Frederikslund og Villa Strandholm – Begge i Kongens Enghave.

Af Per Ekstrøm og Jan Arnt. Web: Søren Sol Meyer – november 2022

Forord
Den stråtækte gård Frederikslund opført omkring 1800 og den store villa Strandhøj opført i 1892 er to forskellige ejendomme, men ligger med kun et par hundrede meters afstand og har en lang række sammenfald i familie- og ejerforhold, hvorfor det giver god mening at samskrive de to ejendommes historie. Vi starter med den ældste:

Frederikslund, fra 1800 til 1818

Ejendommen Frederikslund med tilhørende jorder lå på matr.nr. 5 a med flere i Kongens Enghave, Hvidovre sogn. Gårdens bygninger lå ud mod den daværende Enghavevej, men da vejnavnet og vejføringen er ændret, giver det måske bedre mening at sige, at gården lå midt i boligejendommen A/B Stubmøllegården på Sjælør Boulevard nr. 11-13. Lige vest for den store offentlige legeplads på Sjælør Boulevard, som dog i 2021-22 blev nedlagt, da der skulle bygges overløbsbassin og beplantes som led i den såkaldte Sjælørkile.

Frederikslund er en af Kongens Enghaves første gårde, som med nogenlunde sikkerhed kan dateres tilbage til omkring år 1800. De første år havde ejendommen ikke noget navn, men der er med al sandsynlighed om den ejendom i folketællingen fra 1801, som omtales ”Strandhuse i Kongens Enghave”. Beboet af Niels Nielsen.

Af tingbogen kan man se at Niels Nielsen i 1802 pantsætter ejendommen til købmand Andreas Schrieber. Det fremgår, der er tale om lod nr. 21 i Kongens Enghave, og det er ifølge Undgaards kort fra 1795 jordstykket til det senere Frederikslund. Schreiber overtager kort tid efter ejendommen, som han i 1804 videresælger til Friederich Christian Bech for 3.800 rigsdaler.

Første gang navnet Frederikslund omtales er i en avisannonce i 1809, hvor Bech sælger ejendommen på auktion. Helt ubeskedent har Bech opkaldt gården efter sig selv. Freiderich eller Frederik. Stavemåden tog man ikke så alvorligt.

Frederikslund fra 1818 -1841

De følgende år frem til 1818 er det ikke umiddelbart muligt at klarlægge ejerskabet. Dog er ejendommen i 1814 atter på auktion, og i januar 1818 overtages den af Jacob Diderik Gøtke. I lighed med de tidligere ejere har han heller ikke Frederikslund i lang tid. En panthaver, grosserer Johan Diderich Meyer, overtager ejendommen i flere omgange. Først i 1828 lykkedes det grosserer Meyer at ”slippe af” med Frederikslund, da major Andreas Sehested von Falkenskjold køber den.
I 1828 kan man i avisannoncen, inden Falkenskjold overtager ejendommen, blandt andet læse en beskrivelse af ejendommen:
Onsdagen d. 30. april kl.3 bliver ved auktion 4. og sidste gang til absolut bortsælge uden flere auktioner afholdelse:

Gården Frederikslund beliggende i Kongens Enghave paa Københavns Amt med jorder af hartkorn 3.tdr., 4 skæpper, 1 fjeringkar, samt besætning og avlsredskaber. Jordernes areal er 35 ½ tdr. land, hvoraf 24 tdr agerjord. Resten er god engbund. Til stedet er en betydelig frugt og køkkenhauge m,o, 100 frugttræer. Bygningerne, 5 er i god stand, ere indrettede til en familie udenfor bondestanden, men er også tjenelige for en familie af bondestanden.

Falkenskjold ejer ejendommen frem til sin død som 61-årig i 1841, hvor han efterlader sig hustru og ikke mindre end otte børn.

Frederikslund, fra 1842-1888

Herefter overtages ejendommen af Peter Larsen, der er ejer frem til 1847. ”Landlivet” har åbenbart ikke været noget for Peter Larsen. I peiorden får han 3 børn og kun den sidste er født i Kongens Enghave. Han bliver senere brændevinsbrænder i København.

I december 1845 har Peder Olsen i Valby Sogn indgået ægteskab med Karen Larsdatter. Begge kommer fra den lille bebyggelse Ulstrup i Skelby sogn ved Næstved. De får i ægteskabet 4 sønner:

• Handelsgartner Niels Peter Pedersen født d. 8. maj.1849. Tager i 1889 efternavnet Olsen
• Handelsgartner Ole Pedersen født d. 2. maj 1852.
• Handelsgartner Christian Laurits Pedersen født d. 4. maj1854. Tager i 1908 tillige efternavnet Strandholm efter Pedersen – Opkaldt efter ejendommen Strandholm. Christian ejer sideløbende et mejeri på Nørrebrogade og kaldte sig derfor også mejeriejer.
• Handelsgartner Carl Valdemar Olsen født d. 16.oktober 1859. Levede sin sidste år på Sankt Hans ved Roskilde.

Peder Olsen driver ejendommen som gartneri. Han dør dog allerede i 1864 som 50-årig, i øvrigt samme år som Danmark tabte slaget ved Dybbøl Mølle og efterfølgende mistede Sønderjylland helt op til Gudenå til Prøjsen.

Ægtefællen Karen driver ejendommen videre som Olsens Enke. Af ukendte årsager registreres ejerskabet til hende først i tingbogen i 1877. Måske hænger det sammen med, at Frederiksholm Teglværk var i gang med at etablere sig og undersøge om, der var kalk i undergrunden. De havde købt Karens Minde, men da der ikke var kalk der, solgte de den i 1879 videre.

Om de også har undersøgt mulighederne på Frederikslund, vides ikke, men det kunne tænkes. Her er det konstateret at ejendommen ifølge tingbogen var ejet af en død mand, hvorfor det er blevet rettet.

I 1888 sælger Karen Olsen et mindre stykke af ejendommen, hvorpå Luciemøllen opstilles. En mølle der giver navn til en del af den gamle Enghavevej. Læs mere på Stubmøllevejs mølle. I oktober samme år dør Karen Olsen i en alder af 69 år.

1889-1930 – Villa Strandholm opføres 1892

De fire brødre arver sammen ejendommen med hver en ¼-del. Efterhånden er de alle kommet op i den giftemodne alder, og da gården Frederikslund ikke har plads til så mange personer, er det formodentlig årsagen til at brødrene opfører villa ”Strandholm” på matr.nr. 5 c Kongens Enghave, Hvidovre sogn. 

Villaen lå for enden af Straussvej, hvor denne støder ud i Wagnersvej. Så det nuværende anlæg med græsplæne, blandt beboerne i området kaldet ”Trekanten”, træer og bænke er identisk med den gamle forhave til Strandholm. Det lille vejstykke mellem den trekantede græsplæne og H/F Frederikshøj er resterne af den gamle Enghavevej.

Villaen står efter al sandsynlighed færdig i 1892, da det af tingbogen fremgår, at der i Østifternes Kreditforening bliver optaget et lån på 13.500 kroner.

Villa Strandholm var en stor villa i 2 fulde etager og udnyttet tagetage med stor tagkvist i midten, hvorfor det ikke er utænkeligt, at der har været tre næsten lige store lejligheder.  Ud fra tegning og foto vurderes at huset er grundmuret og opført i røde teglsten med sort tagbelægning, der antagelig har været skifferplader, da man næppe har anvendt tagpap på den lidt imposante villa, hvor man blandt andet også har ofret udskæringer og filigran på gavlens vindskeder.

I villaen boede familierne Niels Peter Olsen i stuen og Lauritz Christian Pedersen på 1. sal mens Carl Valdemar Olsen boede på anden sal. Carl forbliver ugift livet ud.

Niels Peter Olsen indgår d. 30. maj 1890 ægteskab med Thora Seierøe, der er datter af avlsforvalter Carl Seierøe på den nærliggende avlsgård Frederiksholm, hvor der sidenhen blev indrettet børnehjem. Thora føder i 1891 sønnen Kaj Hjalmer Seierøe Olsen.

På gården Frederikslund bliver handelsgartner Ole Pedersen boende med sin familie.

Kaj Seierøe byggede i 1944 ejendommen Wagnersvej mellem Straussvej og Schubertsvej og flyttede kort tid efter ind i nr. 10 på 2. sal i en tre værelseslejlighed. Flere ældre medlemmer af vores arkiv husker endnu Kaj Seierøe, som en meget venlig mand, der ofte cyklede rundt i bydelen og hilste på næsten alle.

Hvordan så området ud

På Franz Šedivýs stik fra 1916 kan vi se et fladt landskab med opdyrkede marker, hvilket også ses på foto fra 1915 med de opstillede neg og med teglværkets skorstene ude i det fjerne. På fotoet bag kornmarken ses en mark med kartofler eller kål, hvilket svarer til de oplysninger vi har om, at man dyrkede både korn og grøntsager på jorden.

Fra den tidligere omtalte avisannonce ved vi desuden, at ejendommen i 1828 var på i alt 35 ½ tdr. land, hvoraf de 24 tdr. var agerjord og resten god engjord og at der var en betydelig frugt og køkkenhauge med omkring 100 frugttræer”.

Helt op til 1970’erne kunne man på de tilstødende marker (Karens Minde arealer), se området opdelt i kvadratiske jordfelter med korn, grøntsager, mistbænke og frugtplantage med æbler, pærer og blommer. Noget alle raske Sydhavnsdrenge vidste, da vi hvert efterår gik på ”rov”. Vi forestiller os, at området omkring Frederikslund har været opdelt nogenlunde på samme måde.

Som man kan se på kortbilag, gik gårdenes marker helt ud til Kalvebod Strand, som dengang lå meget tættere end i dag, da Tippen og andre arealer er opfyldte. Området tættest mod Kalvebod Strand var våde strandenge og græsningsområder for køer og ikke mindst heste.
Så der er ingen tvivl om, at det har været et storslået, roligt landskab med lav horisont, stor himmel og med udsigt ud over det lave vand i Kalveboderne, hvor man på gamle søkort kan se, at der har ligget en del store sten i det lave vand.

Jagt var populært, men forbudt

Det tyndt befolkede Kgs Enghave havde små lunde, vekslende marker og strandenge, hvorfor der både har været småvildt og masser af fugle, som kunne friste jægere og sultne godtfolk. Åbenbart har det været et større problem, siden grundejerne i en avisannonce fra 1883 har advaret om at uvedkommende som antræffes, straffes efter loven! Hvad lovens strenge arm så ville sige, hvis man kom gående med en død hare i jagttasken, melder historien ikke noget om.

1930 Frederikslunds jord sælges

I 1930 sælges Frederikslunds jordarealer til Ejendomsselskabet Frederikslund og gartnerivirksomheden lukker. Kongens Enghave er ved at overgå fra landbrug og gartneri til boligkvarter.

Af folketællingen fra 1930 fremgår, at stueetagen i Villa Strandholm nu er beboet af Niels Peter Olsens søn Kai Hjalmer Seierø Olsen med familie. 1. sal bebos af Christian Lauritz Pedersen Strandholm med familie.

Carl Valdemar Olsen bebor ikke længere ejendommens 2. sal. Af folketællinger kan man se, han er patient på Sankt Hans Hospital. Her opholder han sig frem til sin død i august 1937.

På gården Frederikslund bor enken efter Ole Pedersen, Maren Kirstine Pedersen, sammen med sine 2 ugifte døtre. Maren Kirstine dør i november 1931.

Om Ejendomsaktieselskabet Frederikslund

I 1930 var de to ældste brødre allerede døde. Ole i 1920 og Niels Peter i 1924. Den yngste bror Carl Valdemar var syg, og den sidste bror Christian havde rundet de 70 år. Han havde derfor ikke store muligheder for at drive gartnerivirksomheden videre alene.

Frederikslunds jorder sælges derfor til det nystiftede ejendomsaktieselskab ”Frederikslund”, som havde til formål at erhverve fast ejendom, opføre beboelsesejendomme, væsentlig med mindre lejligheder og forvalte disse ifølge. Selskabets formål fremgår af Registreringstidende for aktieselskaber fra 1929.

Mulighederne for at gøre en god forretning var helt klar. København led af udbredt bolignød med mange ældre forfaldne lejligheder og en stadig voksende skare af mennesker på grund af mekanisering i landbruget, hvorfor landbefolkningen var tvunget ind til de store byer, hvor arbejdspladserne var.

Tiden stillede krav om funktionalisme med flere og bedre lejligheder. Kompromisset blev mindre og bedre indrettede lejligheder, så pladsen blev udnyttet optimalt. I Kongens Enghave var der både plads, lys og luft til at opfylde disse krav.

I personkredsen, der stiftede selskabet, var blandt andet landsretssagfører Anton Hjuler. Han var bror til arkitekten til Elliot Hjuler, der tegnede rigtig mange af Musikbyens ejendomme. Christian Lauritz Strandholm indgik både stifter og bestyrelsesmedlem i selskabet.

Af tingbogen kan man se at handelsprisen for gården var kr. 330.000. I nutidskroner svarer det mellem 50-60 millioner. Kongens Enghave overgik fra landbrug og gartneri til boligkvarter.

Møbelhandel på Frederikslund og byudvikling

Fra omkring 1926 har der været møbelhandel og møbeludstilling på gården Frederikslund og i den tilhørende lade.
Møbelhandleren, som hed Kaj Jørgensen, havde ikke sine populære udstillinger på selve gården, men længere nede mod skraldemandskroen og ud mod Enghavevej. I Frederiksholm Avis årgang 1937-38 kan ses, at udstilling og salg skete fra ”Den Gamle Lade”, hvilket kun kan være den langstrakte træbygning, der ligger på samme matrikel lige vest for gården. 

Møbelhandler Jørgensens salg og udstilling af møbler inkl. sommermøbler var ret kendte. Ja, så kendt og populært at der ikke kun kom folk fra Sydhavnen og Valby, men helt inde fra København, hvorfra de cyklede og travede ud for at se møbler og udstillingen hos ”Møbelhandleren på Enghavevej”

I 1936 nedrives Frederikslund på et tidspunkt, hvor anlæg af Musikbyens kloakker, belysning, veje og nye boligkarréer allerede havde været i gang i flere år.

På grunden hvor gården Frederikslund lå, opføres i 1939 ejendommen Stubmøllegården tegnet af arkitekt Herman Einar Axel Figgé (1894-1953).  Af byggesagen i Københavns Arkiv kan man se han anvender betonelementer af Formeta beton ligesom byggestilen afviger fra den som arkitekt Elliot Hjuler anvendte.

Som tidligere oplyst stod Axel Hjuler bag ejendoms- og udviklingsselskabet Frederikslund A/S, og det var samtidig så heldigt, at hans bror Elliot var uddannet arkitekt og i øvrigt en dygtig illustrator.
Arkitekt Elliot Hjuler (1893-1968), fik som nævnt opgaven med at tegne nogle af Musikbyens første boligkarréer langs Mozartsvej. Blandt andet Sønderstrandhus i 1932, Straussbo i 1933, Strandholmhus I og II i 1934, Tjørnegården 1935 og Seierøhus i 1936. 
Alle boligkarréer af rimelig god kvalitet med deres altaner og røde tegltage, der kendetegner og sammenkitter kvarteret.