SV Folkeblad 2002 5 
FREDERIKSHOLM & OMEGN I
Harald Eriksen Samtale / Interview med Jørn Sørensen I

Hva´ ska´ jeg starte med. Jo, jeg er kommet herude, lige fra jeg var en meget lille dreng. Vi boede ellers inde på Vesterbro – i en gade der hed Røddinggade. Der kan jeg huske, at min mor tog mig med ud til Sønderstrand, ikke badeanstalten, men en strand overfor, hvor man kunne kigge over til badeanstalten. Det har været omkring 1938-39 måske 40. Vi havde en badebold med, som jeg legede med, mens mor lå og solede sig, og vi havde det jo dejligt. Vi var gået derud, og vi skulle jo også gå hjem igen. Men så, da vi skulle hjem, der stoppede min mor en hestevogn med en kusk, som hun kendte. Han kørte og solgte sand derude. Men vi fik lov til at køre med hjem til Enghave Plads. Så var vi jo næsten hjemme igen. Det gik meget af tiden med om sommeren, der i 40´erne og 50´erne. Vi spadserede inde fra Røddinggade og gik igennem Sydhavnsgade og forbi Ford´s fabrikker og over den gamle træbro og ad Stigbordene på øen »Sluseholmen«. 

Vi kom også meget på badeanstalten »Sønderstrand«. Den syntes vi var bedre end »Gasværkshavnen«, fordi der kunne man bade sammen med pigerne – med badetøj på, altså. Det kunne man jo ikke på »Gassen«.
Kleist Minde – Så i 1950, der købte vi en have i Vasbygade, lige over for Lemvigh Müller & Munck. Da var jeg 14 år. Haveforeningen hed »Kleist Minde«. Men min far var ikke meget for det, han havde sgu ikke penge til det der. Så sagde jeg: Jamen, du ka´ låne mine konfirmationspenge. Haven kostede 600 kr., og havelejen var 45 kr. hvert halve år. Det var jo selvfølgelig mange penge dengang, men det var jo pragtfuld at komme derud i sommermånederne. Vi nød det, ka´ du tro. 
Og selv om jeg var 14 år, så kunne jeg godt lide, når jeg kom hjem fra arbejdet – min første arbejdsplads var som arbejdsdreng på Kongens Bryghus – at komme ud og side i det grønne græs uden for porten til havekolonien i Vasbygade og se de gamle lokomotiver, der kom fra henholdsvis H. C. Ørsted Værket, og der var nogle af dem, der kørte ned til Omafabrikken, som lå på hjørnet af Scandiagade og Vasbygade. Vasbygade, det hed den jo helt ud til Enghavevej også på det stykke, der nu hedder Gammel Vasbygade, og der lå havekolonier helt ud til det, der hed Sydkrogen, som var sådan en slags klondike med værksteder og nogle pladser og alt muligt andet. Og når vi skulle spadsere hjem til Vesterbro fra haven, så var det spændende og gå den vej igennem, men der var jo de her pladshunde, og hvis de løb rundt udenfor, så skulle vi jo ikke den vej. Så gik vi videre ud forbi den gamle kiosk – som der var et billede af i Sydvest Folkeblad – og videre ud til Enghavevej, og under den gamle viadukt og videre ind ad Enghavevej. Ja, og så var der en spændene ting midtvejs inde ad Enghavevej skråt overfor, hvor sporvejsremissen lå. Der lå den, vi kaldte for »Tonellen«, som førte ind under jernbanen og over til Otto Busses Vej (10den er der faktisk endnu, red.). Det var den vej, hvor bl.a. DSB-folkene gik ind til bl.a. Centralværkstederne. 

Ålesnører og minigolf – Efterhånden blev man jo lidt ældre og fik nogle venner i havekolonien. Og vi opdagede, at der fandtes en Minigolfbane ude på Hammelstrupvej, og der cyklede vi så ud og spillede Minigolf. Vi havde også lyst til at dyrke fiskeri. Så vi tog ud på Teglholmen – som jo lå lige i nærheden – og satte ålesnører ud om aftenen og stod op kl. 3 næste morgen for at gå ud og hive ålene op. Jo, jeg har skam fanget ål, deroppe.
Hvad lavede vi ellers som helt unge? Det var jo faktisk – ehh – ja, vi begyndte jo også og rende med piger og sådan noget ikke. De skulle jo også med ud og spille Minigolf.

Teglholmen var jo et meget spændene sted. Der lå den store, runde bygning, som lignede en cirkusbygning (B&W´s støberi, red.). Der var min far ansat en tid som jord- og betonarbejder. Han skulle bygge en udvendig trappe med et jerngelænder, som voldte ham mange problemer. Det var lidt af en konstruktion for en ufaglært jord- og betonarbejder, men han klarede den, og hans »kunstværk« blev rost i høje toner.
Så lå der et værtshus på Trekanten der ved Vasbygade, Teglholmsgade og Scandiagade.
– Var det ikke den, der hed Klodsen, eller Kolossen, eller sådan noget?
Jeg kan ikke lige huske, hvad den hed, men det har det nok været. Og så var det også sjovt, at køre op hente fatter i hans skurvogn på Teglholmen og så lige høre på lidt skursnak der til fyraften. Og så var der nogen gange, vi lige skulle ind på det der værtshus. Ja, det kan godt være, at det blev kaldt »Klodsen”” Men jeg reddede mig jo altid en sodavand eller to, så det var jo meget godt. 
– Du talte om forskellen mellem »Sønderstrand« og »Gasværkshavnen«. Kan du ikke fortælle lidt mere om »Gassen«?
Gymnastik – Ja, vi gik jo på Alsgade Skole, og så nogen gange, når vi havde gymnastiktime, marcherede vi ad Ingerslevsgade over Dybbølsbro ned ad trapperne på Kalvebod Brygge, gik langs med plankeværket ned bagved ad sådan en koksvej eller sådan noget lignende (10Kalvebod Pladsvej, red.), og der lå så den træbadeanstalt. Den hed »Gasværkshavnen«, men som populært blev kaldt for »Gassen«. Og vi havde kun et kvarter eller tyve minutter, hvis ellers vi havde gået stærkt, for vi skulle jo nå at gå hjem igen inden for den gymnastiktime der. Det var jo ellers dejligt at få lov til at plaske rundt i vandet.
Andre gange – det var også i gymnastiktimen – var ude på fodboldbanerne ved Enghavevej, der hvor Bavnehøjhallen er nu, der lå Frem´s gamle baner, og der spillede vi jo fodbold, så godt vi kunne, og marcherede hjem igen. Og det var med en gut foran med et gult flag, der skulle stoppe trafikken, når hele klassen gik over kørebanen. Vi var vel nogle og tredive elever i klassen, og når vi så var kommet over, så skulle ham med flaget jo løbe uden om rækken og op og gå forrest igen, så han var klar til næste gadekryds. Tjah, hva´ skete der mere i Sydhavnen?
Fabrikker – – Du talte om B & W før, men kan du huske noget om de andre fabrikker, selv om du måske ikke selv har været der?
Min far har været med til bygge, jeg ved ikke, om det var den første bygning, eller om det var en tilbygning til H. C. Ørsted Værket. Men det har været i 30´erne. Det må have været lige før, jeg blev født. Men jeg har et fotoalbum, hvor der bl.a. er nogle billeder derfra, som jeg har arvet fra ham – billeder hvor H. C. Ørsted Værket er en enorm byggeplads.
Du spurgte om andre fabrikker – jah, der var margarinefabrikken »Oma«, og så lå der »Hollesens Radiatorfabrik«, som jo producerede de her »Golf Radiatorer«, på hjørnet af Teglholmsgade og Scandiagade.

Et pragtbillede fra sidst i 50´erne af »Frederiksholms Havnekiosk«, som lå på hjørnet af Frederiksholms Havnevej (nuv. Vasbygade), og Vasby Tværgade, der hvor socialcenteret er nu. 

SV FOLKEBLAD 2002 6
FREDERIKSHOLM & OMEGN II 
Jørgen Sørensen: Vi færdedes jo også meget i Gasværkshavnen. Der var nogle spændene, meget høje stabler af papirballer, der var stablet sådan lidt tilfældigt – set med mine øjne i dag – for der var huller ind under, så vi kunne kravle ind imellem ballerne, og vi kunne kravle rundt derinde i hele stabelen. Der var sgu en dag en af gutterne, der sad fast derinde. Han råbte og skreg på os, han kunne jo ikke rigtig komme hverken frem eller tilbage. En af os måtte kravle ind og hjælpe ham med at bakke et stykke, så han kunne komme ned at vende for at komme ud igen. Det, syntes vi jo ikke, var sjovt. Vi følte det, som om vi var gået i en fælde, så der legede vi ikke mere.
Var det ikke også der skrotfirmaet »Petersen & Albeck« lå?
– Joh, men det kender jeg ikke så meget til, ikke andet end der var en stor jernplads. Men ude ved Teglholmen var der jo også skrotpladser. Der kan jeg huske – det var lige efter krigen – at vi marcherede ud sammen med nogle af de store drenge, som vi kaldte dem dengang. Det var lige efter krigen, hvor jeg kun har været 11-12 år. Men der lå store stabler af stålhjelme og gasmasker og alt muligt kasseret materiale fra tysker-tiden. Og det var jo vældig spændene for os at få fat i, så vi kunne løbe rundt med stålhjelme og lege soldater.
Kan du huske nogle af forretningerne fra dine unge dage?
– Ja. Hvad jeg bedst husker, det var slagter Samson, der lå i Basarbygningen på Enghavevej lige over for Vasbygade (nu Gl. Vasbygade), hvor transformatorstationen ligger nu. Slagteren flyttede senere hen i nr. 200 på Enghavevej ved P. Knudsens Gade.

Så kan jeg huske, der var en dejlig grøntforretning også i Basarbygningen. Og omme i P. Knudsens Gade – jeg tror, det var i nr. 3, lå en viktualieforretning, som havde nogle meget fine varer.
– Og så var der jo værtshusene. Der var bl.a. et på hjørnet af Enghavevej og P. Knudsens Gade, hvor der stod nogle borde og stole udenfor. Det var et yndet sted for min far og min morbror. Jeg kan huske, det må have været under krigen, det var i hvert fald, mens jeg var en lille purk, at vi tre cyklede ud til en haveforening, der hed »Gyldenris« på Køgevejen, og på hjemvejen skulle de jo ind på værtshuset og ha´ sig en bajer. Jeg fik naturligvis en sodavand. Jeg kan nemlig huske, vi sad udenfor og drak af de der balon-ølglas på en lille fod. De var meget almindelige dengang.
Så var der Central Caféen. Men det var lidt af et berygtet sted, der skete sommetider ting og sager der, bl.a. slagsmål med nogen på snuden og sådan. Men jeg turde nu godt gå derover, for jeg kendte en, der havde været i »Billiardhallen« i Saxogade, hvor bl.a. min bedstefar var vognmand. Ham 
kendte jeg jo fra dengang, jeg var knægt af. Og han kom på »Centralen«, og hvis jeg kom derover, når han var der, så turde de sgu ikke gøre mig noget, så var jeg fredet i klasse A.
Kan du huske, hvad han hed?
– Jeg synes, de kaldte ham for »fejderen«, men jeg er ikke sikker. Jeg kender ikke hans rigtige navn, det var sådan et – jeg ved ikke, om man kan sige kælenavn eller sådan. Og så kan jeg huske, det var i den tid, hvor min far var ansat på Teglholmen, og jeg havde været ovre at hente ham, og vi fulgtes sammen med nogle af hans kollegaer hjemad. Men så skulle vi ind på Centralen, og der sad nogle havnearbejdere, og det var nogle værre rødder. Men så sagde de til min far og hans kollegaer: »I er jo jord- og betonarbejdere, så I må jo også kunne trække en krog«. »Nej«, sagde min far, »sådan noget giver vi os ikke af med«. Så spurgte de: »Hvorfor ikke, er I bange? Ska´ vi ikke trække om en omgang?« »Okay«, sagde min far så, »hvis I insisterer, så lad os da trække«. Så satte de sig over ved bordet overfor. Fatter tog fat i hans finger og kiggede ham dybt i øjnene og sagde: »Hvornår trækker du?« »Nu«, sagde den anden. Så trak fatter ham over.
– Så var der en af de andre, der sagde: »Det kan du ikke gøre igen«. »Jeg kan da prøve«, sagde min far. »Vi får vel en omgang øl hver gang, ikke? I er jo flinke«. Så prøvede han også, og han blev også trukket over. Så han måtte jo også give en omgang øl. Men jeg synes, det er en farlig sport. Man kan få ødelagt fingrene, men min far var jo det, man kaldte for »jernmand”” Det må du forklare nærmere.
– Ja, men bogstavelig talt, han var jernbinder. Han bandt jern til det her jernbeton. Så han var vandt til at bruge hænderne. Han arbejdede med de der jernkonstruktioner til bygninger.
Nåh, ja, det kunne havnearbejderne jo ikke vide.
– Nej, de skulle jo bare have et offer og troede, de kunne vinde nogle bajere.
Jeg kan huske, der hang sådan et par reklameskilte med Grøn- og Rød Tuborg i Bazarbygningen, der må da også have været en købmandsforretning?
– Jo, det var der også, og der var også en grøntforretning, og slagteren havde jo det der tyrehovede med horn på hængene over forretningen, men han flyttede jo som sagt.
Kan du huske, hvornår han flyttede?
– Nej, ikke præcist, men det har været godt oppe i 60´erne, ja, måske var det først i 1970, at de nedlagde Bazarbygningen.
Var det så sent?
– Ja, jeg var jo ølmand i 1963, og jeg handlede med en restauratør, som hed Piil ude i Folkets Hus på Jagtvej. Han holdt så op derude, men så en dag – og det har været sidst i 60´erne – tænkte jeg, jeg skal sgu lige ind i kiosken, når nu jeg går forbi, og så var det sgu ham Piil.
Kan du huske nogle af fabrikkerne, der lå derude?
– Ja, hvad lå der ellers derude? Ford kan jeg særlig huske, Jo, Citroën lå på hjørnet af Scandiagade og Sydhavnsgade.

Efter at Citroën var flyttet ud i Bådehavnsgade, blev der medborgerhus i Citroëns gamle kontorbygning. Men det blev jo nedlagt eller flyttet ud på Karens Minde. Det var jo i sin tid hjem for retarderede. Det gik der i hvert fald rygter om, men det var jo ikke noget, vi selv undersøgte. Men jeg kan da huske, at der kom nogle af dem nede på Minigolfbanen på Hammelstrupvej, og de morede sig gevaldigt. De havde det fan´me sjovt, når de kom derover.

Friluftsbadeanstalten »Sønderstrand«, som blev omtalt i første afsnit af Frederiksholm & Omegn. (Københavns Bymuseum).
(Fortsættes i det næste nummer af SV Folkeblad 2002 7 ff. ) (Er desværre ikke med her)

---