SV Folkeblad 2000 9
Harald E Eriksens Bidrag “KAN DU HUSKE ????
Det var Geert Petersens kone, der i et ugeblad havde set en tidligere elev fra Ellebjerg Skole søge efter gamle klassekammerater, som satte det hele i gang. Det blev til en sammenkomst på skolen efter 42 år og en tur i omnibus ind til byen, hvor »klassen« spiste middag. Det lykkedes at samle 29 fra klassen ud af 32 mulige.
Geert Petersen sluttede realklassen i 1958 efter 5 år i underskolen, 4 år i mellemskolen og et år i realklassen. Han fortæller, at mødet havde haft stor betydning for dem. Flere havde fortalt, at de efter at have talt i telefon med de gamle klassekammeret havde svævet lidt over jorden og næsten ikke kunnet falde i søvn om aftenen. Turen i den lejede veteranbus kunne de have kørt med bind for øjnene, for alle snakkede bare!
Sat til vægs
Klassen begyndte i Bavnehøj Skole, men skiftede til Ellebjerg i 1949. Dengang var Ellebjerg ved at blive færdigbygget. Det var helt nyt for dem at komme fra en skolegård, der var opdelt med en drenge- og en pigegård til en gård, hvor det »et stort miks, det hele«. På Bavnehøj Skole havde der været tomandspulte med blækhus i midten.
– Jeg var sådan nogenlunde velopdraget hjemmefra – men nogle af mine skolekammerater kunne godt huske, at det havde ringet ind til timen, og så på en eller anden måde var jeg løbet inde ved bænkene i gården og blevet »sat til vægs«. Det var sgu – når man nu ikke var mere end syv år, og lige var begyndt i skolen – noget af en straf. Så tog læreren mig og løftede mig op i ørerne – op i øjenhøjde med ham. Jeg var ikke ret stor, og han var en høj fyr. Jeg mener, han var lidt sadist. Men det var noget af det, de spurgte om, da vi mødtes til klassefesten: Kan du huske dengang … og er der noget, jeg kan huske, så …
– Det foregik sådan, at man blev stillet i gården med ryggen mod muren, sådan at man så alle de andre vinke, når de gik ind til klasseværelset. Det næste, der så skete, var, at man kom ind i klassen, efter at de andre havde taget plads. Man skulle banke på og så komme ind, og så rettedes alles blikke mod én. Man kunne ikke bare sætte sig på sin plads, men skulle stå ret foran læreren, og med røde ører forklare, hvorfor man kom for sent. Det er jo faktisk dobbelt straf.
Sanktionerne var der stadigvæk
Den korporlige straf eksisterede ikke så meget mere. Der var dog nogen, der praktiserede den. Men de mere psykisk betonede straffe var der stadigvæk, som fx at blive sat til vægs, sendt udenfor døren og ned til inspektøren eller eftersidning i grovere tilfælde. Bare sådan noget som at man havde glemt en bog tre gange i træk. Altså man fik en anmærkning første og anden gang, men tredje gang var det en »sveder«. Sanktionerne var der stadigvæk.
– Jeg oplevede engang en berømt og berygtet lærer. Det var i en gymnastiktime, og der var spisefrikvarter bagefter. Det var med skolebespisning, og der var nogen, der havde hentet kurven med madpakker og kassen med mælk. Da så vi havde taget bad og var klædt på, gik vi hen og tog vores velerhvervede rettighed »madpakken« og skulle til at spise den. Så kom ham her den lange sadist og siger: »Alle jer, der har taget mad, læg den tilbage«. Det gjorde vi, og så skulle vi stille op på række, og jeg sprang ind som den første. Så gik han ned gennem rækken, og vi fik en på siden af hovedet, fordi vi havde taget den mad, der tilkom os!
– Men jeg må sige, at det har ikke været så slemt, som når man hørte sine forældre og deres jævnaldrene fortælle om deres skoletid. Da sad øretæverne endnu løsere, og der var også mere med spanskrør og den slags.
Geert Petersen gør opmærksom på, at da de i 1958 sidst sås, stod klassen overfor at skulle ud i erhvervslivet, men nu står den og kan se tilbage og skal ud af erhvervslivet.
FOTOGRAFI: Ellebjerg Real 1957

FOTOGRAFI: – Den Samme opstilling år 2000
