Forfatter: Per Ekstrøm.
Muurmester Thrane – Kongens Enghaves byggematador.
Gamle kort er spændende, men dateringen på kortet er ingen garanti for, at de oplysninger som står på kortet, er de faktiske forhold, den gang kortet blev tegnet. Et godt eksempel er Unsgaards kort over Kongens Enghave fra 1795. Det første ”rigtige” kort over Kongens Enghave. Her er ejerne streget over og de nye er påført, når ejendommen fik ny ejer. Med udgangspunkt i Unsgaards kort fra 1795, bemærkede jeg, at der på området omkring det nuværende Tranehavevej er skrevet ”Muurmester Trane”. Også andre lodder i Kongens Enghave er påført hans navn. Det fik mig til at søge efter denne ”Trane”. Her fandt jeg ud af, at der faktisk var tale om en kendt dansker, nemlig Lauritz Laurberg Thrane (1757-1809). Meget aktiv murer- og bygmester fra København, som var en af de mest ihærdige i genopbygningen af København efter den store brand i 1795. Mange af Lauritz Thranes bygninger eksisterer den dag er i dag og er fredede.
Øverst Enghavevej nu Wagnersvej. Muurmester Trane står tydeligt. Det er udstreget og erstattet med Krigsraad Gleis.
Hvordan kan jeg så være nogenlunde sikker på, at det er Lauritz Thrane? Her er datidens aviser til stor hjælp, da de fortæller om aktuelle begivenheder på den tid. I avisen fra 19. juli 1809 kan man nemlig læse, at arvingerne efter Muurmester Lauritz Thrane (han døde 25. januar 1809) agter at sælge hans avlsgård i Kongens Enghave. Arealet er på 69 tønder land. Et ganske anseeligt jordstykke. For at anskueliggøre størrelsen svarer det til lidt over 50 fodboldbaner.
Hvorfor har Lauritz Thrane så købt jord og opført en gård ude i Kongens Enghave? Formodentlig fordi København i slutningen af 1700-tallet var en ildelugtende støjende by med en masse mennesker stuvet sammen på et meget lille areal. Ude i Kongens Enghave var der plads og frisk luft. Betegnelsen ”Tranehave” (Tranehauge) er sandsynligvis skabt med baggrund i folkemunde, hvor kvikke hoveder har ”døbt” arealerne for ”Tranehave”. Af Unsgaards kort fremgår, at den gode muurmester har haft arealer spredt ud over Kongens Enghave, blandt andet, hvor Tranehavevej ligger i dag, men hvilken gård er der tale om?
Enghavevej omkring den nuværende Sydhavns Station. Her har Krigsraad Gleis også overtaget jorden.
Umiddelbart rent gætværk, men af annoncen fremgår en væsentlig oplysning, nemlig at der er tale om en grundmuret hovedbygning. Helt naturligt, da ejeren var murermester. Et grundmuret hus på den tid var en forholdsvis ny måde at bygge på, og det var solidt. Opført i mursten og ikke det traditionelle bindingsværk, som andre af Kongens Enghaves første gårde.
Af tingbogen fra 11. november 1799 kan man se, at Muurmester Thrane har overtaget lod nr. 8 og 9 i Kongens Enghave. Det var før den endelige matrikulering var på plads. Af Unsgaards kort fremgår, at lod nr. 7 var der, hvor Larsens Minde lå, men nok så interessant, at der hvor Frederiksholm ligger, det areal tilhørte Thrane. Helt ned til Kalveboderne og langs Enghavevej (nu Wagnersvej) frem til Karens minde. Efterfølgende er Thrane streget ud og erstattet med Krigsraad Freiderich Gleis, som er første kendte ejer af Frederiksholm. Han opkaldte ejendommen meget ubeskedent efter sig selv, da Thrane åbenbart ikke havde navngivet gården. Gleis var måske inspireret af Freiderich Christian Beck, som ejede gården Frederikslund fra starten af 1800-tallet, og antagelig havde opkaldt gården efter sig selv.
Fredagen den 21. juli førstkommende, om eftermiddagen imellem kl. 5 og 6, agter arvingerne efter afdøde Muurmester Laurits Thrane, ved eneste auktion som afholdes på stedet at bortsælge deres lyst- og avlsgaard beliggende i Kongens Enghave omtrent en halv mil fra staden. Gaarden bestaar af en grundmuret hovedbygning, som er indrettet til beboelse for en anstændig familie, en staldbygning indrettet til 32 køer, 8 heste etc. Herefter følger en nærmere beskrivelse af ejendommen
Annoncen er den eneste som nævner, der er tale om en grundmuret hovedbygning, og som leder hen på, at det højst sandsynligt er det senere Frederiksholm.
Den sydlige del af Undsgaards kort:
Øverst Enghavevej nu Wagnersvej. Muurmester Trane står tydeligt. Det er udstreget og erstattet med Krigsraad Gleis.
Påstanden er derfor, at der er meget stor sandsynlighed for, at Thranes gård med grundmuret hovedbygning er ejendommen Frederiksholms ældste bygning samt, at Tranehavevej er opkaldt efter murermester Lauritz Thranes arealer i området, og ikke som hidtil antaget et område hvor tranerne dansede. Tranen er en sky fugl som foretrækker moser og andre vådområder, hvor den kan færdes uforstyrret. Den forsvandt som ynglefugl i Danmark i midten af attenhundredetallet og har derfor næppe holdt til på kanten af Valby Bakke.
Men hvorfor har ingen tænkt over, hvem denne Trane var? Hans navn og beskæftigelse fremgår flere steder på Unsgaards kort, men ingen har taget notits af, hvem denne muurmester var? Men han var og er berømt for sine mange byggerier.
Om Lauritz Laurberg Thrane:
Foruden de mange københavnske byggerier skulle han også stå bag byggeriet af noget muren rundt om Assistents Kirkegård, som er opført i flere etaper. Hans sidste bopæl i København var i Naboløs 13. Husnummeret er ikke gadenummeret, men matrikelnummeret. Det er i dag ejendommen Naboløs 4/Snaregade 4.
Ved sin død blev han begravet fra Helligåndskirken, men begravet på Assistents Kirkegård. Kirkegården blev oprettet i 1760, da de københavnske kirkegårde, der lå indenfor voldene, ikke havde plads til de mange døde. Først ville folk ikke begraves udenfor byen, men da flere prominente københavnere valgte at blive begravet på kirkegården, vendte stemningen.
Muurmester Thrane blev kun 52 år, og i kirkebogen står noteret at astma var dødsårsagen. Ikke helt ulogisk, da en murer på den tid ikke kendte til arbejdsmiljø og beskyttede sig mod for eksempel støv i forbindelse med arbejdet.
