SV FOLKEBLAD 1999 nr. 1
1ste Skt. Georg – Bavnehøj Gruppe
Et fotofrafi: Vibeke Frederiksen.
Vi kommer ind ad lågen på Hammelstrupvej, fotografen og jeg. Der er en flisebelagt gang mellem plankeværket og en sortmalet hytte, som ligger parallelt med Hammelstrupvej, kommet forbi denne sorte hytte, skrår vi over mod en dør i gavlen på en rød hytte. Her banker vi på, men indenfor er der endnu en dør med små ruder og et indvendigt gardin. Lokalet minder mig om, da jeg begyndte at gå i skole i 1948. Det var i barakkerne, der lå på Tranehavevej og hørte med til Bavnehøj Skole.
Vi skulle møde en fru Frederiksen. Det er mig, svarer Vibeke Frederiksen, der er gruppeleder for 1ste Skt. Georg – Bavnehøj Gruppe. Er I fra Sydvest Folkeblad? – Det var vi.
Gruppeleder: Vibeke Frederiksen“Man kan bytte om på rækkefølgen og kalde det »Bavnehøj Gruppe -1ste Skt. Georg«”, fortæller hun. “Det kan drengene bedst lide!” Den røde hytte stod i Bavnehøj, da Vibeke Frederiksen i 1948 begyndte at hjælpe til der. Hytten har på et tidspunkt været brændt, men er bygget op igen. Pigerne kommer fra Bavnehøj Gruppe og havde deres røde hytte med. Drengene boede i den sorte hytte, som er omkring 80 år gammel. I 1972 foreslog man, at begge korps (drenge og piger) blev slået sammen – deraf navnet.
Ture
Spejdergruppen har været i Østrig, i Norge, i Sverige og i Prag; men den har også været på Bornholm. Turene er fælles med små og store. Sådan har det været i den tid, hvor de har været slået sammen. De store kommer i teltlejr, og de små indendørs. Det gør, at store og små fungerer godt sammen.
“Nu har vi ikke sådanne ture hver eller hver anden dag, som nogen måske tror. Når det er forår, sommer og efterår, er der mange, der skal enten på ferie eller andre steder. Men vi har fællesmøder her i lejren, hvor vi ser videofilm, hører om lejren og får lidt at spise og drikke. Lige før sommerferien havde vi en grillaften, hvor vi slog teltene op, og de store drenge og piger gik i gang med at bygge en tømmerflåde. Det er jo det, man kalder »gammeldags« spejderarbejde, men vi laver også »nutidigt« spejderarbejde. Det er man nødt til i dag, for børnene er anderledes end dengang”, siger Vibeke Frederiksen.
Gruppen
“Vi har spejdere, der er op til 22 år, og en leder på 37, som har været her i 28 år. Jeg tror, vores ældste spejder har været her i 12 år, og vi har et par stykker, der har været her i 10. Vi havde en tropsfører, som lige er »hoppet af«, fordi han bor i Kirke Såby, men han har været her i 32 år. Jeg begyndte som spejder i Folehaven og kom så herud. Pigegruppen stiftedes i marts måned for 54 år siden, og jeg har også selv været i spejderbevægelsen i 54 år”.
“Det ka´ man ikke se på dig”. “Nej, men jeg er nået op i alderen. Men nu vil jeg ikke sige, hvor gammel jeg er!”.
“Nej! nej! Det skal du heller ikke!”
“Så har vi nogle gamle spejdere, der er omkring de 40 og opefter. Dem har vi et godt samarbejde med, og de støtter og hjælper os med vore aktiviteter. Vi har to, som har været her i 41 år. Den ene går og ordner haven. Så der er funktioner hernede i alle ender og kanter, kan man sige. Så har vi vores kasserer, Ole Bjeldving. Vi kalder ham også for »Hytteformand«. Han er så utrolig hjælpsom, og vi kan ringe til ham, hvis der opstår nogle problemer. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis ikke vi havde ham”.
“Der er en god forældregruppe, som bakker os op, og vi har en styrelse hernede, som er utrolig sød og hjælpsom. Der er altid nogle, der gør lidt mere. Når vi skal på weekendtur, er der nogle, der siger: »Vi kommer med i weekenden«. Så køber de ind og hjælper os med vores habengut, så vi kan komme af sted – sådan er det. Jeg synes, vi har et godt hold. Det er dejligt at have både forældre og styrelse, man kan henvende sig til”.
Vil gerne være flere
“Jeg kommer selv fra Valby, og spejderne kommer fra Valby, Rødovre, Hvidovre, Frederiksberg, Brøndby – og selvfølgelig Sydhavnen. Vi er ca. 30 stykker, men vi vil gerne være nogle flere. Man kan sige det på den måde, at nu fx sidste gang kom der fem nye, men vi ved aldrig, om de kommer igen. Det er jo ikke sikkert, at de er interesserede i at fortsætte. Men så kan man også sige, at vi mangler ledere til at beskæftige dem – hvis der er nogen, der har lyst til sådan noget? Der er måske mange, der gerne vil være ledere, men så er der ansvaret, hvis man må sige det sådan”.
“Jeg må sige, at vores patruljeledere – de få stykker vi har – er vældig gode til at bakke op, og vi har patruljemøder, hvor vi sammen tilrettelægger de fleste af vore gøremål. Det fungerer fint, men derfor kan vi jo godt bruge nogle gamle spejdere – som mig”.
Inde på lejrgrunden ligger et skur med en kuppel på taget, og Vibeke Frederiksen forklarer, at det er HT´s toiletbygning. HT fik det til toilet, da endestationen blev lavet, og der blev mindre plads, men Vibeke Frederiksen – eller Frede, som hun også bliver kaldt – slår alligevel fast, at de er lykkelige for at have linie 3 lige uden for døren! “Men nu ved jeg så ikke, om du er tilfreds med de informationer, du har fået”, siger Vibeke Frederiksen.
“Jeg kan ikke komme i tanker om mere – Nej, men det var også det, du ville vide”.