Kalveboderne kappedes de ”seje drenge” af og til med at forcere renden på pælene. Det eneste pælene sorterede var gamle cykler og barnevogne, der på forunderlig vis var havnet i vandet. Skulle man vise ekstraordinært manddomsmod, var der over renden et stort rør, som kunne forceres i flere meters højde over det bakteriefyldte grumsede vand. Ud fra billeder at dømme har der sikkert været tale om vandforsyningen til H/F Musikbyen.
Faldt man ned derfra var konsekvenserne både ubehagelige og meget ildelugtende. Det var nok derfor pigtråd skulle forhindre vovehalse i at forsøge at forcere renden via røret. Vandet fra Gåsebækken højnede absolut heller ikke vandkvaliteten i Kalvebodernes lave vand, men hvordan var det kommet så vidt?

Kort fra 1897. Enghavevej er tegnet og i cirklen er der overløbsbassinet blev anlagt i 1908. Bemærk der i nederste højre hjørne er skrevet Karensminde. Det er en fejl fra kortskriverens side. Det er nemlig Frederiksholm.
Så vedkommende har ikke været stedkendt.

Her skal vi små to hundrede år tilbage. Gåsebækken var nemlig oprindelig et lille idyllisk vandløb, som gennemskar Frederiksbergs udmarker og fortsatte sit løb gennem landsbyerne Valby, Vigerslev og langs grænsen til Kongens Enghave indtil den løb ud i Kalleboderne (Nu Kalveboderne). Byudviklingen, specielt på Frederiksberg, gik fra midten af 1800 årene stærkt. Det der tidligere havde været bondegårde, blev omdannet til villakvarterer. Spildevandet fra disse villaer skulle jo sendes et eller andet sted hen, og da kloaknettet end ikke var projekteret, var Gåsebækken jo et glimrende alternativ. Blot forvandlede den lille bæk sig hurtigt til en mudret stinkende grøft. Det kunne man naturligvis ikke have, så i slutningen af 1800-tallet besluttede Frederiksberg og Københavns Kommuner sig til i fællesskab at rørlægge Gåsebækken.  Frederiksberg Kommune havde tidligt være fremme med planerne, da de jo ikke havde direkte adgang til havet, men Københavns Kommune ville have, at størrelsen på ledningen skulle øges således, den på sin vej også kunne aftage spildevand fra Valby. Den proces tog 7 år, da der var en masse forhold, som skulle afklares i forhold til andre grundejere, som jo skulle være med til at finansiere anlægsarbejderne. I 1907 kom de sidste formaliteter på plads og arbejdet blev påbegyndt.

En skitse over Gåsebækrendens løb fra 1908.

Rørledningen blev anlagt så den fulgte Gåsebækkens oprindelige løb. I takt med renden kom nærmere sit udløb skulle dimensionerne øges. Ved ”udspringet” omkring Finsensvej var rørledningen omkring 3 fod i diameter, mens den voksede sig så stor, at en voksen mand kunne stå oprejst, som der stod i avisernes beskrivelser.
Ved Trekronergade/Enghavevej, den nuværende Strømmen/Ellebjergvej, blev anlagt et underjordisk overfaldskammer, hvorfra vandet førtes ind i et septic-tank-anlæg, og blev klaret, inden det løb videre til Kalvebod Strand.
Bunden af overfaldskammeret lå 7-8 fod under grundvandsspejlet, så man måtte installere en elektrisk pumpe for at holde kammeret tørt.

Det var et kæmpe anlægsarbejde, der kostede næsten en million af datidens kroner. Som noget nyt anvendte man det såkaldte ”knude-stål”, efter engelsk/amerikansk forbillede, til armering af murene i overfaldskammeret. Den gang var det almindeligt at anvende rundjern ved betonarmering, men ”knude-stål” havde en nopret overflade og gjorde betonkonstruktionerne mere solide. Der skulle fjernes 2.000 kubikfavne jord, svarende til  lidt over 13.000 kubikmeter. Jorden blev på tipvogne kørt ned til stranden, hvor den blev læsset af. Strækningen fra overfaldskammeret og ned til Kalvebod Strand blev ikke ændret. Den bibeholdt man for at afhjælpe overfaldskammeret ved store regnskyl. Allerede 15 år senere havde anlægget ikke kapacitet nok og måtte udvides. En udvidelse til knap en halv million kroner, hvoraf Frederiksberg Kommune skulle betale en tredjedel. Om det hjalp? Tja! – Gåsebækrenden forblev en stinkende kloak, men borgerne på Frederiksberg kom da af med deres spildevand. I stedet kunne borgerne i ”Musikbyen” i mange år nyde ”duften” af Frederiksberg- og Valby borgernes efterladenskaber. Det er dog fortid. Renden er for længst oprenset og på en del af strækningen kører der i dag tog, men blandt ældre Sydhavns piger og drenge er den yderste del af Gåsebækrenden stadig ”Lorterenden”.

Gåsebækrenden set fra betonbroen som førte over Gåsebækrenden til H/F Musikbyen.
Tudsemindevej til venstre og Hammelstrupvej længst væk.


Copyright © 2024

Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet publiceret på dette website er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.
Web:  Søren Sol Meyer marts 2024.

Udbred kendskabet til Arkivet.