SV FOLKEBLAD 2000 4
Haveforeningen Ny Kongens Enghave fejrede sit 50 års Jubilæum – lørdag den 8. april 2000.

I anledning af hvf. Ny Kgs. Enghaves 60-års-jubilæum lørdag den 8. april blev der for medlemmerne holdt en fest på det gamle bibliotek. Der deltog omkring fyrre mennesker fra den lille havekoloni. Først var der fest for børnene og derefter spisning med kaffe og kage. Der var korte taler – eller foredrag – af bl.a. mig!

Da jeg som barn boede i haveforeningen i 40´erne, var jeg inviteret til at fortælle lidt om haveforeningens historie, og hvad jeg nu kunne huske fra dengang. Men det var ikke den store succes. Jeg havde jo skrevet en lang seddel, som jeg ville have læst op fra, men jeg kunne forstå, at der ikke var den store interesse for den slags historiske foredrag, så jeg sprang dosmersedlen over og improviserede i stedet for. Jeg fik lidt hjælp af Svend, der har boet i Ny Kgs. Enghave i mange år.
Da jeg var færdig, blev der stillet nogle spørgsmål, og herefter var der et par andre indlæg, inden bandet – tre guitarister og en janitshar – fik lov til at spille op til dans.
Da redaktøren og jeg blev enige om, at det nok ikke var så godt med lange foredrag til en fest, besluttede vi at sætte historien i »bladet«, så eventuelle interesserede kunne læse den på et senere tidspunkt.

Ny Kgs. Enghave havde adresse på Grønrisvej.
Haveforeningen Ny Kgs. Enghave havde adresse på Grønrisvej 9. Det vil sige, at haveforeningen dengang lå for enden af Grønrisvej, hvor man kunne køre ind gennem hovedporten til festpladsen. Der var nemlig en stor træport over vejen, hvor Grønrisvej sluttede.
Når man kom ind gennem porten, kom man som sagt ind på festpladsen, som den blev kaldt. Her var så godt som alle haveforeningens beboere forsamlet, når der en gang imellem var havefest om sommeren. Der blev stillet et dansegulv op, og der var musikere, der spillede op til dans. Nu kan jeg ikke huske om »marketenderen« – der også lå på festpladsen – havde åbent hele aftenen. Jeg var jo kun en lille knægt dengang. Men der var altid nogle (10af de voksne), der blev mere eller mindre fulde, og nogen gange var der jo også nogle af de mandlige festdeltagere, der kom op at slås. Men det er vel typisk ved sådanne have fester!
Hvordan så der ud på festpladsen til daglig?
I det højre hjørne stod vandposten, som vi hentede vand fra om vinteren, når vandrørene var frosset. Den var pakket ind i halmmåtter, og der var bygget en trækonstruktion uden om den, så det kun var hanen og tuden, der stak ud. Det var jo selvfølgelig for, at den ikke skulle fryse. Jeg kan huske, at vi unger – ja, også forældrene en gang imellem – rendte i fast rutefart op til vandposten med spande, kedler, kasseroller, og hvad man ellers kunne finde derhjemme. Nogle kom med en balje på en legevogn, og enkelte med spande og/eller baljer. Men vi havde ingen legevogn, så vi brugte vores ben. Jeg kan huske, at vi hjemme havde sådan en aflang zinkbalje, som moder havde brugt til at vaske os unger i. Den stod omme i baghaven, og der tømte vi vores spande, kedler og kasseroller – og så af sted igen. Sommetider mødte vi nogle af de andre unger fra »haven«, som enten også var sendt op efter vand eller bare fulgte med. Så kunne vi jo godt finde på at gå og pjatte lidt på vejen, og det hændte, at vi spildte en del af vandet på vejen hjem. Når så baljen var omkring trekvart fuld, sagde moder: »Så er det nok for i dag. Nu kan vi klare os de næste par dage«. 
Lidt længere fremme på højre side af festpladsen lå A-gangen, og gik man op ad den, kom man til B-gangen. Jeg husker ikke præcist, hvordan de to gange egentlig gik, men i hvert fald var der en af de to gange, der gik ud til Stubmøllevej næsten henne ved Ellebjergvej og åen. I den ende var haveforeningen afgrænset af et trådhegn ud mod Stubmøllevej, og jeg kan huske, der var en smal låge fra havegangen ud til fortovet på Stubmøllevej.
Tilbage til festpladsen – stadig i højre side – stod »forsamlingshuset«; et stort, rødt træhus med skodder for vinduerne, når det ikke var i brug. Her holdt bl.a. bestyrelsen for haveforeningen møder og generalforsamling, og beboerne kunne leje huset til større familiefester. Jeg har for nylig erfaret, at forsamlingshuset var ulovligt opført dengang, og at en kvinde fra Hellerup stod opført som ejer af det.
Når man kom ind ad porten, lå D-gangen i det nærmeste venstre hjørne. Denne gik op til H-gangen (nu Händelsvej). Det samme gjaldt C-gangen, der gik parallelt med D-gangen og begyndte i det fjerneste venstre hjørne – omtrent hvor Spontinisvej nu går. Midt imellem de to gange lå »marketenderen«, som var et hvidt, pudset, 1-plans bindingsværkshus. Det var et ægtepar i 40´erne eller 50´erne, der hed Ravnkilde, som bestyrede »marketenderen«. I forlængelse af ejendommen – langs med festpladsen – var der et træskur, hvor de havde kokslager. Ja, ægteparret kørte selv ud med koks til kunder både i og udenfor haveforeningen. Til det havde de en høj, gammel, grå lastvogn uden side- og bagfjæle, og med de gamle tykke eger i hjulene. Det kunne enten være hr. eller fru Ravnkilde, der kørte ud med koks eller for at hente varer hjem til butikken.
H-gangen
Så kommer vi til H-gangen (10Händelsvej), hvor jeg i øvrigt selv boede fra 1943 til 1949. H-gangen begyndte ved Stubmøllevej og gik til omkring det sted, hvor Spontinisvej nu går. Den var vel nok – sammen med den parallelt liggende Damagervej – den største gang i haveforeningen. De villaer og huse, der lå på hjørnet af Stubmøllevej og H-gangen, havde adresse på Stubmøllevej.
På hjørnet af Stubmøllevej og H-gangen lå der et stort gartneri med en hvid villa. Gartneriet – som var ejet af familien Laugesen – bredte sig vel mellem en fjerde- og en tredjedel ned ad H-gangen og langs Stubmøllevej over til Damagervej – der også var en jordvej dengang – så det var et ordentligt areal. De havde for øvrigt også et drivhus på Stubmøllevej, hvor de havde grøntforretning, som fru Laugesen og datteren, Lise, passede. Efter gartneriet lå der en hestestald med garage, hvor Børge Christiansen – hvis datter, Sussi Christiansen, havde danseinstitut både på Borgbjergsvej og i Valby Idrætspark – havde skraldemandsvirksomhed. Jeg ved egentlig ikke hvor mange heste og vogne, han havde, men i hvert fald kan jeg da huske de første 3 vogne med 2 heste for hver. Det kan også godt være, at han havde flere vogne end de 3. 
På det sidste stykke af H-gangens venstre side, lå der haver.
Lidt om min egen opvækst i hvf. Ny Kgs. Enghave
Som nævnt kom jeg ud til Ny Kgs. Enghave sammen med mine forældre i 1943. Vi kom til at bo på H-gangen nr. 1 (10H-1). Det var det andet hus på højre side, når man kom fra Stubmøllevej. Det første hus, som lå på hjørnet af Stubmøllevej og H-gangen, havde adresse på Stubmøllevej. Der boede en familie med fem børn.
Huset, vi kom til at bo i, var bygget af min stedbedstefar. Han var en frisk sønderjysk klunser og grisehandler, som senere var flyttet sammen med min bedstemor, der boede på D-7 i Ny Kgs. Enghave. Hun var blevet enke et par år tidligere.
Huset var ikke specielt godt bygget. Det var ganske almindeligt med lodrette brædder ved siden af hinanden, så det har været temmeligt utæt – træk- og kuldemæsigt. Derfor havde han beklædt det med tagpap – ikke kun taget, men også på ydervæggene. Apropos tagpap, sommetider – i hvert fald, mens vi boede der – regnede det ned igennem taget, fordi tagpappen var blæst væk. Så måtte fatter op med en rulle tagpap og »lappe hullet«.
Huset var ret klassisk indrettet med køkken, stue, soveværelse og en forstue (10bryggers). Forstuen var uden gulv – man gik ud på den bare jord – men der ude havde vi »toilettet«, som var et hjemmelavet rum på ca. halvanden gange halvanden meter, og brættet var nærmest som en bænk med et stort hul i midten. Og så brugte vi en jernbøtte som »kloset«, som fatter tømte, når det blev nødvendigt, i et stort hul, som han i forvejen havde gravet i haven. Men vores familie voksede jo. Vi var efterhånden blevet to voksne og fire børn. Så var det ikke længere nok med ét toilet – eller lokum, som fatter kaldte det – så han måtte lave en »bænk« til. Sådan foregik det jo i havekolonierne dengang.
Som nævnt var min stedbedstefar bl.a. grisehandler, mens han boede i huset på H-gangen, hvor han havde en grisesti med nogle grise i forhaven, som han var ved at afvikle. Jeg kan godt lige huske grisestien, som var der et stykke tid efter, at vi var kommet herud. Det var som regel min bedstemor, der kom og fodrede grisene, fordi han selv enten var ude som klunser for at tømme nogle elevatorskakte eller var nede på sin klunserplads i Borgmester Christiansens Gade. Der lå jo en del klunserpladser dernede dengang.