VILHELMSMINDE – en lystgård og senere købmandshandel ”Lille Danmark”
Af Sørens Sol Meyer og Jan Arnt, maj 2019

To hundrede år fortalt på 30 sekunder. 

Omkring 1816, måske før, opføres gården med landbrug som sit formål.  
Fra o. 1871 ændrede bygningen dog karakter til en købmandsgård og blev kaldt ”Lille Danmark”, der betjente de mange arbejdere i det nyopførte Frederiksholm Teglværk (1870), som blot lå et par hundrede meter væk. 

Omkring 1935 nedrives gården i forbindelse med anlæggelsen af Mozarts Plads, hvor den første sporvogn ankommer 16. oktober 1937. Sporvognene blev brændt o. 1972, hvorefter busserne overtog den kollektive trafik og en flok alkoholikere overtog den før så hyggelige plads med plads til alle aldersgrupper. 

Mozarts Plads blev ombygget mange gange frem til 2018, hvor hele pladsen blev indhegnet, da man skulle begynde byggeriet af den nye metrostation. Et nyt og super avanceret bygningsværk, der placeres næsten samme sted, hvor den gamle landlige lystgård fra starten af 1800 tallet blev opført… Tankevækkende.

Før 1819 (lystgårde –et handelsobjekt) 

Som sagt, så blev gården anlagt i starten af 1800 tallet. Det præcise årstal og ejerens navn kender vi ikke. Men vedkommende ejede gården i cirka tre år, indtil efteråret 1819, hvorfor opførelsesåret måske er o. 1816.

De andre gårde i Kgs. Enghave blev drevet som Avls- og/eller lystgårde, hvorfor det skønnes, at det samme har været gældende for Vilhelmsminde. En lystgård er ofte karakteriseret ved at ejeren ikke at bor på gården, men inde i staden (København), hvor han også har sit hovederhverv. 

Ofte var årsagen også, at ejerne ikke var landbrugsuddannede og alene har set gården som handels objekt fremfor et livsværk. 
Både for Vilhelmsminde og fra flere af de andre gårde i Kgs. Enghave kan man derfor også se, at gårdene ofte handles efter kun et par år, hvor den klassiske landbrugsgård i provinsen ofte blev ejet af samme familie i generationer. 

1819 til 1845 (Vilhelmine måske årsag til Vilhelms Minde)

Den første kendte ejer var B. Ovenbech født 1775, som overtog gården i 1819, og stod som ejer frem til 1823.  
Samme år i januar 1823 tilskøder han gården til Jan Belgiens Ovenbech, som er født 1805, og må vi formode er hans søn. 

Hans kone hed Vilhelmine F.S. Laursen, født 1807 i København – og er muligvis den person som gården er opkaldt efter. Ifølge folketællingen i 1845 er hun blevet enke og boede i Lavendelstræde i København. 
Så vidt vi har kunnet skønne, er gården afhændet i slutningen af 1820’erne. 

Ca. 1827 til 1847 – mange ejere.  

Ny ejer af gården er i 1927 major Julius A. Stricker, som så vidt vi kan se har gården frem til o. 1840. Den efterfølgende ejer er i folketællingen noteret som Hjulmand. Samme Hjulmand boede dog i Udstrup by, St. Tåstrup sogn, Holbæk amt. I folketællingen fra 1850 kan man se, at Hjulmand er noteret som drejersvend, og at han på det tidspunkt er flyttet til København med bopæl på Gråbrødre Torv.   

Herefter følger tre familier som er ejere indenfor en kort årrække, nemlig Ludvig Motsfeld født 1813 i Slangerup sogn og hustru Margrethe Nielsdatter, som boede på gården i 1845, hvorefter Mads Nielsen boede på gården i 1846, og igen med et års interval boede familien Hans Hansen med sin familie på gården i 1847.

Både familien Motsfeld og familien Hjulmands kommer fra Udstrup by, St. Taastrup sogn, hvorfor der måske har været tale om et familieslægtskab. 
Om alle ovenstående har været ejere eller om nogle af dem blot har boet der som lejere, har vi ikke kontrolleret.

1847-1873 (Familien Jens Andersen) 

Omkring 1847 købte Jens Andersen gården, hvilket måske er sket i forbindelse med sit ægteskab med Margrethe NNs datter. 
Jens Andersen blev født i 1813 i Harrestrup, Grevinge sogn og Margrethe blev født i 1817 i Ejby, Københavns Amt. Jens døde i 1873, og samme år solgte hans enke Wilhelmsminde.

Familien Andersen boede altså på gården i 26 år i modsætning til de tidligere ejere, der kun havde gården i nogle få år, hvor flere af dem end ikke havde boet på Vilhelmsminde.
Det er vores skøn at familien Andersen i den lange periode drev landbrug fra gården. Undtagen måske de sidste par år, hvor gården langsomt ændres til en købmandshandel.

1873 til 1883 – Vilhelmsminde bliver til Lille Danmark

Margrethe Andersen solgte i 1873 gården til Hans P. Petersen og Anna H.P. Petersen. 
Familien Petersen var antagelig ikke interesseret i landbrug, men har set mulighederne for at indrette gåden til en købmandsgård, hvor man kunne købe alt fra røgede sild, brændsel og daglige fornødenheder til de mange teglværksarbejdere, der var begyndt at arbejde henne på det nye Frederiksholms Teglværk, der var startet kun to år tidligere. 

Gårdens forandring til en købmandshandel er allerede i kildematerialet nævnt i 1871, hvorfor Hans og Anna Petersen formodes allerede var startet op et par år før de overtog ejendommen.

Fra start var købmandshandlen en succes, da de i de første mange år nærmest havde monopol på al handel i området. Måske af samme årsag blev Købmandsgården kaldt ”Lille Danmark”, da købmandsparret tidligt lærte, at der var efterspørgsel efter alt lige fra en tønde spegesild til snus, brændevin og klæder til de mange teglværksarbejdere, hvoraf mange kom fra Jylland og Sverige. 

Købmandsparret Hans P. og Anna H.P. Petersen ejede gården i 10 år, og solgte den i 1883.

1883 til før 1903 – Carl F. Lund 

De nye ejere var fabrikant Carl F. Lund (f. 1831 i Kbh.) og bogtrykker, Nicolai Cohen (f. 1845), og de får skøde på gården i december 1883.
Allerede i januar 1885 overtager fabrikant Carl F. Lund dog hele gården. 

Udover fabrikant-titlen benævnes han nu også som ’proprietær’. Han boede ikke på gården, men på Rosenvængets Allé, Østerbro. Omkring 1902-03 sælger C.F. Lund gården.

Ca. 1903 til før 1916 – Christensen og Poulsen

Den nye ejer hed F. Christensen. Hvornår han kom og hvor længe han ejede gården er ikke undersøgt, Men det må være før 1910, da vi i skattebogen for 1910/1911 kan læse, at ejeren nu hedder L.J. Poulsen.

Han er indehaveren af købmandshandelen ”L.J. Poulsens Købmandshandel”, som man også kan læse på foto.

Fra hans ejertid ved vi, at teglværkets arbejdere både kalder stedet ”Store Danmark” og ”Lille Danmark”, hvilket dog kun kan gælde selve butikken, da gårdens officielle navn stadigvæk var Vilhelmsminde. 

Hver sommer afholdtes der en stor sommerfest for områdets beboere, som stort set også er Poulsens trofaste kunder. Til de populære sommerfester var købmandens velholdte have åben for offentligheden, hvorfor mange strømmede til for beundrede Vilhelmsmindes smukke have.

1917 til 1935

I skattebogen for 1916/1917 kan man se, at kommis Jens V. Jensen og syerske E.K. Jensen er nye ejere.

Jens er sandsynligvis død før 1919, da man i skattebogen for 1919/20 kan læse, at det nu er detailhandler E.K. Jensen, der er ejer af gården. Forbogstaverne må være forkerte, da vi mener at enken S.E. Jensen stadig er ejeren, hvilket man også kan læse i skattebogen for 1930, hvor hun stadig er ejer. 

Af annoncen fra 1925 ses, at varesortimentet er udvidet, så der nu også blev handlet med kødvarer blandt andet flæskebove og svinehoveder.
På det tidspunkt er Teglværket nedlagt, hvorfor kunderne nu er blevet tilflytterne i de nye boligkarréer (de nye Frederiksholmere), hvilket måske også er årsagen til at butikken nu hedder “Det gamle Købmandshus”.

Efter alt at dømme må enken S.E. Jensen være Vilhelmsmindes sidste ejer indtil gården nedrives ca. 1935, hvilket sker i forbindelse med anlæggelse af Mozarts Plads og etablering af rundkørslen, så sporvognene nu kunne køre helt ud til Musikbyen, der i disse år var under hastig udbygning med store boligkarréer til de mange børnefamilier, som flyttede til Sydhavnen.  

Kilde:
Harald Eriksen notater.

Copyright © 2019
Material published on this website is protected by copyright.
Gengivelse af materialet er kun tilladt efter forudgående aftale og med tydelig kildeangivelse.