Jørn Christiansen fortæller.

SV FOLKEBLAD 1997 –  4

JC: »Min far var skraldevognmand. Det var jo hestevogne dengang, og min bror Børge blev også skraldevognmand. Efter min fars død i 1939 hjalp jeg min bror på skraldevognen. Jeg var ikke mere end 16-17 år. Men det gjorde jeg ikke ret længe; jeg kunne ikke holde til det i benene, så vi blev enige om, at jeg holdt op«. »Her i lejligheden har der været middagskøkken (Jørn Christiansen bor i en 2-værelses lejlighed på Straussvej), hvor man bragte mellem 85 og 100 middage ud ad døren. De blev lavet ude i det køkken« (JC peger ud mod køkkenet).

»Vi boede 5 halvvoksne børn, pigerne, min mor og så lille mig. Min far døde som sagt i 1939«.
Var det jer, der havde middagskøkkenet?

JC: »Ja, det var min mor«. JC peger grinende hen på soveværelsesdøren: »Jeg sov i døren. Det var sådan en sengebom, som man havde sat et rør igennem, og så satte man den op. Så jeg var jo nærmest en dør – en låst dør«.
Det der med middagskøkkenet, hvornår var det?

JC: »Jah, det begyndte – lad mig se engang – i 38 eller 39 og stoppede i 45 eller 46, da min anden bror, Anker, overtog det med det for øje at lukke middagskøkkenet. Men det vidste mor ikke. Vi var enige om – da mor var 60 år og lignende en på 90 – at der var to muligheder: Enten fik hun lov til at fortsætte, og så ville hun blive ødelagt i løbet af meget kort tid, eller også overtog Anker biksen her og så – hvad hedder det – fik mor fri. Så hun stoppede som ca. 60-årig«.
Blev hun så ikke klar over, at det ville blive lukket?   

JC: »Det gjorde hun ikke. Han kørte videre med det i et års tid. Der var ingen, der fortalte hende, at han bare kørte det videre for at lukke det«.
Nej, nej 

JC: »Nej, men efter at han havde kørt det i et års tid, sagde han, at det ikke kunne betale sig at fortsætte. Der var også det, at nu var folk begyndt at få gas. Det her middagskøkken kunne jo kun køre på grund af krigen, hvor folk ikke kunne få gas. Det var jo ret besværligt at lave mad dengang, så når folk kom hjem fra arbejde, kunne de købe varm mad hos os. Til at begynde med kunne de købe to retter for – det var 1 kr. og 85 ører«
Ja, det var jo mange penge dengang 

JC: »Ja, ja og børnene fik – og det ka´ jeg huske, at kommunisterne var rasende over – 3 kr. hver aften. De kørte fra kl. 16.30 til kl. 8.00. (Køkkenet brugte børn til at bringe den varme ud, red.). Inden de tog hjem, fik de så deres varme mad«.
Det var jo heller ikke ret meget.

JC: »Nej, det var for lidt. Vi udnyttede børnene. Men der var også nogle jobs, hvor vi ikke kunne sende børnene ud. Der gik nogle herude ved Sønder Strand og lavede noget – jeg ved sgu ikke hvad – der gik en 4-5 mand. De fik mad ud. Der var ingen af børnene, der kom ud i det der. Det gjorde vi selv«.

» Så havde vi en fast kunde – hvad hed det skib, det hed »Hospitalsskibet Jutlandia« – så hed det her »Lalandia«. Det lå hernede i Sydhavnen ved kalkværkerne. De (besætningen) havde taget noget fra motoren og svejset det fast under skibet, så tyskerne ikke kunne ta´ det. De kunne ikke bruge det«.
Var det derfor, de havde sat noget af motoren op under skibet – for at tyskerne ikke sku´ bruge det?

JC: »Ja, de havde svejset det fast under bunden, eller hvor fa´en de havde gjort af det. Men tyskerne kunne altså ikke bruge det. Det var et dieselmotorskib, og der var 10 mand ombord hele døgnet rundt«.
Der er alligevel mange ting, man ikke har hørt om – eller jeg ikke har hørt noget om.

JC: »Ja, de købte to spande, hvor der kunne være ti liter i hver, og dem kørte vi så ned med«. JC griner: »Første gang jeg var dernede og skulle binde linen fast til spandene, råbte ham oppe fra skibet: »Hva´ fa´en er det for et fransk kusseknob, du har lavet. Er du ikke sømand?«De smed en line ned, og så skulle man binde det på en bestemt måde. Jeg kan ikke huske det nu. Det var noget med to gange rundt og så en sløjfe – så kunne den ikke gå op, og de kunne let løsne det. Det var som en sløjfe på en sko«.

»Det var enten lille mig eller min svoger, der kørte derned. Det var altid en voksen. Der var ingen børn, der kunne køre rundt med så meget«.
Nej det er klart. Var det på cykel?

JC: »Ja, det var på cykel«. Var det så på almindelige eller trehjulede?«  JC: »Almindelige cykler – og børnene lagde selv cykler til. Mor havde det sådan, hvis fx nogle havde bestilt to eller to og en halv middag, tænkte hun »Hva´ fa´en, de har 3 børn, så får de  3 middage«. Men det ville kokken ikke være med til. Han sagde: Det er penge. Men vi skulle jo bare have det til at løbe rundt. Jeg kan da huske, at vi en gang imellem havde svært ved at klare os, når telefon- og lysregningen skulle betales«.

Jørn Christiansen fortæller

Syd-Vest Folkeblad 1998  nr. 1 

Danseskolen

Før snakkede vi om din bror, Børge – hans datter Susie Christiansen, havde en danseskole. Jeg ved, hun havde lokaler oppe i Valbyhallen.

JC: »Ja, og i Engholmen oven over værtshuset, Cafe Engholmen, hvor der nu er Kvarterhus – eller hva´ det hedder«. Der, hvor der var selskabslokaler! Der har jeg været til juletræ nogle gange som dreng.

JC: »Ja, men ude i Idrætshuset i Valby dansede de i rum nr. 9. Jeg ved ikke, hvorfor det har sat sig fast, at det var nummer 9« (JC peger på sit hoved).

Ha, ha, jeg kan da ikke engang huske, hvad rum det var. Jeg kan bare huske, at jeg sammen med to af mine søstre og nogle af mine kammerater gik til jitterbug. Det var sidst i 50´erne, og det var Børge og hans kone, der underviste sammen med et ungt par. Jeg tror, manden hed Toni eller sådan noget, men damens navn kan jeg ikke huske.

Arbejdsløshedskassen i Ingerslevsgade

JC: »Jeg var arbejdsløs på et tidspunkt under krigen og gik jo til kontrol oppe i Ingerslevsgade. Det var der, hvor Brdr. A & O Johansen nu ligger, hvis du ved, hvor det er. Der var sådan nogle udendørs båse, en for hver faggruppe«.
Jeg tror godt, jeg ved, hvor det var. Fatter kom også der dengang, men jeg har ikke selv været der.

JC: »Nej, men der lå sådan et sted, hvor vi kunne gå ind og købe en kop kaffe og et stykke brød og sådan noget. Inde på kaffebaren var der en gang, hvor der stod »Toiletter«. Derfra kunne man komme ud til baneterrænet. Jeg kan huske engang, hvor min kammerat og jeg styrtede ind hos »Løvner«, der lå lidt længere oppe, og søgte arbejde på Løvners lager; og vi blev antaget. Vi stemplede vores arbejdskort og skrev, at vi var begyndt to-tre dage tidligere, så vi var i sving. Vi skulle ikke nyde noget af at blive sendt til Tyskland« (Det var sådan under krigen, at arbejdsløse danskere blev tvunget til at arbejde i Tyskland).

»Siden har jeg lavet en hel masse andre ting. Lige nu kan jeg dårligt huske hvad«.

Karens Minde og de gamle bondegårde

JC: »Det der »Karens Minde« hørte jeg så mange rygter om. Det skulle være et slot og rend mig! Det var det jo ikke. Det blev bygget til det formål at være asyl for åndssvage. Der var det der grå stakit – ja, nu er der jo lavet sådan et pænt anlæg – men der, hvor det anlæg er, lå der en gård. En gammel bondegård »Frederikslund«, og den kan du se oppe hos Richard.«* »Frederikslund« blev nedlagt i 30´erne, da man skulle føre Sjælør Boulevard igennem til Wagnersvej.
»Og oppe på Mozarts Plads, på højre side, lå der også en gammel bondegård, som hed »Lille Danmark«.
Var det ikke den, der også hed »Wilhelms Minde«?

JC: »Jeg ved ikke, om det var den, der hed det. For jeg er ikke inde i, hvad de forskellige gårde hed, men det er det sikkert« (Det viser sig, at gården hed »Wilhelms Minde«, men også blev kaldt »Lille Danmark«). Gården blev forpagtet af J. Jensen. Det var en 3-længet gård med beboelse i den ene ende og købmandsforretning i den anden. Den lå der, hvor den daværende Enghavevej drejede ned til Køhlers gård, som hed »Frederiksholm« (ved Glucksvej)).

»Børnehjemmets bygning er jo netop den tidligere gård: »Frederikslund«, som var administrationsbygning eller sådan noget under Teglværket« (Teglværket lukkede i 1918-20, hvorefter gården blev brugt til børnehjem).

JC: »Så er der vel ikke mere at berette om? Jo, Straussvej her var til at begynde med en lukket vej. Den var lukket i den ende, hvor Wagnersvej ligger. Det var, før jeg kom til at bo her. Der lå en stor villa dernede, lige over for Karens Minde; »Strandholm« hed den. Jeg ved ikke, om de har fældet alle træerne, men i lang tid stod der fire træer over for, hvor Wagnersvej runder ved Sjælør Boulevard. Det var simpelthen indkørselen til villaen. »Strandholm« blev revet ned først i 40´erne, da man skulle færdigbygge »Enghavehus« og »Strandholmshus«, og man skulle gennemføre Wagnersvej.

Administrationsbygningen til Frederiksholm Teglværk. Bygningen har siden 1921 været akutinstitution. 1918, København Bymuseums Billedarkiv:

SV FOLKEBLAD Marts 1998 – 2

Bavnehøjkvarteret
Harald Eriksens samtale med Jørn Christiansen fortsætter:

»Jeg har et gammelt billede – men vi skal måske ikke så langt ind som vores købmandsforretning, vel«.
Harald Eriksen stiller spørgsmål:  Jeres købmandsforretning?

JC: »Ja, den lå lige efter remisen, altså når man kommer oppe fra Enghave Station. Der har jeg et gammelt billede, hvor vi står ude foran. Jeg skal prøve, om jeg kan finde det. Dengang kørte vi for kølefabrikken. De fik kryolit fra Grønland. Det hentede vi hernede i Redehavnen. Så kørte vi over i – hva´ hedder det – Strandboulevarden. Frem og tilbage. Vi kunne have sådanne to kasser på vognen. Men det var noget lort, for kasserne kom ned ad en sliske med bunden i vejret fra første sals højde. Og det gav et ordentlig brag, hver gang vi fik en kasse ned på vognen. Jeg har også kørt træ til Grønlandske Handel oppe fra Haraldsgade«.
Kan du fortælle noget om Bavnehøjkvarteret – altså historisk set?

JC: »Ikke andet end – hva´ hedder det – vi boede jo på Enghavevej nr. 108 (billedet) Nede, hvor busserne holder (ved Bavnehøjbadet) begyndte vores plads. Næste gang du går forbi, kan du se det oppe ved Københavns Kommune (Teknisk Service). Der begyndte vores plads«.
Lige efter hallerne?

JC: »Næh. Hallerne ligger faktisk inde, hvor vi havde plads. Og der er to mure, som går ind mod Bavnehøjbadet, hvor der er en slags gang imellem. Og der i hjørnet i den ene af murene var indkørselen til vores forretning. Du kan faktisk se den endnu«.
Nåh, ved indkørselen til Bavnehøjbadet?

JC: »Ja, ja. Muren på den anden side af indkørselen kalder de »hestemuren«. Der var en, der spurgte hvorfor, og jeg svarede: »Det er rimeligvis, fordi der har været hestestald en gang. Der var hestestald og smedje««.
Gik jeres plads så helt ind til, hvor Bavnehøjbadet er nu?

JC: »Næh, nej. Der hvor Bavnehøjbadet er nu, lå boldklubben Frem. Og den var jo en arbejderklub. Da Københavns Kommune kom og sagde: »Vi bygger her langs med Enghavevej og Bavnehøj Allé, så vi eksproprierer jeres lejemål”, sagde boldklubben: Nå, gør I det. Det er kontraktbrud, kære venner«. Så de har altså måttet betale erstatning. Hvor meget ved jeg ikke. Men det fortælles, at de fik penge til at bygge et nyt stadion (Valby Idrætspark) som erstatning. Men det var heller ikke for meget, for de havde jo lejet det gamle stadion i 99 år«. »Men inde i vores forretning var der: Vognmaleri, smedje, og der var skraldevogne i en guds velsignelse.

 

Og så kan jeg huske nogle af vognmændene. Der var Brødrene Schønberg og Carl Christensen, og der var »Silden« og »Rødspætten«, og så var der min far. Og så var der to til, som jeg ikke kan huske navnene på. Min far havde fire vogne«.
Men det var altså din fars vognmandsforretning?

JC: »Ja. De andre, jeg nævnte, var andre vognmænd, der havde lejet sig ind hos min far. Ovre på den anden side af Enghavevej er der sådan et anlæg i midten af vejen, hvor linie 3 og 11 kørte i sin tid. Fra den og resten af vejbanen og et godt stykke ind over, hvor der er S-tog – og hvad det nu er for noget alt sammen –  lå der vognmandspladser, og der boede mennesker på det stykke inde fra broen (ved Enghave Station) og ud til og med over for Tranehavevej. Og dengang jeg taler om – det har været først i 30´erne –  Enghavevej, der kun havde én vejbane. Godsbanebroen var heller ikke bredere (den daværende godsbanebro, der gik over Enghavevej, hvor Sydhavns Station nu ligger). Det blev lavet om, da vi flyttede fra Enghavevej. Så blev disse vognmandspladser sagt op, hvorefter den brede vej fulgte, som er der nu. Det skete mellem 1935 og 37. Godsbanebroen blev dog først ændret senere«.

»Ejendommen på hjørnet af Bavnehøj Allé, Enghavevej og Hans Olriks Vej var den første, der blev bygget, så vidt jeg husker. Bavnehøj Allé hed på det tidspunkt Vestre Kirkegårds Vej. Men da man havde én Vestre Kirkegårds Allé, ville man ikke også have en Vestre Kirkegårds Vej. Så det ændrede man i 30´erne. Og der hvor ældreboligerne ligger (Tranehavegård), lå to vognmandsforretninger. Det var »Bonden« og »Ludderkarlen«. Hvorfor han hed sådan, ved jeg ikke. Men »Bonden« ved jeg godt. Han havde både grise og kaniner og fanden og hans pumpestok.

Men de havde altså vognmandsforretninger der. Og der blev skrevet en revysang – jeg ka´ ikke huske den – jeg ska´ ha´ fat i den; jeg kan nok ikke få fat i den nu. Øh – men lige over for »Bonden« lå der et hundestutteri. De her kaniner (hos »Bonden«) døde bogstaveligt talt af svineri. Der blev ikke renset ordentlig ud hos dem. Det var faktisk dyrplageri. Og så brændte den der hundehistorie, og hundene stak af. Og da man kom i retten med denne sag, sagde »Bonden« (kaninejeren ): »Det er ikke rigtigt, at kaninerne døde på grund af svineri. Det var hundene, der bed dem ihjel«. Og så blev der skrevet en revysang om, at det var kaninen, der begyndte, og så lyder det i sangen: »Skal du skyde skylden på min mynde, når det var kaninen, der begyndte«. »Ha, ha, ha. Det skal ikke undre mig, om min far har haft en lille finger med, men det ved jeg altså ikke«.
Var det inde, hvor Tranehavegård ligger nu, at alt det her foregik?

JC: »Ja, der lå alt det der«.
Kan du huske, hvornår brandstationen på Enghavevej blev opført?

JC: »Jah. Hvornår kan det have været. Det må vi have slået op – JC henter en bog fra reolen og blader lidt rundt i den – her står noget; ja her står det. Den blev opført i 1929. Bavnehøj Skole blev opført samme år«
Kan du huske, om at der har været havekolonier i Bavnehøj?

JC: »Ja, det har der været. Der har været havekoloni fra Tranehavevej og over imod banen«.
Og kirkegården?

JC: »Ja, men jeg ved ikke, om der var haver langs med Stien (Sydbanestien). Men der var haver ovre på den anden side i – hvad hedder det – Hørdumsgade. Langs med banen. Der var en række haver«.
Du kan vel ikke huske, hvad havekolonierne hed?

JC: »Nej, men fra Kirkesøen (søen ved Louis Pios Gade) til og med Trekronergade var der spærret. Der var der også en havekoloni. Og der var mange haver. Den hed »Frem«. Der er stadig nogle få haver rundt om søen. Ja, ja – og der hvor Frederiksholm Kirke ligger nu, har der været noget af søen, som er fyldt op; så stor har den været. Det var jo en kalkgrav, som hørte med til Frederiksholms Kalk- og Teglværker. Der var osse nogle lergrave. De lå der, hvor Citroén og alt det der ligger nu. Men det er længe før min tid. (Frederiksholms Kalk- og Teglværker stoppede produktionen i 1918).

JC: »De første kooperative bygninger, de fire med det tag, hvad hedder det – dem med det der skrå tag, der er omtrent lodret – »Mansardtag«. Der er fem-seks blokke på hjørnet af Enghavevej og på begge sider af P. Knudsens Gade. Det er efter engelsk mønster. Engelske arbejderboliger. Efterhånden er de andre bygninger kommet – som siv, som man siger. I hvilken rækkefølge de er bygget, det ved de på Lokalhistorisk Arkiv. De har et kort over nummeret på ejendommene: Et, tolv og seksten, og hvad de hedder alle sammen«.

SV FOLKEBLAD 1998   nr. 3

HAVEKOLONIER & SPORVOGNE
Samtalen med Jørn Christiansen fortsætter her.

Harald Eriksen spørger : Kan du huske, hvad havekolonierne i Bavnehøjkvarteret hed ?
JC: »Jeg kan huske, at der lå en haveforening bag os – altså mellem Frems fodboldbaner og Vestre Fængsel, som hed »Enghavedal«, og så lå der to store haveforeninger – men det er sådan set ikke Kgs. Enghave – Fra banen, hvor Sjælør Station ligger, og op til Vigerslev Allé. Den ene hed »Frederiksdal«, og den anden hed … jeg tror, den hed »Fred«. Og den haveforening, hvor gartneren boede – nede ved Stubmøllevej – hed: »Ny Kgs. Enghave«. Ja, resterne af den ligger stadig langs med Spontinisvej«.  Ja, jeg boede selv i Ny Kgs. Enghave – lige over for gartneren.  JC: »Så er der »Frederikshøj« og »Havebyen Mozart«. Men »Frederikshøj« er nok den ældste«.
Der skulle også ligge en haveforening, der hedder »Sydhavnen«, ude ved »Havebyen Mozart« eller deromkring, har jeg fået at vide?

JC: »Ja, men jeg tror, det er en nyttehaveforening – jeg er ikke sikker – men jeg ved, at store dele af husene både i Frederikshøj og i Ny Kgs. Enghave var brugte automobilkasser. Fordfabrikken ude i Sydhavnen fik bilerne hjem fra bl.a. England i samlestykker i nogle store trækasser. De blev sejlet hertil, og når de havde tømt kasserne, kunne man købe dem for en billig penge. Det var »Pitchpine-brædder«. De lå i to lag, hvor det ene stod lodret og det andet vandret, og ind imellem sad der noget oliepapir for at skåne varerne. De der kasser skulle ikke retur, så dem kunne man købe billigt. Så skulle man bare skære ud til døre og vinduer. Fx. nede i Frederikshøj er flere af husene … men så er de måske senere blevet udbygget«.
Nåh det har jeg aldrig tænkt på

JC: »Næh, men det er meget skægt, sådan noget«.
Er der så mere ???

JC: »Jo, Gåsebækrenden er et ældgammelt skel mellem Kgs. Enghave og Valbybøndernes jorde.- JC folder et stort kort ud på bordet og peger på det sted, hvor Gåsebækrenden er aftegnet. Jeg er lige ved at tro, at du kan se Gåsebækrenden. Den går ud her i hvert fald. Det her med skellet ved jeg, fordi de, der bor ovre i den haveforening, der hedder Kalvebod, ville ikke over til socialcentret i Valby. De ville høre til i Sydhavnens socialcenter på Sydhavns Plads. Vi havde et værre besvær med at få det banket ind i hovedet på de mennesker, der sidder oppe på Rådhuset. Og så sagde kammeraterne i partiet (Socialdemokratiet): »Jørn, det er noget være pladder«, og så sagde jeg »Gu´ er det ej. Det er et ældgammelt administrativt skel. Jeg troede ikke, at man gik efter sådan nogle gamle regler. Men det lykkedes at få dem flyttet over til Sydhavnens socialcenter. Og der er også – det fik jeg at vide af Grethe (JC´s søster) – et socialcenter oppe i ældrebebyggelsen »Engholmen«, der ligger imellem Borgmester Christiansens Gade og Mozartsvej«.

Linie 3, 11 og 22               

JC: »Jo, så fik vi jo linie 3 herud på et vist tidspunkt og linie 11, og »linie skidt« kan du vel også godt huske?«
Ja, men hvad linie 11 angår, har jeg læst, at den var en slags hjælpesporvogn eller aflastningssporvogn for nogle af de andre sporvognslinier.

JC: »Hva´ for en «.  Linie 11.  JC: »Ja, ja, men den kørte jo fra Husum, og så kørte den ind på »prærien«. Den og linie 19 hed aldrig andet end »prærievognene«. Den kørte igennem alle pladserne – hvad hedder den – Bispeengen! Efter Lundtoftegade drejede den  – ja den kom ud på Fasanvejen ved det værtshus, der hedder »Under Hylden« – eller sådan noget lignende. Så drejede den op til Bispeengen, og den anden vej kørte den op til Frederikssundsvej«.

JC: »Vi havde også buslinie 22. Under krigen kørte den på gas«.   Nåh, det med gas kan jeg ikke huske, men jeg kan godt huske 22´eren«.  JC: »Ja, den kørte fra Mozarts Plads til Husum. Dengang arbejdede jeg i Husum. Det var faktisk sådan, at jeg hellere ville stå en halv time før op, så jeg var sikker på at komme ud til Husum, for det kunne ske, at buschaufføren lige pludselig ikke havde mere brænde at lægge i ovnen. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke kunne have noget brænde liggende oppe på taget«.    »Det var – de hed – men det er også lige meget, hvad det var for et mærke. Joh, de hed »Reo«« .  Nåh, ja »Reo«. Dem ka´ jeg også godt huske. De små der.  JC: »Ja, ja. Det var dem, der fik gas på under krigen. De kunne jo ingen benzin få. Hele bagperronen var fyldt. Gasovnen var i venstre side, og så var resten af perronen fyldt op med brænde«.

Der var også nogle af busserne, der var lidt længere –  nogle var firkantede, og nogle havde  snude. Jeg mener, at de hed  Büssing, men der stod kun DAB på dem.

JC: »Ja, men DAB stod for »Dansk Automobil Byggeri«. Det lå vist i Silkeborg. Jeg vil tro, at de fik chassiset med motor, og så byggede de karosseriet ovenpå. Der var jo også nogle, der hed Ley land«.  Jah. Det har vel været sidst i 50´erne, hvor de fik de der »Leyland Comet«, og senere fik de de der høje, lidt runde fladsnudede Leyland.

Her følger Jørn Christensens Udgangsreplik:: »Ja. Så tror jeg ikke, at jeg kan fortælle mere her udefra«.

SV FOLKEBLAD maj måned 1998  nummer 4

“SYDHAVNEN & BILERNE” –

Jørn Christiansen peger over på bogreolen, der står ved siden af døren ud til gangen: »De der forskelligt farvede bøger på anden hylde er historier om København. Og i en af dem – jeg har desværre lånt den ud, men jeg ved hvor – er der en artikel om Sydhavnen. Den handler bl.a. om en mand, grosserer Andersen, der i 1856 foreslog, at man lavede hele det her system om, så man fik en havn i Kgs. Enghave. Det var jo ikke andet end strandenge og vandhuller, der var dernede. Men det ville man ikke dengang, men ca. 25. år efter hans død fulgte man næsten hans forslag.
Inderhavnenvar der jo ikke dengang, og  sejlskibene kunne risikere at ligge i 8 dage ude på Reden – udenfor Københavns Havn – og vente på at komme ind og blive losset.
Mens dampskibene fik lov til at slippe ind noget før«.

Fabrikker m.m.

Resten mangler indtil videre