Tekst Jan Arnt og Web Søren Sol Meyer – juni 2019
Lyst- og avlsgård, kontor og børnehjem – bydelens ældste bygning.

Bydelens ældste ejendom

Ejendommen fungerer i dag som akutinstitution under Københavns Kommune, og kan dateres tilbage til 1812 og antagelig før, og er dermed bydelens ældste bygning.
Frederiksholm blev i 1812 sammenlagt af to tidligere takserede gårde, hvor vi endnu ikke kender navnet på den ene. Denne gård er tidligere blevet benævnt Ft-1834.
Af bydelens gamle gårde er det kun Frederiksholm, der entydig har været avlsgård, hvor flere af de andre både fungerede som avls- og lystgårde.

Den tidligst kendte ejer af Frederiksholm er Friederich Christian Gleiss, som købte ejendommen Frederiksholm og den mindre Larsens Minde næsten lige ved siden af. Kort tid efter købet slår F. C. Gleiss de to ejendomme sammen til én.

I 1812 bliver der foretaget brandtaksation af bygningerne, hvor det fremgår, at der er store forandringer i gang. Tre nye bygninger er under opførelse, og gården ”befandtes således forandret og forbedret” som der står i taksationen.
Friederich Christian Gleiss var sandsynligvis den, der navngav gården Frederiksholm efter sig selv. Man tog det ikke så nøje med stavemåden den gang, og Friederich og Frederik er således det samme navn.

Hvis Frederiksholm er opkaldt efter Friederich Gleiss, falder myten om, at navnet Frederiksholm var opkaldt efter Frederik den VI. (1768-1839), da han ifølge en gammel historie skulle have været ejer af en minde bygning kaldet ”Jagthytten”, der lå på stedet før Frederiksholm blev opført. Det var den historie, vi hørte som børn, og med til historien var også, at kongen havde en elskerinde boende i jagthytten. Mere om denne gamle historie kan læses på menu: ”Larsens Minde”.

Det store svindelnummer

Friederich Gleiss (1769-1835) var løjtnant og fuldmægtig i klasselotteriet, hvor han i sidstnævnte stilling udførte svindel i større stil.

Det viste sig nemlig at Friederich ikke selv havde råd til nybyggeriet på Frederiksholm, hvorfor han så sig nødsaget til at fifle lidt med midlerne fra klasselotteriet – eller rettere sagt, så svindlede han for ret store beløb, hvorfor afsløringen af bedragerierne vakte stor skandale, ikke kun i hovedstaden men i hele landet.
Faktisk er det da også lidt beskæmmende, at vores bydels ældste – og i øvrigt smukke bygning – er opført for penge svindlet og stjålet fra en masse helt almindelige borgere.

1819-31 (Mange ejere)

Efter afsløringen skifter stedet ejer i 1819, og i årene efter følger en række ejerskifter hurtigt efter hinanden.

Allerede året efter i 1820 flytter J.N. Nielsen ind, men har det kun i to år, da Johannes Meyer køber ejendommen i 1822 for atter at sælge den tre år senere i 1825.

Casper Jensen bliver den nye ejer og har skøde fra 1825 til 1827. Også kun for to år, hvorfor man næsten kunne tro, der hvilede en forbandelse over ejendommen.

Den næste køber og ejer bliver Georg Ogilvie i 1827, men hans ejertid bliver også kort, da han sælger den tre år senere i 1831. 
George Ogilvie blev født i 1796 i Aalborg, hvilket kun nævnes, fordi han er oldefar til den senere rejsekonge Simon Spies.

Den vel nok korteste ejertid står Det Kgl. Vajsenshus på Christianshavn dog for, da de i 1831 sælger gården videre samme dag, som de køber Frederiksholm.

1831-1835 ( J. V. Neergaard og et mønsterlandbrug)

Generalkrigskommissær Jens Veibel Neergaard (1776-1864) købte gården i 1831, hvorefter Frederiksholm bliver et mønsterbrug for kvæg- og hesteopdræt de næste seks år.

Til gården var tilknyttet 97 tdr. land samt 24 tdr. land stor have med 400 frugttræer, og på Neergaards tid gik 40 køer og 10 heste på jorderne. Han opnåede gode resultater med avlsforbedring, ligesom Neergaard eksperimenterede med dyrkning af kommen og sennep.

Efter datidens normer har Neergaards drift af Frederiksholm været et mønsterlandbrug. Tjenestefolkene består i 1834 af fire tjenestekarle, to tjenestepiger og én husholderske. Gårdens værdi er i fortsat stigende. Alligevel må han sælge lyst-/avlsgården efter kun fire års besiddelse, da han antagelig havde økonomiske problemer, og måske spiller det ind at ægteparret Neergaard er blevet skilt i 1835.

Jens V. Neergaard f. 1776 var en højt begavet personlighed, men han havde et heftigt temperament, som flere gange spændte ben for hans karriere. Temperamentet medførte også, at han to gange måtte duellere. Resultatet kender vi ikke, men han overlevede da.

Jens V. Neergaard tog juridisk embedseksamen som 21-årig, hvorefter han kastede sig over veterinærstudiet, og efter studiet blev han lærer på veterinærskolen. En konflikt med skolens leder tvang ham dog bort.
Jens V. Neergaard rejste i perioden 1803 til 06 i Tyskland, hvor han studerede og skrev bøger på latin og tysk om anatomi og fysiologi hos pattedyr.

Neergaard var skuffet over den manglende anerkendelse i København og forsøgte derfor at komme ind i det franske kavaleri. Det var under Napoleonskrigene, men i stedet for en militær karriere blev han arresteret af franskmændene, mistænkt for at være spion.

Han vendte tilbage til København samme år, som englænderne bombarderede byen i 1807, og Neergaard meldte sig nu til det danske kavaleri, hvor han efterhånden avancerede til generalkrigskommissær.

Efter krigen drev Jens V. Neergaard landbrug, først på Kastrupgård, men i 1831 (en kilde nævner 1827) købte han gården Frederiksholm, som tidligere nævnt. Da han flyttede fra Frederiksholm købte Neergaard en ejendom på Frederiksberg, hvor han skrev bøger om bl.a. psykologi og om Napoleon.

1835 til 1848 (Chr. Tuxen)

Næste ejer bliver Christian Frederik August Tuxen (f. 1798 i København). Tuxen er kongelig landmåler og kaptajn.

Han ejer gården fra 1835 til 1848, og selv om der intet foreligger, kan vi aflæse bl.a. fra folketællingen i 1845, at tjenestefolkenes antal i hans tid stiger til 10 tjenestekarle og to tjenestepiger. I 1850 kan man læse, at der er kommet en tjenestekarl mere.

Så vidt vi ved, boede familien Tuxen på Frederiksholm.
Men familien har ikke stået for den daglige drift, idet der på gården er blevet ansat en forvalter og/eller forpagter, hvorfor gården på det tidspunkt har været det, man betegner som en lystgård.
Efter at have solgt gården i 1848 flyttede familien Tuxen til Nørregade 45, København.

1848 til 1853 (familien Knudsen)

Ægteparret Knudsen er næste ejer af Frederiksholm. Manden dør dog allerede i 1852, hvorfor enken Julie Knudsen (f. 1802 i Ringsted) fører gården videre frem til 1853.
Også i familien Knudsens ejertid synes gårdens omfang og værdi at blive forøget. Det ses tillige, at gården fortsat har en forvalter tilknyttet driften.

1853 til 1858 (forsikret for 29.000 rigsdaler)

I 1853 har murermester A.H. Petersen overtaget gården sammen med Niels Olsen Hjelte og Claus Bertelsen.
En brandforsikringspolice viser, at der på ejendommen er hele 13 forskellige bygninger, som tilsammen er forsikret for 29.000 rigsdaler. En ret stor sum på den tid.

1858-1862 (N . O. Hjelte)

I 1858 bliver Niels Olsen Hjelte (f. 1806) eneejer af gården. Han er major af kavaleriet, og har allerede erfaring med heste. Endvidere er han prokurator og har tidligere været møller i Alsted sogn ved Sorø (1850).
Også Hjelte sidder kun fire år på gården. Hvorfor familien sælger gården kender vi ikke, men 1862 er det slut med ejerskabet.

1862-1868 (Claus Bertelsen)

I den næste seksårige periode besiddes gården af Claus Bertelsen (f. 1805 i Broager sogn, Als). Han har tidligere været avlsforvalter på hovedgården Ravnsholt i Herrested sogn på Fyn.
Vi kan kun gisne om, hvorvidt gårdens værdi yderligere er steget i denne periode, men i 1868 er gården igen i handel.

1868-1871 (familien Løchte)

Jens Carl Christian Løchte (f. 1830 i Kollerup sogn, Thisted amt) og hustruen Maren Sørensen Dam (født 1835 i Aaby sogn, Hjørring amt) ejer kun gården i tre år. Om de har købt gården for at lære at drive landbrug, for så sidenhen – når forældrene går på aftægt at kunne overtage barndomshjemmet – vides ikke. Men allerede i 1871 sælges gården, og af folketællingen i 1890 kan man se, at familien er blevet gårdejere på Jens Løchtes fødegård ”Stendal” i Kollerup sogn.

Ved salget af Frederiksholm i 1871 er ejendommens tid som lyst-/avlsgård for altid ophørt. Ejerskiftet til familien Køhler varsler nemlig en varig forandring for gården og dens beboere.

1871- 1919 (Bestyrerboligen Frederiksholm)

Brødrene Vilhelm Køhler (f. 1839) og I. C. Køhler (f. 1841), begge født i Hørsholm og murermestre, købte Frederiksholm i 1871 og stiftede Frederiksholms Teglværk.

Deres køb er motiveret af, at der er fundet forekomster af ler og kalk i jorden, der jo anvendes til teglproduktion, som var de to brødres store plan. Samtidig var beliggenheden ud til Kalveboderne perfekt for fabrikation, samt ud- og indskibning af et teglværkets produkter.

Med teglværkets anlæggelse blev gården ombygget til kontor og bolig for dets bestyrere. Avlsdriften er nu indstillet og jorden, der før blev dyrket, er nu blevet inddraget til ler- og kalkgrave for teglværket.
I  Larsens Minde blev der indrettet skolestue for teglværkets funktionærbørn, hvilket samtidig betyder, at Kgs. Enghave fik sin første egentlige skole.

Omkring 1915 er det meste af områdets ler og kalk gravet op og teglværket lukker i 1918, hvorefter gården ophører med at være kontor og administrationsbygning for Frederiksholm Teglværk.

Teglværket lukker

I forbindelse med lukningen af Frederiksholm Teglværk sælger virksomheden store jordarealer, så ler- og kalkudgravninger kunne opfyldes, så der kunne anlægges veje og bygges boliger og erhverv på området.

Allerede i 1913 færdiggjorde AKB (Arbejdernes kooperative Boligselskab) den første boligkarré og året efter den anden, der begge lå langs Hørdumsgade. Den nye bydel blev kaldt Frederiksholm – efter den gamle gårds navn – og en ny bydel var en realitet.

Bydelen Frederiksholm blev siden fulgt op af kolonihaveområderne ved Vasbygade og fra Enghavevej op mod Vestre Kirkegård og kort tid efter af haveforeningerne længere ude mod lossepladsen, hvor nogle af dem stadig trives i bedste velgående blandt andet H/F Frederikshøj.

Omkring 1930’erne blev Bavnehøjkvarteret udbygget, og i slutningen af 1920’erne begyndte opførelse af Musikbyen fra Mozarts Plads og ud mod lossepladsen, som omkring 2. verdenskrig blev til Valbyparken.

Man kan vist roligt sige, at gården Frederiksholm med tilhørende jordarealer har undergået en udvikling, som ingen selv i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, da landbrugsejendommen  Frederiksholm  blev opført i årene omkring 1812 og hvor kongen måske tidligere havde sin jagthytte – og elskerinde boende.

Frederiksholm som børnehjem

I 1919 solgte Vilhelm Køhler A/S Frederiksholm Teglværk, gården Frederiksholm samt annekset Larsens Minde til det offentlige, så bygningerne kunne ombygges til optagelses- og børnehjem for udsatte københavnske børn. 
Selv om børnehjemmet officielt åbnede 1921, åbnede der allerede to år tidligere et optagelseshjem i stuehuset. I 1921 var renoveringen og ombygningen af de øvrige bygninger færdige, så der kunne optages 50 børn i alderen 2-14 år under det kommunale Børneværn.

I de første mange år blev forsorgshjemmet drevet af nogle strikse forstandere, hvilket bredte sig ned i personalet. Blandt de lavest rangerende var vaskekonerne, der vaskede tøj i de store gruekedler og gjorde rent. Disse var oftest dem, der havde det mest personlige forhold til børnene, men som alligevel skulle være varsomme, da man f.eks. i kildematerialet kan læse, at et barn havde hjulpet en ansat med at vaske gulve, hvorefter de begge fik en alvorlig påtale.

Ved samtaler og af Akutinstitutionens 75 års jubilæumsskrift for perioden 1921-1995 kan læses, at forholdene langsomt blev bedre. Og  i forbindelse med en ny forstander i 1971, blev der indført mere frihed i et forsøg på at hjælpe børnene mere fremadrettet, ligesom der blev tilknyttet børnepsykologer og bedre visitationer af børnene.

Der kan læses mere om Frederiksholm som optagelses- og børnehjem i artiklen her på hjemmesiden: Frederiksholm som børnehjem

Kilde:
Gert Topps notater, 75 års jubilæumsskrift for perioden 1921-1995, oplysninger fra Bjarne Weesch samt efterfølgende research af Jan Arnt. Web: Søren Sol Meyer.

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.