Af Søren Sol Meyer, Januar 2026.
Familiefilmen optaget af filmtekniker:
Erik Vilhelm Schumann Gerdes.
Arkivmaterialedonation: Tommy Gerdes
Djævlebakken og skøjtebanen i Valbyparken – vinteren 1960.
Når man i Sydhavnen siger Djævlebakken og skøjtebanen i Valbyparken, ved alle gamle sydhavnsbisser præcis, hvad der menes.
Det var her, vinteren for alvor blev levet – med røde kinder, iskolde fingre og en glæde, der ikke lod sig standse af hverken frost, hjemmelappede vanter eller slidte støvler.
For Sydhavnens børn og unge var disse to steder hvert år vinterens absolutte samlingspunkter. Så snart frosten bed sig fast, gik snakken fra gård til gård: Var bakken klar? Var isen lagt? Med kælkene trukket efter sig og skøjterne dinglende om halsen drog børnene mod Valbyparken, ofte i store flokke, og dagene kunne tilbringes i timevis i kulden uden andet i tankerne end den næste tur ned ad bakken eller endnu en runde på isen.
Skøjtebanen blev ikke kun rammen om leg og bevægelse, men også om de første forsigtige blikke og spirende følelser. For mange unge blev skøjtebanen i Valbyparken stedet, hvor den første kærlighed opstod – måske hjulpet på vej af en hjælpende hånd efter et fald, en fælles latter eller en langsom runde hånd i hånd langs kanten af isen. Minder, som for mange blev lige så uforglemmelige som selve vinterdagene.
Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv har været så heldig at modtage et helt særligt og uvurderligt stykke arkivmateriale fra Tommy Gerdes. Filmen er optaget af hans far, filmtekniker Erik Vilhelm Schumann Gerdes, og bærer titlen “På kælk og skøjter i Valbyparken 1960”. Optagelserne er foretaget søndag den 31. januar 1960 og giver et sjældent og levende indblik i børns og unges vinterliv i Valbyparken omkring 1960.
Der er tale om en 16 mm familiefilm, optaget som stumfilm med lyd fra filmfremviseren. Filmen viser glimt af kælkekørsel og skøjteløb i parken, hvor to børn på henholdsvis 8 og 6 år fra Nørrebro sammen med deres kommende stedstoresøster på 12 år fra Händelsvej oplever en kold, men mindeværdig vinterdag. Det er hverdagshistorie i sin reneste form – optaget uden tanke for eftertiden, men netop derfor af stor kulturhistorisk værdi i dag.
Et gensyn med datidens kælkebakke i Valbyparken – af mange kendt som “Djævlebakken” – vil uden tvivl vække minder hos mange fra den generation, der havde parken som vinterens naturlige legeplads. Også skøjtebanen på den store plæne var et fast holdepunkt, hvor børn og unge mødtes på kryds og tværs af bydele og familier, og hvor latter, fald, triumfer og stille øjeblikke blandede sig i frostluften.
Ser man nærmere på filmen, dukker også små tidsbilleder frem, som i dag vækker smil. Mange af børnene er iført de klassiske knæbukser – knickers – med oprindelse i Skotland, som var almindelige i børnegarderoben omkring 1960. For nogle var de praktiske og varme, for andre føltes de allerede dengang lidt gammeldags – men i dag er de et charmerende vidnesbyrd om tidens påklædning og børneliv.
Skøjtebanen var dog ikke en selvfølge. Den blev til takket være et dagligt og ofte overset arbejde udført af parkens betjente. I hele vinterperioden sørgede parkbetjentene hver eneste dag for at sprøjte vand ud over den store plæne, så isen kunne bygges op lag for lag og holdes jævn og sikker. Samtidig blev banen løbende vedligeholdt, så den kunne bruges af både store og små. For børnene og de unge var isen bare “der” – men bag den lå en indsats, som var afgørende for, at vinterglæden kunne udfolde sig år efter år.
Filmen giver samtidig et fint indblik i tidens materielle vilkår. Hos mange familier var økonomien stram, og det afspejlede sig i udstyret. Der ses stor variation i både kælke og skøjter. Nogle børn havde fabriksfremstillede kælke, mens andre måtte klare sig med hjemmebyggede, men ofte både solide og veludførte kælke, som kan anes flere steder i optagelserne. Når det gjaldt skøjter, havde enkelte de eftertragtede og dyre modeller, hvor støvle og skøjte var samlet i ét, mens andre måtte nøjes med spændeskøjter, som blev fastgjort under de sko, man nu engang ejede. Fælles for alle var dog glæden ved isen, farten – og fællesskabet.
Filmen “På kælk og skøjter i Valbyparken 1960” er ikke blot et privat familieklip, men et værdifuldt tidsbillede af en vinter, en park og en barndom og ungdom, som mange stadig bærer med sig. Tommy Gerdes har i forbindelse med donationen givet Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv fuld tilladelse til frit at opbevare, digitalisere, offentliggøre og formidle filmen, så dette unikke materiale kan bevares og deles med offentligheden.
Arkivet er meget taknemmeligt for denne donation, som sikrer, at minderne om Valbyparkens vinterliv omkring 1960 ikke blot lever videre i erindringen, men nu også kan opleves som levende billeder af kommende generationer.
Filmen er endnu et smukt vidnesbyrd om, at Sydhavnen i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne var et særdeles godt sted at bo og vokse op. Et sted præget af fællesskab, nærhed og et rigt hverdagsliv – også i de kolde vintermåneder. Gennem årene er bydelen ofte blevet beskrevet ensidigt og med hårde ord, men billeder som disse fortæller en anden og mere nuanceret historie.
Her ser man børn, leg, glæde og sammenhold. Man ser en bydel, hvor der blev taget hånd om hinanden, og hvor naturen, parkerne og de fælles oplevelser spillede en vigtig rolle i barndommen. Sydhavnen var – og er – en perle i København, og filmen fra Valbyparken minder os om, at der bag myterne gemmer sig varme minder, stærke fællesskaber og en opvækst, mange ser tilbage på med stor glæde.
Sol
