| LARSENS MINDE – bydelens første skole |
Gården uden navn må være ”Larsens Minde”
Gården lå på matr. nr. 1 b eller 1 jf. kort fra 1844, der senere ændres til matr. 211.
Gården Larsens Minde formodes at være opført før 1855, men da navnet nævnes første gang i 1855 skrives det dog som ”Lassensminde” og ikke ”Larsensminde”. I kildematerialet ses det også stavet i to stavelser, nemlig ”LARSENS MINDE”, hvilket er den måde, som vi har valgt at bruge i det efterfølgende.
I Lokalhistorisk Arkivs kildemateriale udført af arkivets tidligere medlem Gert Topp anføres, at gården er bygget som en lystgård i forbindelse med nabogården Frederiksholm blev opført af Frederik den VI. omkring eller før 1810.
Frederik den VI. levede fra 1768 til 1839 og var konge fra 1808 til 1839 og regerede over Norge fra 1808 til 1814, hvor vi mistede Norge.
Om gårdene nævner en brandtaksation fra 1812, at to tidligere hovedstole nu er blevet sammenlagte og repareret, samt at de har fået tilføjet nye længer. Gert Topp konkluderer derfor, at det vel må være tale om Frederiksholm og Larsens Minde som må være den tidligere ”gården uden navn”.
Endvidere kan læses, at der på gården blev dyrket kommen og sennep samt at markarealet blev brugt til græsning.
”Historien” om Kongens Jagthytte
Som børn i 1950’erne fik vi fortalt, at der ved børnehjemmet Frederiksholm allerede havde ligget (dvs. før 1810) en kongelig jagthytte, hvor kongen havde installeret en elskerinde.
Pudsigt nok lever historien stadig, da vi ved et besøg på børnehjemmet (nu BBU) her i 2019 fik fortalt, at personalet stadig fortæller de unge institutionsbørn historien. Ja, faktisk var personalet selv af den opfattelse, at den gamle historie var sand.
På Lokalhistorisk Arkiv har vi hidtil bare betragtet historien som et hyggeligt eventyr. Men når vi nu læser om ”gården uden navn” og usikkerheden om Larsens Mindes opførelsesår samt har viden om, at området før 1795 havde været i kongens eje, kom vi til at drøfte, om der måske var lidt sandhed i den gamle historie.
I 1795, hvor kongen udmatrikulerer Kongens Enghave, var Frederik den VI. (1768-1839) jo kun 27 år og stadig en ung kronprins, hvorfor det vel ikke er usandsynligt, at han ind i mellem ville væk fra hovedstadens trængsler og ud i det landlige område ved Kalveboderne, hvor han kunne drive jagt og være sammen med en elskerinde.
Så indtil det modsatte er bevist, tillader vi os at holde liv i historien om ikke andet for, at fremtidens Sydhavnsbørn også får kendskab til hvornår Frederik den VI. levede og får lidt at fantasere om.
Historien om den kongelige jagthytte og en elskerinde findes også i en anden version, men nu er det ikke Frederik den VI, men Fredrik den VII (1808-1863), der er hovedpersonen. Historien har oprindelig været bragt i Syd-Vest Bladet signeret af Marc, men kan også læses på side 13 i Frederiksholm Akutinstitutions 75 års jubilæumsbog 1921-1996, hvorfra vi har sakset:
Kong Frederik den VII. yndede at drive jagt på ænder og andre fugle. Denne jagt blev ofte henlagt til Kalveboderne, hvor der var rigeligt med fuglevildt, og hvor der desuden var en behagelig bygning at overnatte i… og som er den bygning, der i dag huser børnepensionen Frederiksholm. Rygtet siger, at kongen indrettede en slags jagthytte i denne bygning (anneks) som hørte til ejendommen på Glucksvej 2, og det var herfra han drev sin jagt.
Men man kan jo ikke jage i alle døgnets 24 timer, der skal også være tid til at spise og drikke samt hygge sig lidt i varme stuer. For at dette kunne ske under de mest komfortable former, måtte kongen have sin kæreste Louise Rasmussen med.
Louise var i modsætning til kongen både kvik og begavet, og blev som bekendt senere hans anden hustru og udnævnt til lensgreve og kendt som grevinde Danner (1815-1874).
Adlen og det bedre borgerskab ringeagtede Louise, da hun kom fra en fattig familie, hvorfor det nok har passet Frederik og hans syv år yngre Louise at isolere sig ude i det øde egne ved Kalvebod Strand. Det samme gjorde de jo også senere, da de flyttede (eller nærmest flygtede) væk fra København til Jægerspris Slot, der både lå smukt og langt væk fra alle hoffets intriger og sladder.
Artiklen slutter med, at det er spændende, at Syd-Vest kvarteret engang har været rammen om et fornøjeligt liv om en af vores tidligere konger og hans omgangskreds, – og med slutordene: Historien er mægtig god, og den kunne godt være sand.
Brødrene Køhler køber Larsens Minde 1871.
Når man ser på hvem der har ejet Larsens Minde er der et påfaldende sammenfald mellem ejerne af Larsens Minde og den større nabogård Frederiksholm, hvorfor vi vurderer at de to gårde mere eller mindre har været samejet og drevet som én lystgård.
Da brødrene Køhler i 1870 opretter Frederiksholm Teglværk og året efter køber Frederiksholm, overtager de da også samtidig Larsens Minde.
Teglværket indrettede skolestue i den største af de to bygninger, som var den med manzardtag og som lå tættest på Enghavevej. Her i den lille skole med kateder og en lærer kunne teglværkets funktionærbørn og forvalterbørn få en god undervisning. Vi har fra efterkommere af Køhler fået fortalt, at han interesserede sig en del for de ansattes ve og vel og om skoleeleverne var flittige.
Skolestuen på Larsens Minde er så vidt vi ved Sydhavnens første ”rigtige” skole.
Senere blev skolestuen også brugt som søndagsskole, da den lå under 100 meter fra Sydhavnens første kirke, som var en lille barakagtig annekskirke opført i træ. Den nu nedrevne annekskirke, lå ikke så langt fra hvor Brugsgårdens port ud til Borgmester Christiansens Gade i dag er.
Vi ved ikke hvornår den lille skole lukker, men formoder at skolen lukker senest i 1913, og antagelig før i takt med teglværkets gradvise afvikling.
Efter 1921, hvor teglværket havde solgt både hovedbygningen Frederiksholm og Larsens Minde fungerede begge som børnehjem, hvor Larsens Minde var anneksbygning til den noget større Frederiksholm.
Arkitekturen
Larsens Minde bestod af to bygninger, der dannede en vinkel, hvor den ene var opført i bindingsværk og den anden var grundmuret. Begge bygninger var pudsede og tagene var beklædt med røde vingetegl, da de blev nedrevet i 1994.
På stikket, udført af Franz Sědivý’s fra o. 1916, kan man se at den ene bygning er opført i bindingsværk og har sadeltag er beklædt med strå (stråtag), hvorimod den anden ejendom havde manzardtag beklædt med røde teglsten både på begge taghældninger.
Vi ved ikke om manzardtaget er den oprindelige tagkonstruktion, eller om det er udført i forbindelse med en senere ombygning, hvor taget så er blevet beklædt med tagsten af røde tegl.
Nedrives i 1994 trods protester
Larsen Mindes bygninger, som oprindeligt lå frit, blev klemt inde i boligkarréen Brugsgårdens gårdrum, da denne blev opført i 1948-49.
At der lå to gamle bygninger medførte dog også, at det nye store gårdrum fik et charmerende og historisk islæt.
Mange både voksne og børn holdt af de gamle bygninger, og flere af gårdens børn har siddet oppe i vinduerne og tegnet Larsens Minde set lidt fra oven. Et par af dem ses nedenunder.
Københavns Kommune lod de to bygninger forfalde, hvorefter en renovering naturligvis blev særdeles kostbar, hvilket ikke uventet medførte, at kommunen i 1994 lod ejendommen nedrive, trods massive lokale protester.
I stedet blev opført en ny, stor børnehave. Men det gamle Larsens Minde (og bydelens første skole) burde naturligvis være restaureret som en del af den nye børnehave, så både børn og voksne stadig havde kunnet opleve bydelens udvikling, kulturhistorie og ældre arkitektur.
Kilde:
Diverse noter udarbejdet af Gert Topp fra Kgs. Enghave Lokalhistorisk Arkiv o. 2005.
Otto Fritzbøgers erindringer 1987
Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.