SV Folkeblad 2001 11
Harald Eriksen 

---

Frederiksholm karréerne – AKB & Sporvognen: 

 

---

Det var egentlig meningen, at jeg (Harald Eriksen) ville vide noget om, hvilke forretninger der har været herude på bl.a. Borgbjergsvej og Mozartsvej omkring 1920´erne, 30´erne og 40´erne, men dem kunne Ina, Gudrun, Grethe og Allan fra Pensionistklubben Frederiksholm ikke rigtig huske, så vi kom til at snakke om nogle andre historiske ting fra Kongens Enghave.

Ina fortæller fra dengang, hun boede i Peter Sabroes Gade nr. 11:
»Jeg kan huske dengang, da jeg gik i skole, da badede vi ude i Gasværkshavnen. Jeg kan se det for mig, hvordan der så ud derude, men jeg kan bare ikke forklare det«.
Når du nu nævner Gasværkshavnens badeanstalt, hvad så med Sønderstrand, som jo også var en badeanstalt?
»Ja, der var de to badeanstalter herude, og de lukkede nogenlunde samtidig på grund af vandets forurening. Man var bange for sundhedsfaren«.

Nu snakker pigerne lidt i munden på hinanden. »Der sejlede også en båd ud til Sønderstrand. Det var Havnens Motorfærger eller Havnerundfartsfærgerne, som hører under DFDS, og den lagde til nede ved Fordfabrikken, så vi kunne sejle ind til byen med den, hvis vi havde lyst«.
NB: Nota Bene: Gudrun: »Jeg kan huske, at vi rendte og pillede koks ude ved Valbyparken«.
Ina: »Det var ikke der, det var nede i Sydhavnsgade, der blev pillet koks«.
Gudrun. »Jeg har da også pillet koks derude«. 
Ina: »Det var jo, når skibene kom ind med koks eller kul, og kulkranerne lossede skibene, at de på vejen ind til kokspladsen, der som regel var indhegnet med et plankeværk, tabte nogle koks«.
Gudrun: »Jeg mener, at Valbyparken er bygget på en losseplads«.
Ina: »Det er den også, der ligger jo en masse skidt og møg derude«.
Gudrun: »Ja, det er jo, når der bliver gravet, jorden bliver vendt, så kommer det op. Men det er jo vanvittigt, efter det har ligget der i så mange år«.
Ina. »Der er sket store forandringer herude i Sydvestkvarteret, det må jeg sige«.
Enghavevej, Hvf. Rosenhøj og Frederiksholm
Gudrun: »Der skulle også have ligget en mølle nede ved Stubmøllevej. Ina – kan du ikke huske den?«
Ina: »Nej, jeg kan ikke huske den. Det var før min tid«.
Gudrun: »Det er jo helt utroligt. Der har engang stået en stubmølle dernede. Og det skulle netop være fra den, at Stubmøllevej er opkaldt. Men, Ina – kan du så ikke huske, at der lå en tømmerhandel nede ved Mozartsvej, der hvor Irma er nu ??” 

Ina: »Nej, jeg kender ikke ret meget til det derude. Men dengang, da jeg var barn, var der ikke noget, der hed hverken Borgbjergsvej, Glucksvej, Mozartsvej, Stubmøllevej eller Ellebjergvej. Jeg kan nemlig huske, at den hed Enghavevej hele vejen fra Vesterbro og ud til Køgevejen«. 
Gudrun: »Jo, der lå en mægtig stor tømmerhandel nede på hjørnet af Mozartsvej og Rubinsteinsvej, men den blev nedlagt, da jeg var en 18-19 år. Så et stykke tid efter blev den store ejendom med Irma og banken bygget«.

Var der nogen forretninger på Enghavevej da du var barn, Ina?
Ina: »Nej, der var ingen forretninger på Enghavevej, da jeg var barn. Der var bare marker«.
Allan: »Dengang var der også en havekoloni, som hed »Rosenhøj« nede ved Valbyparken. Men den blev flyttet ud til Kettegård Allé i Hvidovre. Det skete i 50´erne. Den lå ellers nede ved Hammelstrupvej – når man lige kom over åen – så lå den på højre side ved siden af Hvf. Kalvebod«.
Ina: »Jeg kan huske navnet »Rosenhøj«, men jeg kan ikke huske, hvor den lå. Det er en skam, at man ikke har nogen billeder fra den tid, herudefra«.
Grethe: »Da jeg flyttede herud, var der kun linie 3. Den havde endestation oppe i Frederiksholm, det der nu hedder Sydhavns Plads«.
Allan: »Ja, og der var et rødt træskur«.
Grethe: »Ja, det er rigtignok, og der var en cigarforretning eller kiosk, som det hedder i dag. Og sporvognen kørte ind i en sløjfe rundt om træskuret, og ved siden af kiosken var der et lille, hvidt ishus lige ved stoppestedet. Til højre for sporvognssløjfen var der en lav »bazarbygning« med bl.a. Centralcaféen«. 

Sporvognen og AKB
Ina: »Jeg kan huske, dengang var det kun hver anden 3´er, der kørte ud til Frederiksholm. Resten stoppede på Enghave Plads. Det var tit, når jeg havde været med mine forældre inde hos min farmor i Løngangsstræde inde i byen, når vi så tog hjem, så var klokken som regel over tolv, og så måtte vi gå hjem fra Enghave Plads. Jeg kan huske, jeg var jo ikke ret gammel, at jeg gik med min mor og far i hånden, og jeg sov nærmest på grund af det sene tidspunkt. Og det skete mere end en gang, at vi måtte gå hjem fra Enghave Plads«.
Gudrun: »Det skulle man lige byde borgerne i dag. Men dengang kostede det vist 10 øre at køre med sporvogn, og 10 øre var jo mange penge dengang«.
Ina: »Ja, 10 øre for »en ligeud«, og jeg havde ellers altid en 10-øre liggende i mit penalhus. Det var til sporvognen, hvis det regnede, når jeg skulle i skole. Og jeg kan huske engang, hvor det var fint vejr om morgenen, da jeg gik i skole, og så var jeg kommet til at solde for 10-øren. Og selvfølgelig regnede det noget så uforskammet, da jeg skulle hjem. Jeg blev så våd, så våd … ha, ha og så fik jeg en ordentlig skideballe, da jeg kom hjem«.
Grete: »Og dengang kunne man jo ikke købe regnhætter«
Allan: »Ja, tænk, der kunne man få »en ligeud« for 10 øre, og en »omstigning« kostede 20 øre. Og så steg den til 25 øre«.
Gudrun »Der var nogle gange om vinteren, at sporvognene var frosset, når vi skulle på arbejdet. Så sad man der og klappede næver i et forsøg på at få varmen. Man havde jo heller ikke alt det varme tøj, som man har i dag«.

SV Folkeblad 2002
Frederiksholm – AKB og Sporvognen II
Pensionistklubbens kasserer, Arne Åkerlund, kommer over til vores bord med et par bøger i hånden, og han peger på den største af dem: »Denne her er en afhandling af Jacob Reddersen, og denne her«, Arne viser os den mindste af bøgerne, »er kommuneinformation. Den må du godt få, hvis du vil have den. Men denne her«, siger Arne og peger på den tykke bog på bordet, »giver jeg ikke fra mig. Jeg fik den i 1993 til AKB´s 80-års-jubilæum«. 
Jacob Reddersen har skrevet en ph.d.-afhandling om bydelen, der i sin tid blev kaldt for »Arbejdernes Hellerup«. Jacob Reddersen var administrationschef i bydelsrådet, og afhandlingen hedder: Forvaltning af et bykvarter i forandring. Statens Byggeforskningsinstitut 1993.
– De ældste af AKB´s ejendomme herude er dem, der ligger på P. Knudsens Gade mod Enghavevej. Det er karré 1 og 2. Hver gang man byggede en ny karré, fik den det efterfølgende nummer, fx har ejendommen her med Frederiksholm Pensionistklub nr. 3, og den ejendom på Borgbjergsvej, hvor Enghave Bio lå, og hvor Fakta nu ligger, har nr. 6. Den blev bygget i 1937, og inde i gården lå Sydhavnens Politistation. Her blev karréen bygget uden om politistationen, som senere flyttede til Molbechsvej i Valby, og bygningen blev lavet om til børnehave. Karré 5 ligger der, hvor nærpolitistationen havde til huse, fortæller Arne Åkerlund.

Kirkesøen
– Den lille sø »Kirkesøen« og området ved Hvf. Frem på P. Knudsens Gade hørte jo med til Frederiksholms Teglværk (101871-1918 red.). Dengang gik søen helt over til banelinien, men under arbejdet i lergraven kom man til at ramme en vandåre, og vandet brød igennem. Man fyldte så den del af søen op og stampede den af ved P. Knudsens Gade, og der blev så den lille sø tilbage. Jeg er dødsikker på, at årsagen til, at man byggede en meget lav bygning, var, at den blev bygget ovenpå den gamle sø. Det er jo den bygning i Wiinbladsgade, hvor Børnegården Frederiksholm ligger. Nede på bunden af søen ligger der en hel del materiale, som de ikke nåede at få op. Det er bl.a. nogle cykler, fortæller Arne. 
En af tilhørerne siger: »Kirkesøen bliver jo kaldt Den Mystiske Sø. Der skulle også være faldet en hestevogn derned«.
– Ja, og der har også været faldet et arbejdstog derned. Teglværket havde jo lagt et spor derud, så arbejdstoget kunne komme ud til lergraven, men Teglværket blev jo nedlagt. Det havde ellers leveret sten og tegl til mange bygninger i København bl.a. til Frederikskirken.

---

---

Havekolonierne

Den første haveforening herude var Kalvebod, der startede i 1920, og Hvf. Frem startede i 1923, og i 1925 kom Hvf. Frederikshøj, og endnu senere i 1948 kom den største haveforening, som var Mozarts Haveby.
I Ny kgs. Enghave begyndte man at opføre husene i 20´erne, men haveforeningen først blev officielt grundlagt i april 1940. Der er nogle få haver tilbage langs Spontinisvej. De fleste blev nedlagt i 60´erne. Og de sidste, der blev nedlagt var dem nede for enden af Grønrisvej. En haveforening, der hed Rosenhøj, blev flyttet ud på hjørnet af Hvidovrevej og Kettegård Allé bag ved Sønderkær Skole. 
Men da man i 1972 skulle bygge Hvidovre Hospital, købte man – eller eksproprierede – hele den store haveforening. De nedlagde den simpelthen. Og dernede hvor taxa har holdeplads – altså på Kettegård Allé ved Hvidovre Hospital – lå haveforeningen Rosenhøj.
Fælles for alle beboere i haveforeningerne var, at de kun havde tre måneders opsigelse, fordi kommunen, som ejede jorden, så kunne bygge ejendomme på grundene.

Linie 3
Jeg flytter over til et andet bord, hvor bl.a. Ina og flere medlemmer af klubben sidder og spiller ludo. Jeg får lov til at afbryde deres spil et øjeblik og spørger den mandlige ludospiller, Thorvald:
Du sagde noget om linie 3´s endestation.
Thorvald: »Ja, oppe ved Sydhavns Plads, der vendte 3´eren«.
Ina: »Og dengang hed det Frederiksholm, men det er jo mange år siden, at den havde endestation deroppe, og længere udad Enghavevej (10nuværende Borgbjergsvej) var der ikke andet end marker«.
Thorvald: »Der var også et jernbanespor i Sydhavnsgade, men det er jo blevet nedlagt«.
Ina: »Ja, det var godstoget, der kørte derud med gods til fabrikkerne, der lå derude. Det kunne være med biler eller traktorer til Fordfabrikken«.

2 Fotografier “VANDHULLET” – efter 1927 med byggeriet af Frederiksholm Menigheds Menighedshus = Den Såkaldte “Kirkesøen fotograferet i 1918 fra kolonihavehusene. Forhaverne og det hvidmalede stakit langs P. Knudsens Gade udgør måske en del af forklaringen på, at udtrykket “Arbejdernes Hellerup”´ opstod. Privat foto 
Teglværket i drift omkring århundredskiftet. Her udgravning af ler i lergraven ud mod spærredæmningen. Teglværket benyttede maskiner til gravearbejde og producerede maskinstrøgne sten. Produktionen havde industriel karakter.

---