Harald Eriksen – SV Folkeblad 1996 6

Da jeg skulle begynde at gå i skole i sommeren 48, var Ellebjerg Skole ikke bygget færdig endnu. Derfor måtte vi begynde i træbarakkerne, der lå på Tranehavevej i Bavnehøj på det sted, hvor Bavnehøj Menighedsbørnehave nu ligger. Nogle af barakkerne var lysegule, og nogle var grønne. Fælles for dem alle var, at der var indgang på midten af langsiden, og at de var opdelte med to klasseværelser i hver barak, et i hver ende. Skolegården lå imellem og var faktisk omkranset af barakkerne.

Det er egentlig ikke så meget, jeg kan huske derfra eller fra min skolegang. Det er immervæk et stykke tid siden. Men jeg kan huske, da vi skulle flytte hen på Ellebjerg. Jeg mener, at det var efter et halvt års tid eller måske mere; vi gik i hvert fald stadig i første klasse. Vi blev samlet klassevis ovre i den store Bavnehøj Skolegård på Natalie Zahles Vej. Da der så var kommet orden på geledderne, gik vi klassevis i en lang række med klasselæreren – eller frøkenen – forrest. For resten hed vores klasselærer igennem alle syv år Hr. Tofteskov.

Nå, men vi kom ind på Ellebjerg og fik vores klasseværelse samt fik lidt at vide om vores nye skole.  Vi fik fri resten af dagen. For os, der kom fra barakkerne, var det en ret stor skole med to gårde; en for første og anden klasserne og en for de større børn.
Hvor mange klasseværelser der var, kan jeg ikke huske, men o.k. de fleste ved jo nok også, hvordan Ellebjerg Skole ser ud. Jeg husker, at der var to gymnastiksale; en i forgården og en i den »lille« gård.
Biblioteket lå dengang i stueetagen i hovedbygningen. Senere blev det nuværende bibliotek bygget. I øvrigt fik skolebetjenten med sin familie en tjenestebolig i biblioteksbygningen.

Om morgenen, når vi mødte klokken otte, skulle vi op til morgensang. Vi stillede op på række i gården og gik så klassevis op til aulaen på første sal. Vi stod og pludrede lidt, indtil inspektøren entrede talerstolen. Så blev der musestille. Jeg kan ikke huske ret meget ang. skideballer eller foredrag eller, hvad inspektøren hed, men han var en lille, rund hvidkrøllet mand med briller på 55-60 år.
For det meste skulle vi bare synge en sang fra sangbogen, som vi altid havde med i mappen sammen med de andre bøger. Sommetider havde han et eller andet »på hjerte«. Herefter gik vi til vores klasseværelser og begyndte skoledagen.
I de første år (fra første til og med femte) gik piger og drenge i samme klasse, mens sjette, syvende og eventuelt ottende klasse udelukkende var pige- eller drengeklasser (Jeg ved ikke, om det stadig er sådan).
Vi var 35-36 elever i hver klasse. Bordene med bænke eller stole stod i tre rækker i værelset (vinduesrækken, midterrækken og dørrækken) med seks borde i hver, og så sad vi to ved hvert bord. Det var jo normalt, at enten to piger eller to drenge sad sammen. Men på et tidspunkt – jeg kan ikke huske, om det var i tredje eller fjerde klasse – fandt vores lærer, hr. Tofteskov på – da der var et par af drengene, der snakkede for meget – at en af de to drenge skulle bytte plads med en af de to piger, der sad foran. Sådan gik det til, at alle drengene efterhånden blev sat sammen med en pige.
Det var en af måderne at få os til at holde kæft på. Det kunne også være, at vi pludselig skulle hive vores kladdehæfter frem og skrive diktat, som han læste op i et hurtigt tempo – eller en lussing. Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, hvis det var nødvendigt. Jeg husker engang – vi sad vist og læste eller tegnede ,at Hr. Tofteskov pludselig rejste sig op fra katederet og styrtede ned til næstsidste bord i midterrækken, hev Rene op til katederet, pressede hans hoved ned mellem knæene og gav ham to-tre endefulde. Jeg tror, det var fordi, han havde siddet og irriteret ham i længere tid. Det var vist også den eneste gang, jeg så nogen få en endefuld i skolen. Ellers var det mest, som før skrevet, en lussing eller en »sveder«, man blev straffet med.
I sjette og syvende klasse var vi nu kun drenge, som var samlet fra vores og to andre klasser.
Lige efter, vi var begyndt i syvende klasse, kom vi endelig på skolens feriekoloni, der lå i Kalvehave ved Præstø – nede ved Mønbroen. Det var sammen med to af skolens lærere, hr. Leth og hr. Sørensen. Vores klasselærer ville ikke med os derned. Vi lavede nok for meget larm og spektakel, så han ikke turde stole på os.

Jeg kan ikke huske, om det var to eller tre uger, vi var dernede. Det var jo ellers normale skoledage, men de var dog anderledes. Vi skulle bl.a. føre skema over vejret, og vi skulle skrive om vores udflugter til bl.a. en bondegård, som hed »Urnefrugård«, og til kirken i Kalvehave, til »Gåsetårnet« i Vordingborg og til Møns Klint. Endelig skulle vi skrive om havnen i Kalvehave, hvor vi tog ned og badede. Derfra sejlede også en lille færge over til Møn.
Selve feriekolonien var nærmest en stor toetages villa med et udhus, som blev brugt til sovesal ligesom førstesalen i villaen, og der var så »klasselokale« i stuen. Foran huset var der en mindre græsplæne. Bagved var der en større, der gik helt ned til vandet, hvor der også var en badebro, som dog ikke blev brugt til at bade fra, da bundforholdene i vandet ikke var så gode. Men vi kunne da nyde udsigten over til Mønbroen.
Nå, men tilbage til skolen. Jah, hvad kan jeg ellers huske. Jo, så var der skolehaverne. Jeg ved heller ikke, om de eksisterer mere, men det gør de vel nok. Det var naturligvis efter skoletid, at vi mødte i skolehaverne og selvfølgelig kun de, der havde lyst til at få jord under neglene. Dengang kostede det 50 øre for de små haver og 1 kr. for de store. Vi begyndte med at lægge kartofler, som vi selv skulle have med hjemmefra. Senere såede vi persille, gulerødder, rødbeder, ærter, græskar og sylteagurker. Blomsterne såede lærerne for os, da de ellers var bange for, at frøene ville flyve rundt over det hele.
Det var to af lærerne fra skolen, som stod for haverne, hr. Peter Andersen, og til at begynde med var det hr. Haubirk, der assisterede. Senere var det hr. Enggård. Hen mod efteråret kunne vi så begynde at høste vores grønsager og tage dem med hjem til vores forældre.
De fleste i klassen gik ud af skolen fra syvende klasse. Der var dog nogle enkelte, som tog ottende klasse med. Der var også et par stykker, som allerede i sjette havde bestået eksamen til mellemskolen og fortsatte der endnu nogle år. Jeg var en af dem, der sluttede efter syvende til sommerferien 55.
Endelig ud af skolen. Aldrig mere have lektier for. Aldrig mere skrive diktat og aldrig mere være stille i timerne. Joh, det var sandelig en stor dag.