Den Svenske Sten i Valbyparken
Tekst Jan Arnt og web Søren Sol Meyer – 16. februar 2023

Danmark er et land uden høje bjerge, men så har vi heldigvis flot svungne bakker og masser af granitsten, hvor nogle af dem endda har en anseelig størrelse. De mange granitsten i Danmark skyldes istidens vældige ismasser, som både for 10 og 20.000 år siden skubbede og masede dem ned fra Norge og Sverige.
Mange af de største granitsten er elskede og kendte, ikke mindst Damestenen ved Hesselager på Fyn, som er Danmarks største med sine 46 meter i omkreds, højde på 10 meter og vægt på 1000 tons. Tidligere kunne man kun se den øverste del af Damestenen, men for at man kunne se stenen i sin fulde størrelse har nogle kloge folk fundet ud at grave jorden væk med det resultat, at folk valfarter til stedet.

Heldigvis har Sydhavnen også sin ikoniske granitsten, der står som vartegn ved hovedindgangen til Valbyparken.
Ganske vist ikke så stor som Damestenen, men dog over 4 meter høj og 5 meter i bredden, hvilket giver et imponerende volumen og tidligere virkede som en magnet for børns trang til at klatre og lege bjergbestigere.
Stenens fulde størrelse kunne man tidligere se, men desværre har Københavns Kommune for 20-30 år siden fyldt jord omkring. Nogle mener, at stenen blev flyttet, da man anlagde Poppelalleen og i forbindelse med flytningen gravede man stenen længere ned.

Jorden omkring stenen bør fjernes   

Men uanset om man har fyldt jord op eller har flyttet den og gravet den ned, så har ændringen medført, at det tidligere stolte vartegn og lille ”bjerg” i dag er skrumpet ind i både størrelse og tiltrækningskraft, hvilket mange er kede af. En stor fejl, som der stod i en lokalavis, og som man bør rette op.
Når man i dag taler med folk, der er vokset op i Sydhavnen, og talen falder på STENEN, får de fleste julelys i øjnene og taler om fantasifulde lege og bjergbestigning på den store sten, som mange kalder ”den svenske sten”.
Stenen har flere gange været omtalt på diverse Facebook opslag, og hurtigt myldrer det med historier om stenen som et ikonisk vartegn og om ”bjerget”, der skulle bestiges samtidig med at mange beklager, at stenen ikke længere har samme tiltrækningskraft, da jordopfyld har ødelagt drømmen om barndommens stejle klippe, der skulle besejres. 

Selv har jeg med kammerater flere gange haft konkurrencer om, hvor hurtigt man kunne komme op på toppen. Og bare det at sidde på toppen og se ud over parken var en konge værdig. I dag ses aldrig børn på toppen… for herregud, nu er det jo bare en stor marksten.
Lykke ville derfor være, hvis Købehavns Kommune ville fjerne jorden omkring stenen, så vi igen kan opleve den i sin fulde magtfulde størrelse, og måske atter få børn til at drømme om leg og bjergbestigning.   

Hvor kommer stenen fra og hvor blev den fundet  

Oprindelig lå stenen slet ikke i Valbyparken, men 1,5 km derfra ude ved Københavns tidligere fiskerihavn, der indtil 1947 lå ved Tømmergraven ikke langt fra, hvor Københavns Roklub ligger. Stenen lå godt gemt, men under udgravningen i 1931 til Fiskerihavnen dukkede den op af dyndet!
På grund af stenens størrelse foretog man nogle feltundersøgelser, og under disse studier, blev stenen kategoriseret som en ”Bornholmsk stribede granit”, hvilket kan læses i Milters ”Nordøstsjællands Geologi” fra 1935.
Omkring 1981 blev stenen atter undersøgt, og her konstaterede Erik Schou Jensen fra Geologisk Museum, at stenen ikke stammede fra Bornholm… Men var af granitisk gnejs dannet for 18 millioner år siden et sted oppe i Mellemsverige. For den ikke geologisk kyndige kan oplyses, at Gneis er en metamorf bjergart, som er dannet af en eller flere andre bjergarter efter at have været udsat for stort tryk og varme.
Det oplyses endvidere, at den gamle gneissten blev dannet for ikke mindre end 18 millioner år siden, hvorefter klippeblokken på et tidspunkt for mindst 20.000 år siden har revet sig løs fra grundfjeldet et sted i Mellemsverige, hvorefter de vældige ismasser har skubbet klippeblokken de mange hundrede km frem til det sted, hvor Københavns Fiskerihavn mange tusinde år senere skulle anlægges.
Oprindelig har klippeblokken været større og mere kantet, men under stenens lange rejse i ismasserne er den formet og rundet, ligesom der på stenen ses skurestriber på hele tre sider, som isens bevægelser har afsat i den hårde gneis. At der er skurestriber på tre sider er mere end de fleste andre kæmpesten, der normalt kun er skurestribet på en og højest to sider.  
På nettet kan ses oplysninger om, at stenen skulle veje over 70 tons og måle over 4 meter i højde og over 5 meter i bredden. Om disse tal er korrekte skal være usagt. 

Stenen kom til Valbyparken 1959

Da den gamle fiskerihavn blev rømmet og der skulle bebygges, syntes kommunen, at den store sten lå i vejen og besluttede, at den skulle springes i mindre stykker.  Heldigvis havde kommunen en visionær stadsgartner, der mente at den kunne pynte og fungere som vartegn ude i Valbyparken, som var indviet lige før krigen i 1939. Tak til ham!
Hans synspunkt vandt gehør og i 1959 blev stenen lastet på en blokvogn med 8 store hjul og kørt ud til Valbyparken, hvor den blev læsset af lidt til højre for indgangen og lidt bag den populære iskagekiosk, hvor der på gode sommerdage var køer. Det samme var der ved vandposten, der stod til venstre for indgangen.

Jo, Valbyparken har altid været et både smukt og spændende sted. Og så er Københavns største park anlagt både på en gammel losseplads og den gamle Valby Fælled, som var de lavtliggende strandenge langs med Kalveboderne, hvor valbybønderne høslede vinterfoder til kongens stalde.

Parken blev indviet i 1939 og har siden udviklet sig med blandt andet den berømte Rosenhave, 17 Temahaver, badestrand, søer, naturlegeplads og discogolfbaner… Ja, man mangler kun igen at kunne se den imponerende 18 millioner år gamle sten i sin fulde størrelse.

Efterskrift
På GeoCenter Danmarks (GEUS) hjemmeside kan læses mere om kæmpesten i Danmark blandt andet også om kæmpestenen i Valbyparken, hvorfra er sakset:
Den Svenske Sten er stribet på to leder, der hver især fortæller to kapitler af stenens historie. På afstand og tydeligst på stenens østside (forside) ses en svagt hældende stribning i stenens længderetning i form af furer eller ridser. Disse striber kaldes skurestriber. De opstod under stenens rejse med indlandsisen. Enten har isen trukket stenen henover et underlag med andre sten og derved slebet undersiden. Eller også kørte stenen fast i underlaget, og isen bevægede sig henover og lavede striber på oversiden. Skurestriber findes på hele tre sider af Den Svenske Sten, og det er mere end de fleste kæmpesten, der normalt er skurestribet på én og højest to sider. For eksempel har Hvissingestenen skurestriber på oversiden medens Skovlide-stenen kar skurestriber på to sider.

Betragter du Den Svenske Sten helt tæt på, åbenbares en omtrent lodret stribning – eller foliation, som geologerne kalder det. Stenens mineraler har fælles orientering og ses som sorte og hvide striber. Ensretningen opstod under højt tryk dybt i jordskorpen. Udgangsbjergarten har muligvis været en granit, da Valbyparkens kæmpesten ligesom en granit består af mineralerne feldspat og kvarts i lyse farver isprængt mørke mineraler. De mørke mineraler ses som korte punkterede slirer. Det høje tryk har omdannet granittens puslespilsmønster til en sliret gnejs.